Begge de kriseramte lande har solgt obligationer med lavere renter end tidligere.
14. februar 2012, 11:57 – opdateret 14. februar 2012, 12:01
De italienske finansieringsomkostninger fortsætter med at falde. Tirsdagens auktion over 2-årige statsobligationer blev fuldtegnet med 4 mia. euro viser opgørelsen.
Der var på forhånd sat mellem 2,75 mia. og 4 mia. euro til salg, og der var tale om en overtegning (bid to cover) på 1,4 mod 1,22 ved den seneste akution for en måned siden.
Renten faldt samtidig til 3,41 pct. fra sidste måneds 4,83 pct. Obligationerne løber frem til 2014.
Grækenland solgte også mere end ventet, men renten var stort set uændret. Det er resultat af en auktion over tre måneders-obligationer.
Grækenland solgte for 1,3 mia. euro af 91 dages-obligationer. Dermed blev der solgt mere end maksimumudbuddet, der var på 1 mia. euro.
Bid-to-cover var 2,7 og renten blev fastsat til 4,61 procent. Renten ved den tilsvarende auktion i januar var 4,64 procent.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten