Berlingske Business
14:45Robert Uggla: »Maersk Tankers er helt særlig for os«

Elbiler betyder, at litium kan blive det nye olie

LITHIUM-PROCESSING/EVS
Et område i det nordlige Chile hvor Soquimich (SQM) bearbejder litium. Foto:

Den markante fremgang i elbiler sender prisen på litium mod skyerne. Men »det hvide guld« står over for flere udfordringer.

Litium kan være det nye olie, skriver den svenske avis Dagens Industri.

Avisen har talt med råvarestrateg Martin Jansson i Handelsbanken, og han tror, at litium – til en vis grad – vil erstatte olien fremover.

»Olie er ikke bare en råvare i dag, den er også et magtmiddel. Det her (litium, red.) kan også gå hen og blive det,« siger Jansson til avisen.

pix-Litiumkarbonat

De seneste år er prisen på litium skudt i vejret i takt med udviklingen af produkter, som kræver opladede batterier – produkter såsom mobiltelefoner og elbiler.

Prisen på litium er faktisk steget med næsten 50 procent på et år, skriver Dagens Industri.

Men råvarestrateg Jansson tror, at priserne skal fordobles fra dagens niveau, før flere mennesker tør satser på at udvinde litium.

Udvindingen af metaller som litium kræver store investeringer. Eftersom det er vanskeligt at forudsige, hvilket niveau litiumprisen vil ligge på i fremtiden, indebærer investeringerne selvsagt en vis økonomisk risiko.

Litiumprojekt i Finland

Litium udvindes fra store saltsøer. Under det øverste lag af salt pumper man opløsningen over i op til 40 kvadratkilometer store bassiner, hvorefter vandet fordamper, så man kan bearbejde bundfaldet og udvinde metallerne.

Store dele af verdens litiumreserver finder man i det område, hvor Bolivia, Chile og Argentina mødes. De tre lande omtales derfor ofte som ”litiumtrekanten.” Litium findes desuden i Portugal, Brasilien, USA, Zimbabwe og Australien – men også for eksempel i de nordiske lande.

CHINA ELECTRIC VEHICLES

Professor Pär Weihed fra ”Institutt for Teknikkvitenskap” ved universitetet i Uppsala forklarer, at blandt andetdet finske mineselskab Keliber er i gang med et avanceret litiumprojekt.

Ifølge finsk TV planlægger Keliber at anlægge Europas største litiummine i Kaustby, Finland, med officiel åbning af projektet til næste efterår.

Prisen vil stabiliseres over tid

Efterspørgslen efter litium er øget, fordi man har brug for metallet til udviklingen af den type batterier, som anvendes i elbiler.

Professor Weihed tror, prisstigningerne vil gøre det mere attraktivt at lede efter litium – også udenfor de mere traditionelle områder som for eksempel i litiumtrekanten.

»Det indebærer altid en risiko at investere i råvarer, idet branchen er cyklisk og styres af udbud og efterspørgsel,« siger Weihed til E24.

»Men det er sandsynligt, at prisen vil stabiliseres, hvis der kommer gang i flere miner, så der kommer en bedre balance på markedet,« siger han og tilføjer, at litium – og kobolt – er meget interessante råvarer at investere i de kommende år.

pix-London

Weihed tror, behovet for litium vil udvide markedet de nærmeste år. I hvert fald hvis næste generation af biler skal være elbiler, som drives frem af litiumbatterier.

Men prisen er til syvende og sidst afhængig af, hvor mange nye miner, som sættes i drift, mener professoren, som påpeger, at litium trods alt blot er et ganske almindeligt grundstof.

Analyseinstituttet Wood Mackenzie vurderer, at den globale produktion vil fordobles i løbet af det næste tiår, og det sker alene for at efterkomme efterspørgslen. Det er i så fald en stigning nærmest uden fortilfælde, påpeger analyseinstituttet.

For eksempel kræves der 63 kilo litiumkarbonat til produktionen af et batteri til en Tesla Model S. Litiumkarbonat er den vigtigste bestanddel af batterierne.

Investeringsbanken Goldman Sachs har sat tal på behovet: banken mener, der vil være behov for 470.000 tons litiumkarbonat om året inden for otte år, skriver The Guardian.

07BUSPix-Tesla2-180917.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen