Del : SMS
Berlingske Business

Europa har ikke glemt USA-kritik

02BUSshut-down.jpg
Trods problemerne i USA, som i går betød, at godt en million offentligt ansatte måtte blive hjemme fra arbejde, og blandt andet turistattraktioner måtte lukke, holdt EU sig fra at sende »en tak for sidst«. Foto: Emmanuel Dunand/AFP

Adskillige gange har den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans ministerhold skoset og irettesat EU for økonomisk kaos. I går skiftede håneretten, men EU brugte den ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

BRUXELLES. I årevis har amerikansk politik brugt Europa som skræmmeeksempel på et dysfunktionelt, handlingslammet system ude af stand til at redde sig selv og bekæmpe gældskrisens rasen. Ofte har kritikken slet ikke været ved siden af, og det har gjort ondt i Bruxelles. Med den seneste udvikling i budgetforhandlingerne i Washington kan amerikanernes kritik af Europa nu sendes tilbage over Atlanten med samme sylespidse prik.

Men selv om ønsket måske er til stede i EU-hovedstæderne, bliver der ikke peget fingre. For økonomiske problemer og politisk ustabilitet er der stadig nok af i EU, så man har ikke travlt med at kaste sten efter andre.

EU rusket ved kraven af USA

De amerikanske problemer anses i første omgang som problemer for Washington, og når der endnu ikke har været tale om panik på finansmarkederne, der har kunnet gøre livet sværere for EUs kriselande, har der ikke været meget at sige i Bruxelles om det begyndende amerikanske »shut-down«.

På det daglige middagspressemøde i EU-Kommissionen svarede talsmanden for EUs økonomikommissær, Olli Rehn, stilfærdigt på spørgsmål om såvel Frankrigs budgetmål for 2014 og 2017 som forventningerne til Grækenlands samarbejde med trojkaen. De europæiske aviser stillede lige så skarpt på udviklingen i Italien, som lige nu er det mest uforudsigelige og farlige element i Europas opgør med gældskrisen.

Men at man i første omgang tager den amerikanske krise med ro, er ikke det samme, som at man har glemt det hårde pres, USA i flere år har lagt på Europa under gælds­krisen. Ved flere tidligere lejligheder har USAs præsident Obama og hans ministre nærmest rusket Europa ved kraven og skoset ministre og EU-topfolk for ikke at have styr på gældskrisen. Samtidig lod de forstå, at Europa bar et medansvar for USAs økonomiske problemer.

Mest markant var den amerikanske finansminister Timothy Geithners Europa­rundrejse i 2011, hvor gældskrisen var på sit mørkeste, og han under et møde med sine europæiske kolleger i den polske by Wroclaw bebrejdede dem deres uenighed om de næste skridt. Her lød det, at det var »meget skadeligt«, og at »regeringer og centralbanker må fjerne den katastrofale risiko fra markederne«, og at hvis ikke EU kom i gang, kunne hele lande ende i redningsaktioner udført af USA, Kina og Japan:»I ønsker vel ikke, at Europas fremtid skal lægges i hænderne på dem, der finansierer Den Internationale Valutafond«, spurgte han.

USAs præsident Obama opfordrede ved et pressemøde under NATO-topmødet i Chicago igen Europa til at stabilisere bankerne, sprøjte kapital ind i svage banker og forstærke eurolandenes samarbejde om budget- og bankpolitik. Gældsplagede lande måtte gennemføre reformer.

»Jo hurtigere de reagerer, og jo mere beslutsomme de optræder med konkrete handlinger, desto hurtigere og billigere vil oprydningen blive«.

Tog fejl

I sidste uge var EUs økonomikommissær i New York, og ved et arrangement hos Thomson Reuters gennemgik han møjsommeligt, hvad EU indtil videre er lykkedes med at gennemføre.

Han forsvarede sparekursen over for kriselande, som af flere amerikanske eksperter har været kritiseret for at have været alt for hård. Ifølge Rehn ville mere gradvise besparelser have været ideelle, men »vi lever ikke i en ideel verden«, sagde han og tilføjede, at hverken Europa eller for den sags skyld USA har gjort nok for at reducere gælden.

Rehn blev også spurgt direkte om sit syn på den allerede lurende budgetkrise og risikoen for det »shut-down«, der nu er i gang i USA, og sagde:

»Jeg tror, at fornuften vil sejre.«

Men dér tog han fejl.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere