Berlingske Business
LIVE
15:13 Udsigt til små aktieplusser i USA

Det tidligere Dansk Vestindien fattes penge

433271188.jpg

Det amerikanske territorium Virgin Islands skylder mere end tolv milliarder kroner væk, og der er kun godt 100.000 rygge til at bære gælden. Så kig forbi. Og tag familien med.

Vil man have et første indtryk af den skrøbelige økonomiske situation på denne caribiske ø, kan man aflægge besøg på det offentlige hospital.

Vandrørene under skadestuen bukkede i maj under for tæring, så kloakvandet stod op gennem afløbene. Nu anvender ansatte og besøgende - ja tilmed patienter - mobile toiletter, som er stillet op ude på fortovet. Hospitalet har end ikke penge til at tilkalde en blikkenslager.

I årevis har US Virgin Islands finansieret de offentlige budgetter med hjælp fra Wall Street. Investorerne stod i kø for at købe de obligationer, der var friholdt for såvel lokale som statslige og føderale skatter.

Men nu er det slut med at låne penge. Problemerne i det nærliggende Puerto Rico, der for nylig erklærede sig konkurs efter en række betalingsstandsninger, har fået investorerne til at frygte, at Jomfruøerne kan være på vej i samme retning.

133686725.jpg

Det amerikanske protektorat, som indtil for 100 år siden hed Dansk Vestindien, skylder over 2 milliarder dollars (12,5 mia. kroner, red.) til kreditorer og obligationsejere. Det er mere end 120.000 kroner pr. næse fordelt på de godt 100.000 indbyggere på St. Croix, St. Thomas og St. John. Desuden har territoriet yderligere forpligtelser for milliarder i form af ufinansierede pensioner og sundhedsudgifter.

»Vi har en regering, som vi ikke har råd til, og nu falder det hele sammen om ørerne på os,« siger Holland Redfield, tidligere valgt som senator for området i seks embedsperioder, som nu er vært på et radioprogram om de politiske forhold på øerne.

»Vi er på vej mod den endegyldige nedsmeltning«.

Skatten på rom

Ratingbureauerne har sendt øernes kreditværdighed ned i det dybeste 'junk' område. Og siden en udstedelse af obligationer slog fejl i januar, og Virgin Islands dermed reelt blev udelukket fra kreditmarkedet, har myndighederne forsøgt at stabilisere den finansielle situation efter de mange år med gældsætning.

Dokument 46 skal gøre Kina til verdensmester 
i fodbold - 1

Regeringen har foreslået at beskære de offentlige budgetter med 10 procent. Den satte for nylig alle afgifter på alkohol, cigaretter, sukkerholdige drikke og timeshare-lejligheder i vejret. Og den har truet med at konfiskere og bortauktionere boliger og andre aktiver, som tilhører folk med restancer i ejendomsskatten.

Guvernør Kenneth Mapp er hurtig til at forsikre obligationsejerne om, at de har førsteretten til en af territoriets største indtægtskilder: Skatterne af rom. Pengene går til vedligeholdelse af gæld, før de når regeringens slunkne kasser - et princip som kaldes »Lockbox«, og som vi vender tilbage til.

Virgin Islands har »aldrig betalt for sent og da slet ikke misligholdt en obligation eller en låneaftale«, sagde Mapp under sin tale om territoriets tilstand i januar.

Patienterne rammes

Men det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan øerne skal komme sig igen efter år med underskud på budgetterne og en alvorlig likviditetskrise. Territoriet har mistet sin største enkelte arbejdsgiver, da et olieraffinaderi lukkede. Og bruttonationalproduktet er faldet med næsten en tredjedel siden 2008. Til tider har regeringen måttet arbejde med kontanter til blot to dage i kassen.

De lokale har vænnet sig til at leve med hullede veje, hensmuldrende skoler, strømudfald og en stadig ringere sundhedssektor.

Novo-kronprins fik 73 millioner med ud af døren

På Juan F. Luis Hospital og Medical Center er de gennemtærede rør kun det første problem på en lang liste. Lægerne er ophørt med at gennemføre en række komplicerede procedurer som for eksempel indsættelse af pacemakers og hjertedefilibratorer, fordi hospitalet ganske enkelt ikke kan betale for apparaterne.

»Vi er gået fra skidt til værre, og det går først og fremmest ud over patienterne, selvfølgelig,« siger kardiologen Kendall Griffith, der for nylig forlod øerne for at begynde i en stilling i Georgia.

»Det tvinger lægerne til at træffe barske valg«.

De glemte øer

Inden Puerto Rico imploderede under sin 440 milliarder kroner store gæld plus 315 milliarder kroner i ufinansierede pensionsforpligtelserl havde kun få i Washington hæftet sig ved de økonomiske problemer, som lå og ulmede i de andre amerikanske territorier såsom Amerikansk Samoa, Guam, Marianerne og Virgin Islands.

Indbyggerne i disse områder er ganske vist amerikanske statsborgere, men de kan ikke stemme til præsidentvalg, og deres delegerede i Washington har ingen stemmer i Kongressen. På trods af udtalt fattigdom og arbejdsløshed modtager territorierne kun en brøkdel af de føderale midler, som de amerikanske delstater får til sociale programmer såsom Medicare og Medicaid.

VENEZUELA-POLITICS-COUP-ANNIVERSARY-MADURO

For at få budgettet til at hænge sammen har flere af dem vendt sig mod obligationsmarkedet. Obligationerne finansierer typisk konkrete projekter inden for eksempelvis infrastruktur. Men i tilfældet Puerto Rico og Virgin Islands kom myndighederne i stigende grad til at forlade sig på disse lånte penge, når det gjaldt at finansiere de løbende udgifter.

»Lockbox«

Gældsbyrden for begge territorier voksede til astronomiske dimensioner og udgør nu mere end halvdelen af bruttonationalproduktet begge steder. Det er højere end noget andet sted i USA.

Opkøberne af territoriernes obligationer lod imidlertid hånt om regnskaberne med de blodrøde tal, idet de var overbevist om, at disse territorier ikke kunne søge beskyttelse i reglerne om betalingsstandsning som så mange andre lokalsamfund.

»Der var en forestilling om, at på grund af principperne om "Lockbox" og manglen på mulighed af en konkurs, var territorierne tvunget til at betale,« fortæller direktør Curtis Erickson fra specialselskabet Preston Hollow Capital i San Francisco.

Det ændrede sig imidlertid i 2016, da Kongressen vedtog en lovgivning kaldet PROMESA, som gav Puerto Rico mulighed for gældssanering. