Del : SMS
Berlingske Business

Europas problembarn har tre års fødselsdag

PORTUGAL
"Trojka, lad os være i fred". Sådan lyder teksten på nogle af de bannere, vrede portugisere havde med på gaden i Lissabon i weekenden. Foto:

Den europæiske gældskrise brød ud for cirka tre år siden. Hvor gammel den når at blive, tør Nordeas seniorstrateg Henrik Drusebjerg ikke spå om. Men han mener dog, at vi netop er nået til et vendepunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det er en fødselsdag af den slags, der egentlig ikke er værd at fejre.

For cirka tre år siden blev finanskrisen - som havde sit arnested i det amerikanske boligmarked - afløst af den europæiske gældskrise. Den afslørede, hvordan politiske ledere i flere europæiske lande i længere tid havde forsømt deres rolle som budgetbestyrere og ladet gælden løbe løbsk.

Merkel

Med den slags kriser, hvor skeletterne pludselig vælter ud af skabene, kan der være lidt uklarhed om, hvornår og hvilket skelet der væltede først. Nogle økonomer mener, at gældskrisen begyndte i oktober 2009, da den græske premierminister Papandreou advarede om, at hans land var i krise.

Irsk banksektor startede ballet

For Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, var det dog den irske banksektor, der åbnede ballet. I slutningen af 2009 stod det klart, at den irske stat var på vej mod bankerot, fordi den havde brugt enorme summer på at redde landets banker i løbet af finanskrisen.

"Det var efterveerne af finanskrisen, der fældede Irland. Og det skræmte mange, fordi Irland mindede på mange måder om Island. Banksektoren overmatchede deres økonomi. Tabene var alt for voldsomme i forhold til landets størrelse", siger Henrik Drusebjerg.

Og chokket i Irland bredte sig sydpå mod lande som Italien, Spanien, Portugal og særligt Grækenland i takt med, at væksten i Europa gik mere og mere i stå og der kom øget fokus på de enkelte landes statsbudgetter.

"Gældsproblemerne i de her lande var jo ikke nye. Men den økonomiske afmatning betød, at det var der, vi fik dårligdommene at se. Normalt var vækststop blevet løst med at bruge flere penge. Men det blev mere problematisk, når kassen var tom", siger Nordeas seniorstrateg.

Nervøsitet førte til højere renter

Situationen blev endnu værre af, at investorerne efterhånden begyndte at blive nervøse for at investere i de gældsramte lande. Nervøsiteten blev vekslet til høje renter på statsobligationer, som gjorde det endnu sværere for landene at komme ud af deres gældsknibe.

"Det er jo et tveægget sværd. For de sydeuropæiske lande har renterne været målestokkene for dårligdommene. Mistilliden i forhold til at få løst problemerne har givet udslag i renterne. På anden side så har Nordeuropa, blandt andet Danmark fået karakter af sikker havn og renterne har været lave herhjemme", siger Henrik Drusebjerg.

Der er blevet gjort meget for at løse krisen. Nødlån, vækst - og hjælpepakker er bare nogle af initiativerne. Senest har Den Europæiske Centralbank i september lanceret et obligationsopkøbsprogram, som blandt andet går ud på at foretage opkøb af statsobligationer i gældsramte lande. Det vil vi sandsynligvis om få år se tilbage på som gældskrisens vendepunkt, spår Henrik Drusebjerg.

"Krisen er ikke slut endnu, men vi har set et vendepunkt. Og det var i særdeleshed Draghis seneste initiativ. Det sikrer politikerne tid til at arbejde med de nødvendige reformer", siger han og fortsætter:

"Så i det lange perspektiv har man nu fået hul på de reelle problemer. Det er reformerne, der gør, at Europa på sigt kan genvinde konkurrenceevnen. Det vil virke vækststimulerende", siger Henrik Drusebjerg.

Men de skrappe krav om besparelser og reformer har for nylig ført til protester og demonstrationer i både Italien, Spanien, Grækenland og Portugal. Befolkningens utilfredshed er den største joker i forhold til gældskrisen, mener seniorstrategen.

"Problemet er at finde den hårfine politiske balance. Man skal gøre det nødvendige, men man skal også sikre sig, at befolkningen forstår hvorfor", siger Henrik Drusebjerg.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere