Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervspolitisk vision for Rigsfællesskabet

arktis_business
Foto:

Invitation. Den ophedede debat om social dumping og kinesisk »besættelse« af Grønland har totalt overskygget et langt mere relevant spørgsmål om, hvorfor det ikke er danske virksomheder eller danske penge, der byder sig til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets smukkeste og mest løfterige julebrev kom i år fra Grønland i form af den kronik, som formanden for Grønlands Selvstyre, Kuupik Kleist, og professor Minik Rosing, Københavns Universitet, offentliggjorde i Politiken den 20. november i år.

I kronikken gennemgås udviklingen i den nyere dansk/grønlandske historie fra Grønlands status som dansk koloni til det ny grønlandske selvstyre, der nu er etableret inden for rammerne af Rigsfællesskabet. Og som en stor overraskelse for de mange danske mørkemænd og -kvinder, der hidtil har præget den offentlige debat i Danmark om Grønland og Rigsfællesskabet, indeholder kronikken med følgende citat en udstrakt hånd til Danmark:

»Er det nu ikke på tide, at vi efter 300 års samvær, hvoraf størstedelen har været til fryd og gammen, åbent erklærer hinanden vores kærlighed og gensidige agtelse. Vi står stadig kejtet over for hinanden og træder os selv over tæerne, mens vi undlader at tage en mængde vigtige beslutninger til fælles gavn for Rigsfællesskabets parter.«

Kuupik Kleist og Minik Rosing afslutter kronikken med et konkret forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter udpeget af Grønlands selvstyre og den danske regering, så der inden næste sommer kan fremsættes forslag til Grønlands selvstyre og Danmarks regering vedrørende de konkrete skridt, Grønland og Danmark i fællesskab kan tage for at sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands naturressourcer. Et andet sted i kronikken nævnes det, at »Målet med dette (fælles initiativ) vil være at skabe et bredere og mere bæredygtigt erhvervsgrundlag i både Grønland og Danmark, lette presset på de levende resurser og sikre beskyttelsen af den grønlandske natur«.

Desværre blev den udstrakte hånd ikke mødt med klare og positive udmeldinger fra det danske politiske establishment. Den grønlandske lov om storskalaprojekter blev i stedet udgangspunkt for en diskussion om social dumpning, der både i Danmark og i Grønland gav populisterne frit slag til at lufte skingre synspunkter om Danmark som kolonimagt eller frygt for kinesisk besættelse af Grønland. Den konkrete baggrund for loven om storskalaprojekter er blandt andet London Minings planer om etableringen af Isua Minen nord for Nuuk, et mineprojekt der finansieret af kinesisk kapital indebærer anlæg af både minen og en udskibningshavn til en samlet projektpris på ca. 2,2 milliarder US$ svarende til 12,5 milliarder danske kroner. Det vil efter planen tage 3 år at anlægge mine og havn, men investeringen vil efter London Minings egne oplysninger have tjent sig ind efter 3 års drift. Beregningen er baseret på minedrift i 15 år, men i realiteten forventes minen at kunne producere jernmalm i over 30 år. Der er med andre ord tale om en ualmindelig god investering, som der er al mulig grund til at ønske London Mining og deres kinesiske investorer til lykke med.

Den ophedede debat om social dumping og kinesisk »besættelse« af Grønland har totalt overskygget et langt mere relevant spørgsmål om, hvorfor det ikke er danske virksomheder eller danske penge, der står bag et projekt som Isua Minen. Det skyldes ikke manglende dansk viden om Grønland, ligesom Danmark med industrivirksomheder som eksempelvis F.L. Smidth og entreprenørvirksomheder som MT Højgaard har den fornødne ekspertise til et kvalificeret engagement i grønlandsk mineraludvinding. Kapital kan formentlig også tilvejebringes gennem de pengestærke danske pensionsselskaber. På logistiksiden kan de danske rederier være leveringsdygtige i skibstonnage tilpasset de særlige grønlandske forhold og således medvirke til miljømæssig forsvarlig transport af mineudstyr mv. til Grønland og eksport af mineraler derfra.

Men Isua Minen er ikke det eneste mineralprojekt i Grønland, der bør påkalde sig dansk interesse. I det sydlige Grønland er der forekomster af sjældne jordarter i et omfang, der kan gøre Grønland til en af de vigtigste leverandører uden for Kina af de mineraler, der i vid udstrækning er en forudsætning for moderne IT-baseret teknologi. I Kvanefjeldet har det australske selskab Greenland Minerals and Energy koncession på udvinding af en af verdens rigeste mineralforekomster. Ud over sjældne jordarter indeholder Kvanefjeldet zink og uran. Sidstnævnte er både en stor potentiel gevinst og en komplicerende faktor, idet det grønlandske selvstyre indtil videre ikke har ønsket at tillade udvinding af uran, før der er skabt sikkerhed for, at uranudvindingen og den efterfølgende eksport kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med internationale konventioner mv. I samme geografiske område har et andet australsk mineselskab, Tanbreez, koncession på en stor forekomst af sjældne jordarter, der blandt andet benyttes til fremstilling af de supermagneter, som vores danske vindmølleindustri er afhængig af tilgang til for at kunne producere vindmøller til grøn energi.

