Grækenlands premierminister Lucas Papademos har indkaldt de tre partiledere, som støtter Grækenlands midlertidige regering, til et møde klokken 15 dansk tid, for at træffe beslutning om offentlige besparelser.
7. februar 2012, 10:29
Det skriver den græske avis Ta Nea ifølge Bloomberg News.
Holder tidsbilledet, vil de græske politikere formentlig ikke kunne annoncere sparetiltag inden dansk børslukketid tirsdag.
Den græske avis skriver, at Papademos ved middagstid vil sende partilederne en opgørelse over Trojkaens standpunkter vedrørende de nødvendige sparetiltag for at næste nødlån fra EU og IMF kan komme til udbetaling.
Finansmarkedet har længe fulgt spændt med i de græske bestræbelser på at undgå en truende statsbankerot til marts, da det kan få store konsekvenser for tilliden til eurozonens øvrige økonomier.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten