Den Europæiske Centralbank sænker den toneangivende europæiske rente med et kvart procentpoint.
8. december 2011, 13:45
Centralbankchef Mario Draghi sænker renten for anden gang siden sin tiltrædelse første november, idet han skærer et kvart procent af den ledende europæiske rentesats.
Med en et niveau på bare en pct. er renten tilbage, hvor den lå, da finanskrisen buldrede krafitigst.
Dermed betragtes rentevåbnet som udtømt, og opmærksomheden samler sig om, hvilke andre instrumenter, ECB kan ventes at tage i brug. Det ventes Mario Draghi og kollegerne at løfte lidt af sløret for på pressemødet kl. 14.30.
Senere i eftermiddag melder Nationalbanken ud, hvad der skal ske med den danske rente. Forventningen er, at Nils Bernstein & Co. sænker den med 0,35 procentpoint til 0,85 pct. - det er det laveste niveau i den mere end 200 år. lange historie.
Euroen styrkes en smule over for dollar, mens de europæiske aktier steg knap et halvt procentpoint.
Markedet holder fortsat vejret frem mod EU-topmødet. der begynder torsdag aften, og som forhåbentlig munder ud i en plan for inddæmning af de europæiske gældsproblemer.
Opdateres.






























































