Del : SMS
Berlingske Business

Grønland rykker tættere på mineeventyr

Grønland rykker tættere på mineeventyr
I et 435 kvadratkilometer stort område i Sydgrønland på højde med Oslo – 50 kilometer nord for lufthavnen i Narsarsuaq – satser grønlandske NunaMinerals, der ejes af LD, Nykredit Bank og Grønlands Selvstyre, på om nogle år at kunne åbne en stor guldmine.

I morgen kan Grønland være blot én uge fra år nul. Storskalaloven, der skal sætte gang i et grønlandsk råstofeventyr med billig udenlandsk arbejdskraft, skal i morgen andenbehandles i det grønlandske parlament, Landstinget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt tyder på, at den omstridte og kontroversielle lov bliver stemt igennem, så den kan sendes til den planlagte tredje og dermed sidste behandling i næste uge. Grønlands regeringsleder, Kuupik Kleist, er optimistisk forud for Landstingets andenbehandling af lovforslaget, der skal gøre det muligt at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af såkaldte storskalaprojekter som miner og aluminiumssmelteværker. I oppositionen bakker partiet Atassut Grønlands førstemand op, mens Siumut vender tommelfingeren nedad.

Industriel tidsalder

»Min koalition har et flertal, og Atassut er med på det her. Vi har tre stemmers flertal i koalitionen. Kun Siumut er imod,« siger Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit, der er i regeringskoalition med Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat. Storskalaloven er blevet kaldt den vigtigste beslutning siden indførelsen af det grønlandske selvstyre i 2009.

Loven er ifølge selvstyret forudsætningen for at tiltrække udenlandske projektselskaber og dermed milliardinvesteringer, der skal sende Grønland ind i en ny industriel tidsalder med råstofindtægter til erstatning for de faldende indtægter fra fiskeri og det danske bloktilskud. Men de store projekter kan også vende op og ned på meget i det grønlandske samfund med dets 57.000 indbyggere med ankomsten af flere tusinde kinesiske arbejdere for hvert af de store projekter nær små bysamfund. Nogle af de største investeringer vil overgå det årlige grønlandske BNP med flere milliarder kroner og indebærer en risiko for både overophedning af den grønlandske økonomi, og at nogle byer kan blive støvsuget for arbejdskraft, der vil søge arbejde på de store projekter.

Modstand fra Siumut

Storskalaloven, som særloven officielt hedder, mødte under førstebehandlingen voldsom modstand fra det største oppositionsparti Siumut. Partiet advarede mod at forhaste sig. Siumut mener, at lovforslaget rummer mange problemer, herunder løn- og arbejdsvilkår i form af social dumping samt manglende brug af grønlandske virksomheder i storskalaprojekterne. I første omgang lykkedes det Siumut at få lovforslaget sendt til udvalgsbehandling, men i morgen kommer lovforslaget altså på dagsordenen, når Landstinget mødes.

Og landsstyreformand Kuupik Kleist er overbevist om, at loven bliver vedtaget. »Jeg tror, storskalaloven går igennem, fordi vi kommer til at forhandle os igennem. Vi har en interesse i at få en meget bred tilslutning til reguleringen af de her storskalaaktiviteteter. For når vi kommer konkret i gang (med eksempelvis mineprojekter, red.), er det noget, der vil vare i mange, mange år.

Og det vil have indflydelse på andre samfundsområder i Grønland,« siger Kuupik Kleist. Siumut havde gerne set andenbehandlingen af storskalaloven udskudt til forårssamlingen 2013, men Kuupik Kleist mener, at det kan være farligt at vente for længe. »Når det gælder iværksættelse af nye økonomiske aktiviteter er Grønland i et limbo. Situationen er præget af, at vi hverken kan sige buh eller bæh, før vi har gennemført det her. Vi kan ikke blive ved med at udskyde en stillingtagen i evighed. Grønland er i global konkurrence, og vi er ikke det eneste land med jernmalm, sjældne jordarter og vandkraft,« siger Kuupik Kleist. Siumuts formand, Aleqa Hammond, har før andenbehandlingen på sit partis vegne truet med at stemme nej til loven.

Men et nej fra Siumut vil ikke kunne vælte storskalaloven, da regeringskoalitionen sammen med Atassut har 19 stemmer mod Siumuts 12 stemmer i Landstinget.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere