Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

EU-parlamentarikere: Handelsaftale betyder flere danske job

EU-CANADA/TRADE
Canadas premierministe Justin Trudeau Foto:

Handelsaftalen Ceta mellem EU og Canada vækker både glæde og skuffelse hos de danske EU-parlamentarikere.

Den har været undervejs i en årrække, og onsdag er frihandelsaftalen mellem EU og Canada, Ceta, blevet godkendt af Europa-Parlamentet.

Ifølge EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, skal danskerne glæde sig over godkendelsen.

- Det er i dag en festdag. EU-Parlamentets ja til aftalen betyder flere danske arbejdspladser og giver danske virksomheder fri adgang til 35 millioner købedygtige canadiere, siger han.

Også Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, er glad for, at et flertal på 408 parlamentarikere stemte for Ceta.

Modsat er Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU langtfra begejstret for afstemningens udfald. Hun er en af de 254 parlamentarikere, der trykkede på nej-knappen.

- Jeg er rigtig skuffet, siger hun og peger på en bekymring for demokratiet.

- Med Ceta har vi formelt set stadig lov til at lave love for at beskytte miljøet og forbrugerne, men i den virkelige verden bliver vi nødt til hele tiden at spørge Canada først, fordi der skal være ens lovgivning, siger hun.

Rina Ronja Kari frygter blandt andet, at pengestærke lobbyister vil kunne udvande og forsinke lovgivning om for eksempel farlige kemikalier i mad.

Kritikere har også tidligt advaret om, at aftalen kan hæmme EU-landenes muligheder for at tage hensyn til miljøet. De frygter samtidig, at aftalen kan bane vejen for flere andre store handelsaftaler.

Men ifølge Jeppe Kofod skal danskerne ikke bekymre sig over aftalen.

- Jeg giver ikke køb på hverken vores rettigheder eller standarder, og derfor har vi også krævet garantier herfor i aftalen. Det har vi fået, og derfor kan jeg støtte aftalen, siger Jeppe Kofod.

Ceta fjerner over 99 procent af handelsbarriererne mellem EU og Canada, som er en af verdens ti største økonomier.

Den skal nu ratificeres i 38 nationale og regionale parlamenter i hele EU, før den formelt træder i kraft.

Rina Ronja Kari håber, at bremsen vil blive slået i et sted. Selv vil hun sammen med andre parlamentarikere forsøge at lægge pres på Folketinget.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen