Del : SMS
Berlingske Business

Fattige skal lære at være rige

Debutante_Business
Det er ikke let at begå sig i overklassen, hvis man gifter sig ind i den fra en mere beskeden baggrund. Verden over bliver adeliges og kongeliges ægtefæller instrueret i passende opførsel. Foto:

USAs rigeste familier har indslusningsprogrammer, hvis kærligheden skulle falde på en person uden midler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad gør den unge kvinde eller mand, der ikke er vokset op i et rigt miljø, men som falder for den skønneste mand eller kvinde på Jorden, der samtidig desværre tilhører en af de rigeste familier i verden.

Tjah, hvis forholdet virkelig holder, og man skal giftes, er der allerede lagt planer for den slags situationer. For man kan være sikker på, at familien allerede har tilrettelagt et større uddannelsesprogram – færdiglavet til situationen – der skal sikre, at det kommende familiemedlem virkelig har en fornemmelse for, hvad det er for værdier, vedkommende skal til at være med til at bevare for eftertiden.

For de rigeste i USA overlader intet til tilfældighederne. Heller ikke i tilfælde af skilsmisse. Der er der også inden brylluppet lagt planer, der tager højde for, at det nye familiemedlem ikke pludselig bliver en fare for familiens rigdom, hvis forholdet ikke holder.

Jørgen Hallundbæk

Og der er store virksomheder, der specialiserer sig i at hjælpe de rige familier i den slags situationer. For man kan ikke længere stole på, at de unge mennesker gifter sig fornuftigt ind i andre rige familier. De unge uddanner sig på universiteter, tager på skiture og rejser rundt med rygsæk.

De meget rige familier risikerer derfor, at de pludselig bliver præsenteret for en ung mand eller en ung kvinde, der kommer fra et helt andet miljø og intet ved om investeringer eller bare det at være rig. Hvis man skal tro nogle af dem, der har været igennem den proces, er det en chokerende oplevelse at opdage, at den person, man har kastet sin store kærlighed på, er meget, meget velhavende.

The Wall Street Journal har fundet en af dem, der blev rigtig overrasket – en tidligere skibums i Lake Tahoe i Californien – der blev forelsket i det ældste barnebarn til Richard Block, der er medstifter af det store skattefirma H&R Block inc. Den unge kvinde, han blev forelsket i, var med andre ord mangemilliardær. Hun var dog klog nok til at holde det hemmeligt for ham i seks måneder, indtil hun syntes, at nu kunne hun ikke skjule det længere.

Før, under og efter brylluppet fulgte et langvarigt forløb, der skulle sikre, at den unge mand ikke flippede ud over formuen og begyndte at bruge løs af pengene. Og han skulle lære at være sammen med andre rige mennesker og lære alt om finansiering, investering, forretningsmetoder, familiens historie og traditioner, og hvem der var vigtige, og især hvem der ikke var værd at bruge tid på.

sysrovsing

De fleste af de meget rige familie har små HR-afdelinger, der tager sig af den slags ting, for det nye familiemedlem skal igennem et større uddannelsesprogram, der også inkluderer, at vedkommende skal sluses ind i virksomheden i en stilling, vedkommende kan bestride. Det kan være en bestyrelsespost eller en mere direkte ansættelse i en af virksomhederne for at få en fornemmelse af, hvor pengene tjenes.

Og åbenbart skal vedkommende også lære alt om pli og diskretion, fordi penge er noget, man har, og bestemt ikke noget man taler om – slet ikke i et åbent lokale eller på den lokale bar eller sammen med ens gamle venner. Der holder man mund og forsøger at opretholde en så normal samtale som altid.

Jo, de rige har masser af problemer, hvis man skal tro de virksomheder, der tager sig betalt for alt det her. Men de har også pengene til at systematisere indslusningen i familien. Det kan tage flere år, og det kan vise sig at være en rigtig god investering.

Finanskrisen har også tvunget USAs rigeste familier til at tage den her slags forholdsregler. De rådgivningsfirmaer, der har udviklet en ekspertise i den slags problemer, har fået et boom siden finanskrisen, der var hård, og som gav så meget uro i disse familier, at der blev behov for at udarbejde spilleregler for alle tænkelige situationer. En slags familieforfatning, som alle skulle følge, og som tog højde for alt. For ofte er disse familie også store med flere hundrede direkte efterkommere af de, der oprindeligt grundlagde de store selskaber.

Mange af de her familier mødes en til to gange om året til store familiekonferencer, hvor konflikter skal søges at løses gennem juridiske kontrakter, der vokser sig større og større. Således også en skibums fra Lake Tahoe, der skulle forsøge at tilpasse sig alle mulige situationer. 

trolle

Vores skibums, Stegen Siig, siger til The Wall Street Journal, at vejen ind i familierne da heller ikke altid var let. Han husker, at han under sit første møde med familien ville vise en af de film, han producerer om skiløb i bjergene. Da rulleteksterne i slutningen af filmen rullede hen over lærredet, mærkede han en hånd på sin skulder. Det var den gamle i Block familien, der anbefalede ham ikke at droppe sin skibumstilværelse. Og det var ikke venligt ment.

Den gamle var i chok over barnebarnets valg og håbede på, at det gik over meget hurtigt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere