Del : SMS

Et sært nationaløkonomisk mix på fransk

11BUShayange-130949.jpg
Front National står især stærkt i områder, hvor økonomien mere eller mindre er kørt i sænk – som her i den nordøstfranske stålby Florange, hvor Front National fik 39,4 pro­cent af stemmerne ved søndagens første runde af regionsvalget. Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP

Antikapitalistisk, antieuropæisk og ekstrem – sådan er den økonomiske politik, som Frankrigs nye politiske, Marine Le Pen, vil føre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Front National hedder partiet, som gik sejrende ud af søndagens franske regionsvalg. Vi kender det som et stærkt højeorienteret parti. Sandheden er mere nuanceret. Partiets økonomiske program er ganske vist fyldt med ekstreme synspunkter, men de stritter i alle retninger – og mest mod venstre.

Det er konklusionen hos nogle af de iagttagere, som lige nu i Frankrigs nabolande prøver at følge med i fænomenet Front National. Partiet er ikke en flok ligegyldige ekstremister; dets leder, Marine Le Pen, kan blive Frankrigs næste præsident.

»Det fremtræder som en krydsning af marxistiske fraser og NSDAPs forestillinger,« lyder konklusionen fra tyske Handels­blatts ansvarlige udgiver, Gabor Steingart, og den belgiske økonom Bruno Wattenbergh peger i samme retning.

»Front Nationals økonomiske program minder ifølge nogle iagttagere om kommunist­partiets program efter krigen,« siger han til belgisk RTL.

»Front National ønsker en stærk og beskyttende stat. De tager afstand fra »den ultraliberale globalisering«, »markedernes diktatur« og »konkurrence-dogmet«, og foreslår »en strategisk plan for re-­industrialisering«,« forklarer han.

FRANCE-PROTEST/

Andre Front National-punkter er 35-timersuge og en pensionsalder på 60 år. Alt sammen forslag, som ligger tættere på venstre end på højre, og for fuldstændig­hedens skyld skal nævnes, at partiet da også er modstander af euroen.

Faktisk har partiet ikke altid været sådan. I 1980erne var det ledet af Jean-Marie Le Pen, og han førte sig frem som en latineuropæisk udgave af Ronald Reagan med krav om lave skatter og mindre stat. Det lavede hans datter helt om på, da hun overtog ledelsen af partiet.

Ekstraskat på de største

Lederen af den liberale franske tænketank »Generation Libre«, Gaspard Koenig, kalder i magasinet Le Point direkte partiet for »ekstremt venstreorienteret«.

Det handler ikke bare om forestillingerne om, at man med statslig planlægning kan få industriarbejdspladserne til at vende tilbage, men også om Front Nationals tanker om priskontrol og flere offentligt ansatte. Partiet bebuder også at ville standse de liberaliseringer af togdrift, postvæsen og energisektoren, som EU har påtvunget Frankrig.

18BUSFRANCE-TRANSPORT-LABOU.jpg

Det vil alt sammen have sin pris, men partiet har tænkt sig at pålægge Frankrigs 50 største virksomheder en ekstraskat på 15 procent af overskuddet.

Og skulle det hele alligevel ende med større statsunderskud, så bliver der ingen tårer: Underskuddet skal dækkes af den franske nationalbank – via seddelpressen. Som sagt skal banken trykke nye franc og ikke euro, og den skal underlægges stram politisk kontrol.

Mindstelønnen skal forhøjes. Og al import skal pålægges en treprocents afgift; et »socialbidrag«.

Ud af euroen

For erhvervslivet kan det jo godt blive en belastning med alle disse ekstraskatter og højere lønninger, men det er der råd for: Front National vil nemlig give franske virksomheder fortrinsret til at levere til det offentlige, og det er jo på ingen måde liberalt. Men som partiet siger, så fremmer den frie konkurrence jungleloven; i stedet ønsker man at indføre en »intelligent protektionisme«.

Europapolitikken vil også få et service­eftersyn, når Front National kommer til magten. Euroen skal man ud af; udtræden vil kunne forhandles på et halvt år og derefter godkendes ved en folkeafstemning. Den fælles landbrugspolitik skal man også ud af – uanset at det sådan set ville kræve, at man helt forlod EU.

Bylinefoto2011

For Putins penge

Minder alt dette ikke om noget?

»Front Nationals ideologi henvender sig til et vælgerkorps, som føler sig magtesløs over for globaliseringen og den teknologiske udvikling,« skriver Andrea Goldstein, di­rektør for den italienske tænketank Nomisma.

»I Front Nationals paradis er markedskræfterne reguleret af et stort økonomi-, erhvervs- og arbejdsministerium,« skriver han og kalder frontens paradis for »en stat med visse orwellske træk«.

Og den er i hvert fald ikke højreorienteret. Formanden for det italienske parlaments andetkammer, den borgerlige politiker Gianfranco Fini, siger i et interview med den italienske udgave af Huffington Post, at Front National mest af alt minder ham om den italienske komiker-politiker Beppe Grillo og hans populistbevægelse, Movimento 5 Stelle.

Grillo lancerede oprindeligt sig selv som en slags anarkistisk oprører, en blanding af Enhedslisten og Uffe Elbæk; også han vil ud af euroen og beskytte de små i samfundet, selv om han først og fremmest repræsenterer et oprør mod de etablerede politikere.

Der er i øvrigt et lighedspunkt mere mellem Front National og Movimento 5 Stelle: De er begge helt på Putins hold. Fascinationen af den russiske præsident er stærk hos både Marine le Pen og Beppe Grillo. I Le Pens tilfælde måske lettere at forstå, når man ved, at partiet sidste år fik et lån på 9,4 millioner euro af en russisk bank. Suivez l’argent, som man siger på fransk – følg pengene!

GERMANY-GREECE-EU-REFERENDUM-FLAGS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere