17. februar 2012, 08:11

EU-politikernes tiltro til grækerne kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Den nye hjælpepakke med 130 milliarder euro til den kriseramte græske økonomi, vil blive fulgt af af nye krav og en hidtil uset mængde kontrol fra netop EU.

Aftalen falder sandsynligvis først på plads mandag, men det ser ud til, at Grækenland bliver pålagt at oprette en spærret konto, som hele tiden skal indeholde nok penge, til at vedligeholde landets svimlende gæld i mellem ni og tolv måneder.

Hvis kontoens indestående ryger under det niveau, vil den blive fyldt op med penge, der ellers er afsat til at drive den græske statsadministration.

Det erfarer Financial Times fra personer tæt på forhandlingerne.

Den nye aftale vil desuden placere en stærk og permanent styrke af internationale overvågere i Grækenland. De skal holde styr på, hvad de græske politikere beslutter at landet skal bruge penge på.

Hvis aftalen falder på plads mandag, vil den blive fulgt af en liste med 24 punkter, som Grækenland skal leve op til inden udgangen af februar.

Ellers kan de kigge langt efter de nye EU-penge.

Når aftalen falder på plads vil den blive fulgt af en restrukturering af den græske gæld. Her vil private investorer få et tilbud om at deltage onsdag i næste uge, og det vil være åbent i 10 dage. Der vil sandsynligvis blive tale om en nedskrivning på 70 pct.

Ombytningen af obligationerne vil finde sted, en uge inden gæld for 14,5 milliarder euro forfalder den 20. marts. Dermed vil landet lige akkurat kunne undgå ikke at kunne leve op til sine forpligtelser over for obligations-ejerne.

Men alt afhænger af, at man bliver enige om en aftale, og EU-politikerne begynder at miste tålmodigheden med grækerne.

Mens den tyske kansler Angela Merkel er stålfast i sin overbevisning om, at en græsk bankerot må og skal undgås, er hendes finansminister Wolfgang Schäuble efter sigende begyndt at stritte imod, at sende flere penge til Grækenland.

Finske og Holland deler den opfattelse.

"Jeg er ikke fortaler for en Græsk statsbankerot, hverken hård eller blød, men jeg udelukker ikke muligheden, hvis grækerne ikke tager sig sammen," siger Alexander Stubb, Finlands EU-minister.

Forslaget om at tilbageholde dele af hjælpepakken til efter det græske parlamentsvalg i i april, er efter sigende taget af bordet, men eurozonens ledere diskuterer stadig indædt, hvor man kan sikre et fortsat pres på de græske politikere.