Del : SMS
Berlingske Business

Fiat-bossens drøm gik i opfyldelse

03BUSepa03412476-Fiat-Chrys.jpg
For Fiats koncernchef Sergio Marchionne var det en stor dag, da han kunne meddele, at det var lykkedes at købe Chrysler – en sag, han har arbejdet på i årevis. ?Arkivfoto: Ian Langsdon/EPA

Fiat er blevet eneejer af Chrysler og vil nu opbygge den globale bilproducent, som Fiat-chefen Sergio Marchionne drømte om for fem år siden. Men hvordan skaber man en stærk spiller ud af to svage, spørger en branche­ekspert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sergio Marchionne brugte store ord, og det var ikke kun, fordi man syd for Alperne gerne bruger større ord, end vi er vant til. Men for ham må handelen have været en personlig triumf.

»I enhver stor organisations og dens medarbejderes liv er der vigtige øjeblikke, som ender i historiebøgerne. Den aftale, som nu er indgået, er uden tvivl et af disse øjeblikke for Fiat og Chrysler,« sagde den 61-årige italiensk-canadier, der siden 2004 har været koncernchef for Fiat.

Aftalen betyder, at Fiat bliver eneejer af Chrysler, den mindste af de tre store amerikanske bilkoncerner, som har været igennem nogle omtumlede år. Først en ulykkelig fusion med tyske Daimler. Siden et par år med en kapitalfond som ejer. Så en ynkelig fallit og en redning med penge fra staten og de ansatte. Og fra nu af er Chrysler så en underafdeling af Fiat, som ikke har tænkt sig at give slip igen.

»Denne enhedsstruktur gør det muligt for os at virkeliggøre vores vision om at skabe en global bilproducent med en enestående bagage af erfaring, holdninger og kompetencer, en solid og åben gruppe,« sagde Sergio Marchionne nytårsdag.

FILE GERMANY CHRYSLER FIAT

Det var Marchionne, som i midten af 00erne reddede et skrantende Fiat. Og det var ham mere end nogen anden, som pressede igennem, at det nu helbredte Fiat i 2009 gik ind i Chrysler, som på det tidspunkt i bogstaveligste forstand stod på fallittens rand; anmodningen om betalingsstandsning blev afsendt nærmest samtidig med, at man skrev under på aftalen med Fiat.

Fiat løb en enorm risiko. Den italienske bilproducent fik i første omgang en ejerandel på 20 procent i Chrysler, en dybt forgældet virksomhed ejet af de ansatte. Fagforeningen UAWs fond for sundhedsydelser til pensionerede bilarbejdere ejede 55 procent af aktierne, og den amerikanske stat havde hjulpet med både aktiekøb og milliardlån.

Chrysler havde i øvrigt en stribe af underskud bag sig, og hverken brancheinvestoren Daimler eller kapitalfonden Cerberus havde været i stand til at få noget fornuftigt ud af virksomheden. Nu mente Marchionne, at han kunne. Det skortede ikke på advarsler, da den endelige aftale blev indgået i april 2009.

Fiat_invest_Business

Den nye handel går ud på, at Fiat overtager de sidste 41,5 procent af aktierne i Chrysler, som fagforeningens pensionsfond stadig ejer. Pensionsfonden lå ellers i retssag med Fiat om prisen på aktierne, og en selvstændig børsnotering af Chrysler var en mulig udgang på striden. Det ville have gjort det umuligt at integrere Chrysler i Fiat og havde nemt fået alliancen mellem de to bilproducenter til at falde fra hinanden. Fiat havde allerede truet de ansatte med, at man ville droppe nogle planlagte samarbejdsprojekter.

Handelen er skruet sådan sammen, at pensionsfonden får 4,35 milliarder dollar for sine aktier, men de fleste af pengene kommer fra Chrysler i form af ekstraordinært udbytte til pensionsfonden; Fiat selv skal kun betale 1,75 milliarder dollar.

Siden 2009 har Fiat ikke bare øget sit samarbejde med Chrysler både på produktionssiden og salgssiden; italienerne har også ad flere omgange opkøbt aktieposter i Chrysler, blandt andet fra den amerikanske og den canadiske regering. Lægger man det hele sammen, har Fiat fået Chrysler for en samlet pris på 3,7 milliarder dollar. Det er kun en tiendedel af, hvad Daimler betalte i 1998, og halvdelen af, hvad Cerberus gav i 2007.

Hjemme i Italien har man da også svært ved at styre sin begejstring. De italienske fagforeninger er glade, erhvervsavisen il Sole 24 Ore taler om en »succes for systemet Italien«, og Fiat-aktierne hoppede 18,7 procent i vejret på Milano-børsen i går.

grimaldi

Man kan dog diskutere hvem og hvad, der i virkeligheden har succes.

Situationen i dag er nemlig ved at være den modsatte af den, som Fiat og Chrysler stod i for fire-fem år siden: Nu er det amerikanerne, som holder italienerne oppe. Fiats salg i Europa er det laveste i mange år, i Sydamerika er man i vanskeligheder, og på det vigtige kinesiske marked er Fiat stadig en dværg – trods fremgang.

Chrysler går det ikke meget bedre for; heller ikke amerikanerne er store på det kinesiske marked – trods kraftig fremgang, og trods de koreanskbyggede mini-Chryslere er mærket stadig blandt de små i Europa.

Men Chrysler tjener dog penge. Stort set hele det ordinære driftsoverskud i Fiat-koncernen kommer fra Chrysler. For nok sælger Fiat biler, men fortjenstmarginen måles i promiller, og på bundlinjen ser det endnu værre ud, for her var det i seneste kvartalsregnskab kun takket være Chrysler, at der overhovedet var overskud.

Og det er såmænd ikke, fordi den internationale bilbranche er i krise. Det er en overstået historie. En opgørelse fra revi­sionshuset Ernst & Young viser, på grundlag af regnskabstal for andet kvartal 2013, at de store, internationale bilproducenter aldrig har haft så høj en omsætning i et andet kvartal. De har heller aldrig haft et større overskud. Det er ikke branchen, som er svækket, det er Fiat og til en vis grad også Chrysler.

»Det næste spørgsmål er, hvordan man tager to svage spillere og skaber en stærk spiller,« sagde senioranalytiker Stephanie Brinley fra analysevirksomheden IHS Automotive i går til The Economist.

Opgaven er nu at bruge de penge, som Chrysler trods alt tjener, på at skabe den globale producent, som Marchionne drømmer om. Hvordan det skal ske, vil vi høre nærmere om, når han til foråret fremlægger en strategiplan, men da han i årene 2005 til 2008 vendte udviklingen i Fiat, var hovedpunkterne nye bilmodeller, forenklede produktionsmetoder og en voldsom oprydning i ledelseslaget.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere