Del : SMS
Berlingske Business

Euroen står fast – men tilliden vakler

CYPRUS FINANCIAL CRISIS
Foto:

Cypern et for lille til at være farlig for Europas økonomi, men et kollaps vil koste tillid til Europa. Det er til dels allerede sket.

Artiklen fortsætter under annoncen
En nedsmeltning af Cyperns økonomi kan ikke true Europa direkte. Dertil er østaten for lille og euroens forsvarsværker for solide. Men indirekte kan Cypern-krisen mindske tilliden til euroens politiske ledelse og til bankerne. BME BRØD MED INDRYK: Sådan ser mange analytikere på Cyperns desperate kamp for at blive enig med EU om en redningspakke. Lykkes det ikke, vil det være en akut katastrofe for cyprioterne, men det vil også have en pris for resten af Europa.

"Hvis de ikke får en aftale, vil de cypriotiske banker kollapse, for de vil ikke have likviditet. Så vil den cypriotiske regering sandsynligvis ikke have andre muligheder end at forlade euroen, og det vil være meget dårligt for alle. Ikke så meget økonomisk. Eksponeringen til cypriotiske banker uden for Cypern er minimal. Men det vil være et dårligt eksempel for euroområdet som helhed,« siger Lubomir Mitov, der er cheføkonom i Institute of International Finance.

En konkret frygt er, at en tillidskrise kan sprede sig til bankkunderne i andre skrøbelige lande. Foreløbig er der ingen tegn på panik foran sydeuropæiske banker, men hvad sker der, hvis der som frygtet tirsdag kommer et ukontrolleret stormløb mod cypriotiske banker? Ingen ved det.

Risiko for panik

»Det kan skabe en panik gennem andre lande, hvor man i Grækenland og måske også i de lidt mere robuste Spanien og Portugal senere hen siger: Kan sådan noget ske hos os, må vi hellere trække pengene ud. Det er ikke sket endnu, men chokbølgen er sendt af sted,« siger den danske juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, der har siddet i Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark.

Blandt mange markedsanalytikere er Cypern et politisk drama. Ikke et økonomisk. Aktiehandlere er blevet kaldt »hysteriske kællinger« af politikere, men i Cypern-krisen er det nærmest omvendt.

Markedet har naturligvis reageret nervøst, men risikoen for, at et EU-land for første gang kan blive tvunget til at forlade euroen, skaber bestemt ikke panik.

»Det er et ti milliarder dollar-problem. Det minder os om Europas skrøbelighed. Det minder os om, at det vil tage adskillige år at løse EUs problemer. Og det har symbolsk indvirkning på Europa. Men Cypern er egentlig ikke et stort økonomisk problem,« siger Laurence D. Fink, medstifter af og administrerende direktør for BlackRock, verdens største investeringsfirma.

Erik Nielsen, cheføkonom i den italienske storbank UniCredit:

»Når jeg sidder i taxaen og lytter til radio-en, kører Cypern på fulde omdrejninger. Men når jeg er til møde med vore store corporate kunder, fylder det ingenting. Med respekt for den enkelte cypriot er landets situation en slags kuriøsitet, der skal ordnes,« siger han.

Hvis et kollaps bliver til virkelighed, mener Erik Nielsen, at Cypern er så forskellig fra andre eurolandes banksystemer, at en spredning af krisen til andre lande er »langt fra åbenlys«.

»Skulle der opstå behov, er jeg ikke i tvivl om, at man vil se overvældende ECB-støtte til resten af eurozonen,« siger Erik Nielsen.

Selv hvis der som ventet kommer en redningsplan, forudser nogle markedsanalytikere dog en langsigtet effekt. Den aftale, der blev lavet i sidste weekend mellem Cypern og den såkaldte trojka bestående af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, lagde for første gang op til, at bankkunderne skal betale en del af regningen for en redningspakke. Og den tilsidesatte oven i købet den europæiske indskydergaranti for indeståender under 100.000 euro. Det sidste kan meget vel blive lavet om i en endelig aftale, men investeringsbanken J.P. Morgan ser alligevel et tillidsbrud mellem eurozonens ledelse og almindelige mennesker.

»Efter vores mening er der god grund til at sige, at Cypern-krisen kan blæse over på kort sigt, men det langsigtede tillidsbrud mellem euroens ledere og regionale indskydere vil bestå,« skrev Alex White fra J. P.Morgan i en analyse først på ugen.

Siden da har EU-ledere haft travlt med at understrege, at Cypern er et isoleret tilfælde, og at det skam stadig er meget vigtigt at friholde småsparere.

Men katten er ude af sækken, og det kommer til at kræve et større politisk redningsarbejde at proppe den tilbage igen, mener Jesper Lau Hansen.

»Nu har man set, at hvis et land bliver tilstrækkeligt udfordret, og navnlig hvis det opleves som om, det selv har været uansvarligt, kan man altså godt finde på at lade selv små investorer tage et tab. Den forskrækkelse kan man nok ikke trække tilbage,« vurderer den danske professor.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere