12. december 2011, 15:29

Det blev ikke til enighed, da EUs 27 statsledere i sidste uge mødtes for at lave en fælles aftale, der skal sætte en stopper for gældskrisen. Storbritannien hoppede nemlig fra, da premierminister David Cameron ikke kunne få særregler for Londons omfattende finanssektor. Men den strategi er helt forfejlet. Finanssektoren risikerer nemlig nu at lide under, at Storbritannien ikke er med ved forhandlingsbordene i fremtiden, lyder det fra både eksperter og brancheorganisation.

"Både fra et PR-synspunkt og et substanssynspunkt var det her det sidste, finanssektoren i England havde brug for. Lige nu er sektoren ekstremt upopulær blandt befolkningen, så de har ikke brug for, at England marginaliserer sin indflydelse og isolerer sig på deres bekostning. Samtidig så er Englands forslag om regulering af banksektoren på mange måder skrappere end resten af EU, så det er virkelig svært at forstå David Camerons argument," siger Sony Kapoor, finansekspert og direktør i Bruxelles-tænketanken Re-define.

Han mener, at Storbritannien havde en nær-dødsoplevelse under den første finanskrise, der gør, at landet lige nu er splittet mellem dels at forsvare finanssektoren, der står for 10 procent af landets økonomi, og samtidig forsøge at regulere bankerne, hvis lån var en hjørnesten i krisen til at begynde med. De britiske forslag om regulering er skrappere end EUs på kapitalkrav til bankerne, mens de er slappere i forhold til hedgefonde og finansmarkedet.

En ting er dog sikkert, når Storbritannien ikke længere vil være med ved bordet, må de se frem til, at deres ord ikke længere vil veje tungt i fremtidige beslutninger om regulering af finanssektoren.

"Der er ingen tvivl om, at Storbritannien traditionelt set har været mere medgivende overfor finanssektoren end resten af EU. Men på det sidste er billedet blevet mere uklart. Det er dog værd at bemærke, at Storbritannien ikke har tabt et eneste slagsmål om regulering af finanssektoren i EU siden Michel Barnier (EU-kommisær for indre marked, red.) kom til," siger Sony Kapoor.

Han peger samtidig på, at finanssektoren både får stor støtte fra andre lande end Storbritannien og dels har meget let adgang til at påvirke processen gennem lobbyister i Bruxelles. Derudover er den mest indflydelsesrige EU-parlamentariker på finansområdet Malcolm Harbour, en britisk konservativ, der er formand for parlamentets komite på indre marked og forbrugerretttigheder.

Problemet er, at Storbritannien i fremtiden ikke længere vil have stor indflydelse, fordi de lande, der går med i den nye EU-aftale, vil koordinere deres holdninger inden briterne bliver inviteret med.

"Jeg er sikker på, at vi inden længe vil høre en del brokkerier fra finanssektoren omkring den britiske beslutning. De frygtede ikke EUs reguleringer, og nu har England en svagere stemme til at tale finansmarkedernes sag. I første omgang kan det måske være fint for bankerne, fordi briternes syn på reguleringer er strammere, men på sigt er det ikke en fordel," siger Sony Kapoor.