Del : SMS
Berlingske Business

Grønlandsk uranmine et trækplaster for internationale investorer

sdfsf

Den grønlandske storskalalov baner vejen for en stor jernmine. Et af de næste mine­projekter kan blive en uranmine i Sydgrønland, som især sydkoreanske investorer har et godt øje til - hvis politikerne gør op med uran-nej.

Artiklen fortsætter under annoncen
Greenland Minerals and Energy (GME) er kommet et godt skridt videre med sine dris­tige planer om at skaffe investorer til en grønlandsk uranmine. Ifølge det australske mineselskab løber investeringen op i godt en milliard dollar svarende til 5,7 mia. kroner. Heraf vil GME sammen med kapitalstærke investorer investere 2,3 mia. kroner i en åben mine og et oparbejdningsanlæg i det sydvestlige Grønland. Resten skal investeres i raffinaderier i Sydkorea, Kina, Nordamerika eller Europa. På et raffinaderi kan man udskille uran fra sjældne jordarters metaller og zink i malmkoncentratet, der skal produceres på anlægget i Grønland.

»Vi har drøftelser med syv forskellige investorgrupper fra disse dele af verden, og der er god interesse for vores projekt,« siger mineselskabets topchef Rod McIllree på telefon fra Sydkorea, hvor han har deltaget i et officielt grønlandsk besøg.

Han lægger ikke skjul på, at det især er i Sydkorea, at GME i øjeblikket leder efter mulige investorer og partnere til et konsortium. Det skal være under ledelse af en gruppe fra atomkraftindustrien, der kan aftage uranen. GME præsenterede i den forgangne uge på et grønlandsk mineralseminar i den sydkoreanske hovedstad Seoul sit projekt. Det skete over for 70 sydkoreanske erhvervsfolk i forbindelse med landsstyreformand Kuupik Kleists officielle besøg i Sydkorea. Ud over Greenland Minerals and Energy præsenterede selskaber som Nuna Minerals, Avannaa Resources og Tanbreez Mining deres projekter.

Med på grønlandsk erhvervsfremstød



GME har dog på ingen måde grønt lys fra Grønlands landsstyre eller den danske regering til en mine til brydning af sjældne jordarter med uran som biprodukt. Men alene det, at to direktører fra GME deltog aktivt i det grønlandske erhvervsfremstød i Sydkorea, er et signal om, at landsstyret har åbnet døren på klem for australierne, der længe har ønsket at bryde uran i Grønland.

»Vi søger at få aftaler med konsortier med sydkoranske investorer. For at få et mineralkoncentrat (der bl.a. indeholder uran, red.) ud af Grønland kræver det bistand fra en partner, altså en industrigruppe, der vil aftage uranen,« siger direktør Rod McIllree fra mineselskabet.

Sydkorea har i øjeblikket 21 atomreaktorer. Trods den japanske nedsmeltning efter katastrofen på Fukushima-atomkraftværket planlægger Sydkorea at bygge 11 reaktorer mere.

»Vi har de seneste to et halvt år haft samtaler med mange investorgrupper i Sydkorea. Hvem de er, holder vi fortroligt. På mineseminaret oplevede vi meget stor opmærksomhed fra industrivirksomheder, som vi præsenterede investeringsmulighederne i vores selskab for. Det var koncerner lige fra Samsung til Kofco, Hyundai og Daewoo,« siger Rod McIllree.

En varm kartoffel



GME, der arbejder på at starte opførelse af minen i 2014 med henblik på mineåbning i 2016, har inden for de seneste par år været i løbende kontakt med Samsung og Hyundai som mulige investorer. Diskussionen om, hvorvidt Grønland skal ændre praksis og tillade minedrift af uran, er blevet aktuel, fordi GME presser på over for Grønland. Sagen er en politisk varm kartoffel, fordi en grønlandsk tilladelse til brydning af uran vil kunne skabe sikkerhedspolitiske problemer for Danmark.

Den netop vedtagne grønlandske storskalalov baner vejen for en stor jernmine ved Nuuk. Næste projekt i Grønlands vej mod at blive mineland kan blive, at Landstinget næste år tager hul på beslutningsprocessen om, at brydning af uran som biprodukt skal være muligt. Men der er allerede bevægelse i uranspørgsmålet i Grønland. Landsstyret vil nedsætte en arbejdsgruppe med uvildige internationale eksperter, der skal kigge på nuværende regler.

Eksperterne skal se på fordele og ulemper ved ved at ophæve forbuddet mod uranbrydning, herunder sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Berlingske Business har forsøgt at få en kommentar fra landsstyreformand Kuupik Kleist om planerne, men han ønsker i øjeblikket ikke at kommentere sagen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere