- devaluere , som ellers altid -- indtil eurokrisen -- har været standardværktøjet i enhver IMF- kur over for et krise-ramt land (Tænk f.eks på Asien-krisen i 1998). Landene har måttet skære ned, javist, men IMF har altid også sørget for at give landet en "sweetener" i form af en devaluering, som genopretter konkurrenceevnen og giver håb om at tage sig ud af krisen på egen hånd.

Løsningen lige nu er at de latinske lande finder sammen og bruger deres flertal i ECB-s styrelsesråd , sådan at Tyskland bliver irriteret og går sin vej. Det kan være at forslå euroobligationer, QE eller at gøre det til et officielt mål at arbejde for 4-6 % inflation i Tyskland.

Det skønne ved denne løsning er at den straffer den som er det egentlige ophav til kalamiteten, og at den efterlader de latinske lande med en euro, som så antagelig vil falde til paritet med dollaren - med dagens kurs svarende til en konkurrenceforbedring på omkring 30 %. Præcis det som alle er enige om er det som disse lande trænger til. Der vil så komme (mindst) 30 % flere euro ind, for hvert salg de gør til lande uden for eurozonen (herunder Tyskland) - men i realiteten mange flere end det, fordi kursfaldet gør det lettere at tage nye ordrer. Det vil også med eet slag gøre det 30 % billigere for folk fra ikke euro-lande at købe ejendomme i Spanien, og alle er jo enige om at Spaniens mere end 1 million usolgte boliger "skal ryddes af vejen" før der overhovedet kan blive tale om at bygge nyt.