Disse kendte mineralforekomster udmærker sig alle ved at være nemme at udvinde og placeret i geografiske områder, det er relativt ukompliceret at komme til. Mineralforekomsterne er kun toppen af det grønlandske mineralske isbjerg. I takt med at klimaforandringerne gør adkomstforholdene ved Grønland mindre komplicerede, vil nye muligheder i fjernere liggende områder blive lønsomme at udvinde, ligesom olieudvinding i farvandene omkring Grønland vil tage fart.

Mens vi i Danmark rammes af mørkesind og mismod over de dystre perspektiver for den danske vækst og beskæftigelse, er der således andre dele af Rigsfællesskabet, der kan se betydeligt mere positivt på fremtidsudsigterne. I det lys er det nærmest ubegribeligt, at man i Danmark ikke forholder sig helt anderledes positivt til den udstrakte hånd fra Grønland om et samarbejde inden for rammerne af Rigsfællesskabet og den selvstyrelov, der er aftalt mellem Danmark og Grønland.

Vi har givet Grønland retten til olie, gas og mineraler. Det er ikke til diskussion. Men dette indebærer ikke, at Danmark skal vende ryggen til Grønland og de erhvervsmæssige muligheder, der ligger for at udnytte den viden, ekspertise og erfaring, som vi i Danmark gennem mange århundreder har indhøstet i grønlandske forhold til glæde for både det grønlandske og danske samfund.

Måske er årsagen til den danske passivitet, at vi har valgt at gøre Rigsfællesskabet til et udenrigspolitisk anliggende, der med arktisk ambassadør, skåltaler og eksportfremstød i Asien har lagt mere vægt på at »sælge« de grønlandske erhvervsmuligheder uden for Rigsfællesskabet end at fremme dansk erhvervslivs engagement i realiseringen af det grønlandske potentiale.

Hvis den rige uranforekomst i Kvanefjeldet er et problem, hvorfor tilbyder vi så fra dansk side ikke et offentligt-privat samarbejde, hvor den danske og grønlandske regering i samarbejde med private investorer skyder risikovillig kapital ind i projektet, og hvor danske og grønlandske myndigheder i fællesskab sikrer, at udvinding og eksport sker i nøje overensstemmelse med internationale regler og konventioner, således at der skabes sikkerhed for både miljømæssigt forsvarlig udvinding og eksport samt ikke mindst, at uranet alene anvendes til fredelige formål.

Og når nu danske myndigheder fremdeles er ansvarlige for centrale dele af de regler og love, der er en forudsætning for erhvervsudviklingen i Grønland, hvorfor benytter vi så ikke lejligheden til, på tværs af relevante ressortområder, at gå i dialog med de grønlandske myndigheder om at finde formlen for, hvorledes den grønlandske erhvervsudvikling kan understøttes aktivt af de danske myndigheder og gerne under direkte inddragelse af dansk erhvervsliv, danske mineselskaber, danske olieselskaber, danske rederier, danske finansielle institutioner og danske forskningsinstitutioner.

Dette forudsætter, at både den danske regering og det danske folketing tager imod den positive invitation fra Grønland og aktivt stiller op til et samarbejde med Grønland og det grønlandske selvstyre. Det kunne passende ske i rammen af Erhvervs- og Vækstministeriet for at understrege, at der ikke er tale om et udenrigs- eller mellemfolkeligt samarbejde. Ligeledes forudsætter det, at dansk erhvervsliv finder den indre »Knud Rasmussen« frem og med »rettidig omhu«, engagement, virkelyst og »fornøden dristighed« kaster sig over de muligheder, der ligger i Grønland og inden for rammerne af Rigsfællesskabet.

Måtte det fromme håb være, at Danmarks politiske ledere i både regering og opposition samt i dansk erhvervsliv har benyttet julefreden til at overveje de muligheder, der ligger i julebrevet fra Grønland. En konkret erhvervspolitisk vision for Rigsfællesskabet kunne være en af vejene ud af den vækst- og beskæftigelsesmæssige krise, som Danmark befinder sig i, og samtidig medvirke til at udvikle det grønlandske samfund på samfunds- og miljømæssig forsvarlig vis i samklang med de grønlandske ønsker herom. Der er velstand nok til både Ivalu, Pavia, Oddbjørk, Kjartan, Laura og Tobias samt til alle deres familier, venner og slægtninge i både Grønland, på Færøerne og i Danmark!

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere