Del : SMS
Berlingske Business

EU – nu med bankbøddel

11BUSmichelbernanke.jpg
EU-komissær Michel Barnier understreger, at forslaget tager udgangspunkt i de eksisterende traktater. Foto: George Gobet

Med et højkoncentrat af magt og penge vil EU-Kommissionen i fremtiden »trykke på aftrækkeren« når syge EU-banker skal lukkes. Men det kontroversielle forslag møder tysk modstand og præsenteres i kamp mod uret.

Artiklen fortsætter under annoncen

BRUXELLES: De kan hyle og skrige i storbankernes hjemlande. Men hvis en nødlidende bank skal lukkes, er det i fremtiden EU-Kommissionen og ikke de nationale myndigheder alene, der skal træffe beslutningen.

11BUSVestager.jpg

Det er kernen i det forslag fra EU-Kommissionen, som Michel Barnier, EU-kommissær for Det Indre Marked, og herunder banksektoren, fremlagde i Bruxelles i går.

»Krisen er ikke ovre, men det her et eksempel på, at vi tager ved lære af den,« sagde Michel Barnier.

»Vi har set, hvordan kollaps af store grænseoverskridende banker kan udløse komplekse og forvirrende situationer, så vi har behov for et system, der kan levere beslutninger hurtigt og effektivt, og som kan sikre imod tvivl om, hvordan offentlige finanser påvirkes,« sagde Michel Barnier.

En pligt for eurolandene

Ved at etablere en ny styrelse under EU-Kommissionen med 300 ansatte, der i samarbejde med et styrelsesråd kan forberede køreplaner for lukninger af livstruede banker. EUs bankunion er en pligt for eurolandene og et tilvalg for dem, der står udenfor. Den nye opløsningsmekanisme, der i sidste instans kan agere som fælles bankbøddel, bliver en central del af unionen, der består af tre væsentlige led: Et fælles banktilsyn, den fælles opløsningsmekanisme – bankbødlen – og en fælles indskydergaranti.

Det fælles banktilsyn, der hører under Den Europæiske Centralbank, skal overvåge bankerne og sikre, at de overholder reglerne, og at de ikke kommer i uføre. Hvis en bank alligevel kommer ud i en overlevelseskamp, den er på vej til at tabe, tager den nye styrelse over. Her består et råd af medlemmer fra de nationale myndigheder, hvor banken er hjemmehørende, fra Den Europæiske Centralbank og fra EU-Kommissionen. Her forberedes afviklingen af en bank, men selve beslutningen skal ske i EU-Kommissionen.

»Det vil være EU-Kommissionen, der træffer den endelige beslutning. Det er en naturlig opgave for en europæisk institution,« sagde Michel Barnier.

EU-kommissæren påpeger, at EU er præget af store, grænseoverskridende banker, der har forretninger over hele Europa. Men de er kontrolleret af nationale tilsyn.

»Det er uholdbart, og vi er nødt til at forandre det,« sagde Michel Barnier.

Bankkriser kunne være undgået

Med bankunionen, Basel III-reglerne og resten af buketten af lovgivning, der har inddæmmet den risiko, banksektoren hidtil har udgjort for den finansielle stabilitet i EU, er Europa langt bedre rustet mod følgerne af bankkriser end hidtil. Faktisk går EU-kommissæren så langt som til at sige, at samtlige bankkriser – med undtagelse af en enkelt eller to irske banker – kunne have været undgået, hvis de nuværende regler der er, eller er ved at blive udviklet, havde været i kraft før gældskrisen. Samtidig kunne milliarder af euro have været sparet. For der er flere eksempler på, hvordan højt gældsatte EU-lande knækkede halsen på at stille garantier for banker, der i stedet burde have været afviklet – eller reddet for andre midler end skatteborgernes.

»Vi gør det her for at bryde forbindelsen mellem bankkriser og statsgæld, så det ikke er skatteborgernes penge, vi bruger. Borgerne har andet at bruge deres penge på end at redde banker,« sagde Michel Barnier, der i en pressemeddelelse bakkes op af formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso:

»Vi kan ikke fjerne risikoen for fremtidige bankkrak. Men med den fælles afviklingsmekanisme og afviklingsfond skal det være bankerne selv – og ikke de europæiske skatteydere – der bærer byrden ved fremtidens tab,« siger Barroso.

Det koster penge at lukke nødlidende banker, og de skal komme fra en fælles afviklingsfond, som skal erstatte de afviklingsfonde, der i dag er nationale. Pengene skal komme fra bankerne selv, og hvor meget, hver bank skal spytte i kassen, afhænger af hvor risikoudsatte de er. På ti år skal den fælles fond ifølge EU-Kommissionen blive på 60-70 milliarder euro.

Netop det, at det tager så lang tid før en fælles fond vil være klar, er en arkilleshæl i forslaget. For der kan koncentreres nok så meget magt i EU-Kommissionen. Men hvis ikke der er egne midler at bakke en beslutning op med, er det reelt op til medlemsstaterne at afgøre, om deres garantiordninger skal bruges.

»Nøgleproblemet er, at uden ultimativ adgang til ressourcer bliver det meget vanskeligt at lukke en bank,« siger Guntram Wulff, direktør for tænketanken Bruegel i Bruxelles.

En interessant undladelse i forslaget er også, at EU-Kommissionen ikke foreslår at kunne bruge euroredningsfonden ESM, der med 500 mia. euro ville være en solid financiel stopklods, der kunne sikre EUs bankbøddel, at der faktisk er råd til at svinge øksen.Ifølge Barnier vil der ikke være problemer med finansiering, da den fælles fond vil kunne tage lån og garantier på basis af de bagvedliggende bankers kreditværdighed.

Forsøgt at imødekomme tysker ønsker

Dermed har EU-Kommissionen tilsyneladende forsøgt at imødekomme stærke tyske ønsker om at undgå fælles hæftelse for bankerne. Men fordi EU-Kommissionen lægger op til at underlægge samtlige 6.400 banker i eurozonen under den nye afviklingsstyrelse, herunder de tyske sparekasser, tegner der sig problemer forude. Samtidig har den tyske forbundskansler Angela Merkel tidligere understreget, at hvis man skal overdrage så vigtigt et anliggende til Bruxelles, vil det kræve en traktatændring.

Inden Barniers præsentation lagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble ekstra pres på og gav udtryk for, at Bruxelle må respektere lovgivningens begrænsninger »eller risikere alvorlig turbulens«, og i et indlæg i Financial Times har han tidligere understreget, at en fælles fond er umulig uden en ændring af traktaten.

Tyskland langt fra alene

Positionerne i lande som Spanien, Italien og Frankrig virker mindre skeptiske over for den større magtkoncentration til EU-Kommissionen, mens Tyskland efter alt at dømme ikke står alene. Opbakning fra lande som Holland, Finland, Slovakiet og Estland vil ikke være usandsynlig, og det fik i forgårs Jörg Asmussen, tysk medlem af ECBs styrelse, til at sige til Reuters:

»Det er let at gemme sig bag Tyskland nu... Der er tale om en gruppe lande. Tyskland er ikke alene«.

Michel Barnier understreger, at forslaget tager, udgangspunkt i de eksisterende traktater og at en traktatændring dermed ikke er nødvendig.

»Jeg vil ikke afvise, at en traktatændring en gang i fremtiden vil kunne konsolidere og forbedre systemet. Men vi skal allerede nu tage ansvaret på os og løse de problemer, vi står over for,« sagde Michel Barnier.

Uenighederne er ikke ligegyldige. For ud over at EU-landene med eurolandene som kerne skal blive enige, så skal EU-Parlamentet også godkende bankunionen. Og her går parlamentarikerne til valg om ti måneder. I Bruxelles venter ingen reelle fremskridt i forhandlingerne, før det tyske valg er overstået i september.

Det bliver et travlt efterår.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere