8. februar 2012, 17:32

Et græsk farvel til euroen vil formodentlig betyde et "goddag igen" til drachma. Så langt er det dog ikke kommet, men allerede nu går spekulationerne på, hvad der sker i Grækenland i takt med, at landet bliver drænet for kontanter.

Stephane Deo, der er chef for European Economic Research hos den schweiziske investeringsbank UBS, har i sin seneste analyse stillet spørgsmål, hvad der sker, når grækerne hverken kan trykke deres egne penge eller få kontanter for udstedelsen af ny statsgæld. 

Problemet er nemlig, at euro'erne forsvinder ud af landet, hvilket betyder, at både private og det offentlige er kommet i bekneb. Ifølge den græske avis Kathemerini betyder det, at grækerne nu forsøger at snige sig uden om problemet.

Nye tal viser nemlig, at græske virksomheder i stadigt højere grad udskyder momsindbetalinger til staten. Det skyldes ifølge kilder i det græske finansministerium, at virksomhederne kæmper med store cahs flow-problemer og bruger kontanterne til at betale andre mere presserende regninger. Et andet problem er, at virksomhederne sjofler indbetalingerne til sundhedsforsikringer til de ansatte.

Men her stopper problemet ikke, for pilen peger også den anden retning. En række virksomheder har nemlig også klaget over, at den græske stat har undladt at udbetale momsrefusion i forsøg på at holde på pengene. Det fremgår også af Den Internationale Valutafonds seneste rapport over den økonomiske situation i Grækenland.

Det er især de tilsyneladende evindelige forhandlinger mellem Grækenland og dets långivere, der betyder, at nye udbetalinger til landet bliver udskudt. Det skete sidst i oktober og november.

Situationen er ifølge Financial Times meget lig den, der opstod i Argentina i begyndelsen af dette årtusinde, da den argentinske stat gik konkurs. Her begyndte både offentlige og private at finde alternative betalingsformer. For de private var de sedler, hvor ydelser var opgjort. Eksempelvis kunne en tømrer lave en skyldner-seddel, hvor det fremgik, at indehaveren af sedlen kunne bytte den for et antal arbejdstimer hos tømreren.

I det offentlige opstod alternativer til den argentinske peso som for eksempel Patacones - der var obligationer på små beløb, der blev udstedt af styret i Buenos Aires for at betale for byens udgifter. De endte med at blive en parallelvaluta.

Den græske stat har allerede betalt en række medicinalselskaber med skyldnerbeviser i stedet for penge, for regninger i perioden 2007 til 2009. Medicinalselskaberne solgte dem videre stort set med det samme trods et stort tab.

Ifølge Stephane Deo er eksemplet et tegn på, at Grækenland tyer til at udstede en slags semi-penge, der repræsenterer en værdi uden at være kontanter, men som stadig kan udveksles på samme måde som almindelige penge.

"De er blevet brugt på grund af de rigide budgetter, der afregner i faste tal, i en situation, hvor udstederen ikke selv kan reagere på behovet på grund af den monetære union," skriver han i sin analyse.

Under alle omstændigheder er det ifølge Financial Times et tegn på Grækenlands voksende problemer.