Del : SMS
Berlingske Business

Først Myanmar, nu Iran – men ikke Nordkorea

NKOREA-POLITICS-KIM
Foto:

Nogle af klodens mest lukkede og sanktionerede nationer er på vej tilbage på det kommercielle verdenskort. Undtagelsen er Nordkorea. Kun få og ganske optimistiske konsulenter forsøger stadig at sælge forretningspotentialet i det lukkede land.

Artiklen fortsætter under annoncen

I årevis har Myanmar, Iran og Nordkorea stået øverst på listen over lande i den internationale skammekrog. Både politisk og kommercielt. Præstestyret, militærjuntaen og Kim-dynastiet har været dem, ingen måtte eller ønskede at handle med.

Synonymer med sanktioner og potentielle PR-katastrofer. Men ikke længere i samme grad. I Myanmar er generalerne trådt i baggrunden og tabte stort set alle de pladser i parlamentet, det var muligt for dem at tabe, da der var valg i november. Demokratiikonet Aung San Suu Kyi sejrede stort, hvilket vil sætte yderligere turbo på processen med at afskaffe de sidste sanktioner.

Claus Hjort: Kristian Jensen skal være næste V-formand

Mange danske virksomheder er allerede godt i gang med at øge forretningerne i det fattige sydøstasiatiske land. Helt så hurtigt går det ikke i Iran. Iransk olie strømmer fortsat ikke uhindret ud på verdensmarkederne, selv om det snart kan være tilfældet. Parterne med USA og Iran i centrum er stort set enige. Meget tyder på, at aftalen, der sløjfer mange af de iranske sanktioner, falder på plads inden længe. Det markerede udenrigsminister Kristian Jensen (V) fornylig med at invitere 58 danske selskaber med til bords ved et handelsfremstød i Teheran.

Så det tynder ud blandt de internationalt mest uønskede. I stedet har listen nu en suveræn etter. For selv om Syrien og Rusland også er underlagt international fordømmelse, er de næppe at sammenligne med Nordkorea. Her er en ny runde sanktioner på vej efter regimets seneste test af et kernevåben. Om der var tale om en brint- eller atombombe er mindre vigtigt. Signalværdien var nogenlunde den samme.

FRANCE-US-JUSTICE-EXECUTION-DAVIS

Måske tænker Kim Jong-un og resten af den nordkoreanske ledelse, at den type prøvesprængninger vil styrke deres forhandlingssituation i fremtiden. I første omgang ser resultatet mest ud til at være endnu mere økonomisk enegang og isolation. Selv kinesernes tålmodighed er tyndslidt.

De eneste der efterhånden stadig tror på nordkoreanske erhvervseventyr, er de udenlandske konsulenter, der lever af at sælge netop den historie. Dem findes der en håndfuld af i den kinesiske hovedstad. De ynder at fremhæve, hvordan Nordkorea i dag minder om Kina for 30 år siden. Og at dem, der gik tidligt ind i Kina, ikke behøver tænke på pensionen. Typisk peger de på billig arbejdskraft i den lette industri og rige fremkomster af diverse naturressourcer som de mest oplagte grunde til at investere i Nordkorea. Og så glemmer de aldrig at understrege, at det er noget nær umuligt at få en forretning løbet i gang, hvis ikke man har den rigtige partner.

Gode forbindelser er altafgørende for at skaffe de nødvendige stempler og tilladelser. Det er givetvis rigtigt. Kontakter i Arbejderpartiet kan gøre tilværelsen lettere. Så længe de ellers ikke er så højt på strå, at de står på FNs sanktionsliste – eller kan sættes i forbindelse med de firmaer og myndigheder, der også er sortlistet.

kj

Det gælder indlysende nok for atomforskningscentret i Yongbyon og Bureauet for atomenergi. Men også for nordkoreanske firmaer som Korea Mining Development Trading Corperation og Tanchon Commercial Bank. Førstnævnte er en af landets største våbenhandlere og importører, mens banken er styrets foretrukne finansielle arm i samme branche.

Men for de fleste udenlandske virksomheder, der måtte overveje at prøve lykken i Nordkorea, er sanktionerne kun en af mange bekymringer.

Det samme er dårlig infrastruktur, ikke eksisterende retssikkerhed og risikoen for at blive hængt ud som kommerciel lakaj for et af klodens mest brutale regimer. Så selv om Nordkorea flere steder rundt om i landet har oprettet såkaldte økonomiske zoner målrettet udenlandske virksomheder, vælter det ikke ind med investorer.

HEINEKEN IN MYANMAR

I 2014 var den danske eksport til Nordkorea på nul kr. Hele 2015 er endnu ikke opgjort, men for årets første ni måneder blev der sendt varer til landet for 1,7 mio. kroner. Størstedelen i form af drikkevarer. Importen var for samme periode på under 300.000 kr. På servicesiden har det danske rejsebureau Albatros Travel i et par år haft ture til Nordkorea, men forventer ikke at have destinationen på programmet i 2016.

Hvilke nye sanktioner det internationale samfund denne gang vælger at pålægge Nordkorea, vides endnu ikke. Det er ikke en nem øvelse. Der skal efterhånden en del til for at finde nye måder at ramme landets elite og begrænse udviklingen af nye masseødelæggelsesvåben. Ved den sidste runde sanktioner efter Nordkoreas atomprøvesprængning i 2013 udtalte USAs daværende FN-ambassadør, at sanktionerne ville være med bid i, og at de ville bide hårdt. Det lader ikke til at have påvirket styret i Pyongyang synderligt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere