Del : SMS
Berlingske Business

EUs strammerfront smuldrer

26BUSBELGIUM-EU-SUMMIT-PPE.jpg
Selv om Angela Merkal var i sit sædvanlige energiske humør ved et sent pressemøde på EU-topmødet og talte om EUs økonomi, er der træthed at spore hos flere af Tysklands hidtiige allierede i de økonomiske stramninger. Foto: John Thys/AFP

Mens Tyskland fortsætter med at skubbe på for reformer og opstramninger, begynder flere og flere lande at blive trætte og at tale for lempelser.

Artiklen fortsætter under annoncen
Angela Merkels presserådgiver så ud, som om han var ved at gå i opløsning af træthed, som han sad dér på podiet ved siden af Angela Merkel, klokken halv to om natten på kanslerens pressekonference efter aftenens topmøde, mens hun var i sit sædvanlige energiske humør. Og hvad valgte hun at lægge ud med at fortælle journalisterne i denne tidlige nattetime oven på mange timers møder og ikke mindst ophidsede diskussioner om telefonaflytning mellem venner?

Kansleren valgte at tale om økonomi.

»Vi er ikke længere i krisemodus. Nu vil diskussionen fortsætte om, hvordan vi kan styrke den europæiske union,« sagde hun.

»Vi skal styrke den økonomiske koordinering i den økonomiske og monetære union. De medlemslande, der deler en fælles valuta, har også brug for tættere koordinering og samarbejde. Det har vi sagt meget tydeligt.«

Med andre ord: Havde man troet, at EUs økonomiske strammere så småt ville begynde at løsne grebet lidt og i stedet bruge kræfterne på aflytningsskandaler og Middelhavets druknende flygtninge, så tager man fejl. Angela Merkel kan multitaske, og Tyskland holder fast – også i økonomien.

Stemningen skifter

Men flere og flere af Tysklands hidtidige allierede er ved at være lige så trætte som hendes presserådgiver, når det kommer til økonomiske stramninger. Man er simpelthen ved at være udmattet af års anstrengelser.

Berlingske erfarer, at en række lande på torsdagens topmøde tog ordet og talte for mere »fleksibilitet«, altså knapt så skrappe krav til statsunderskud og reformtempo. Og denne gang var det ikke bare de »sædvanlige mistænkte«, kravene kom fra.

Efterlysningen af mere tid og længere snor kom fra flere sider, selv om der også var lande, der valgte at bakke aktivt op om de hidtidige beslutninger, hvor EU-landene med forskellige regler som »twopack« og »sixpack« og finanspagten har pålagt sig selv og hinanden en stram disciplin.

Stemningen er simpelthen skiftet, fortæller en kilde.

»Da presset fra krisen var størst, var der en bred opbakning til nærmest at danne en fælles økonomisk regering. Nu er der et stigende ønske om fleksibilitet også fra lande, der normalt taler meget for føderalisme. Det er bemærkelsesværdigt,« siger en centralt placeret kilde.

Omfattende regler

Mens krisen rasede, fik EU-landene aftalt et efterhånden omfattende sæt disciplinære foranstaltninger. Den første er den, som går under kælenavnet Six-pack, bestemmer blandt andet, at lande med en statsgæld på mer end 60 pct. af BNP hvert år skal afdrage gælden med mindst 1/20 af det, som gælden overstiger 60 procent af BNP. Gør landet ikke det, skal det betale en bøde, der kun kan ophæves med kvalificeret flertal blandt medlemslandene.

Næste skridt var et regelsæt med navnet Twopack, der pålægger medlemslandene at sende deres finanslove til udtalelse hos EU-Kommissionen. Endelig er der finanspagten fra december 2011, der blandt andet siger, at det strukturelle offentlige underskud, altså underskuddet renset for konjunkturvirkninger, kun må være en halv procent af BNP.

Tidligere gjaldt dette punkt kun den gamle Stabilitet- og vækstpagt fra 1997, som bestemmer, at underskuddet inklusive konjunkturbestemte udgifter, skal holdes inden for tre procent af BNP.

Bankunion til tiden

Topmødet holdt denne gang sin uenighed inden døre. Man kan ikke se spor af diskussionen i den erklæring, som mødet endte med at vedtage, og hvori der kun tales om, at »der er behov for at styrke koordineringen af den økonomiske politik yderligere for at remme stærk, holdbar og inkluderende økonomisk vækst«. Samtidig fremhæver topmødepapiret udtrykkeligt »det europæiske semester«, der er reglerne om, hvordan de enkelte EU-landes finanslove skal indsendes til forhåndsgodkendelse hos EU-Kommissionen i Bruxelles.

Det lykkedes dog på topmødet torsdag aften at holde fast i tidsplanen for EUs bankunion, der skal sættes i drift næste år, efter at ECB har fået gennemført endnu en stresstest af unionens 130 største banker. Men heller ikke her kom enigheden kom af sig selv, og man måtte igennem en diskussion.

»Det er ikke altid gået så hurtigt, som man kunne ønske, men vi bevæger os hele tiden fremad skridt for skridt,« var Angela Merkels udlægning på det natlige pressemøde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere