Del : SMS
Berlingske Business

Fup og fiktion i Kinas biografer

23BUSAsien-i-dag-200344.jpg
Tidligere topbokser Mike Tyson og hans medskuespiller Donnie Yen stillede op til fotografering ved Shanghai International Film Festival sidste år for at promovere deres næste film, Ip Man 3. Foto: AFP

En kungfu-film med Mike Tyson er det seneste eksempel på omfattende svindel med billetsalg i Kina. Selskaber som danske Zentropa risikerer at blive snydt for millioner i tabte billetindtægter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Biograffilm er blevet en svimlende forretning i Kina. Pengene er store, og det samme er kreativiteten hos nogle af de mange aktører på markedet, der alle kæmper om den størst mulige bid af indtjeningen.

Tidligere på måneden havde den tredje film om kungfu-mesteren Ip Man premiere i Kina. Helt som ventet var det en publikumsmagnet fra dag et.

Med kampsportseksperten Donnie Yen i hovedrollen og den tidligere superbokser Mike Tyson som skurk ville alt andet have været en overraskelse. Men at Ip Man 3 solgte for over en halv mia. kr. på bare fire dage var alligevel imponerende. Også lidt for imponerende skulle det vise sig.

BM

Kinesiske medier begyndte at grave i sagen og kunne beskrive, hvordan unaturligt mange udsolgte filmvisninger fandt sted på meget kort tid. I nogle biografer blev filmen vist hvert tiende minut frem til klokken tre om natten.

Både det sene tidspunkt og frekvensen gav mistanke om lusk. Til sidst gik myndighederne ind i sagen og fandt hurtigt frem til kilden. 7.600 gange var filmen på kort tid blevet vist som en såkaldt spøgelsesvisning, hvor få eller ingen personer var til stede i biografen.

Filmens eget distributionsselskab, Beijing Max Screen, indrømmede tidligere på ugen at have købt billetter for omkring 57 mio. kr. Også 73 biografer har været involveret. Det kan virke besynderligt, at en distributør af en film køber store mængder billetter af sin egen film, men forklaringen er ganske enkel. Det handler om at skabe en succeshistorie.

yy

Når en film stryger til tops på listen over de mest sete film, stiger interessen for den, og flere vælger at gå i biografen for at se den. Og de første par uger er afgørende. Det er tit her, det bliver afgjort, om en film bliver et hit eller et flop.

Så de mange millioner kroner, Beijing Max Screen pungede ud, kan ses som en slags markedsføring. Men det er ikke lovligt og forvrider konkurrenceforholdene på markedet. Taberne vil ofte være de mindre film med små budgetter, der ikke har mulighed for at kaste store summer efter tomme biografer.

Det kan blive en udfordring for Zentropa. Det danske produktionsselskab er godt i gang med at lave en film, der skal ende som en romantisk komedie med stærke referencer til H.C. Andersens eventyrunivers. Filmen skal efter planen vises i kinesiske biografer til næste år.

I slutningen af december præsenterede Zentropa sin kinesiske samarbejdspartner ved en event på den danske ambassade i Beijing. Det blev den kinesiske manuskriptforfatter Shu Huan, der har været involveret i nogle af de mest succesfulde kinesiske filmproduktioner til dato.

23BUSKinesisk-bejler-vil-#2.jpg

Ved samme lejlighed kom det frem, at det endnu ikke er besluttet, hvordan filmen skal distribueres og markedsføres. Valget af distributør er en afgørende beslutning. Hele projektet har et budget på 50 mio. kr., hvilket ikke er meget sammenlignet med, hvad de store kinesiske og amerikanske producenter budgetterer med. Men i Shu Huan har Zentropa en partner, der har lavet film i milliardklassen, hvilket burde give det dansk-kinesiske projekt et godt udgangspunkt i forhandlinger med distributører og biografkæder.

Hvilke biografkæder, filmen bliver vist i, er ligeledes af stor betydning. Ikke kun på grund af forskelle i kvalitet, beliggenhed og antal biografer. Svindel med billetter foretaget af biograferne er et område, hvor Zentropa for alvor risikerer at blive snydt. Det er et velkendt fænomen, at kinesiske biografer ikke opgør alle visninger. På den måde kan biografens ejere beholde hele indtægten fra billetsalget uden at skulle dele med producent eller distributør og samtidig slippe for skatter og afgifter.

Patent

Den form for svindel finder sted i et omfang, der ifølge kinesiske medier har en værdi af flere mia. kr. Faldgruberne er mange på det kinesiske filmmarked – men det er mulighederne også. I februar overgik det kinesiske biografsalg for første gang det amerikanske. Primært på baggrund af enorm interesse for en anden film med referencer til H.C. Andersen. På tre uger hen over kinesisk nytår indtjente den kinesiske film Havfruen over 3,1 mia. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere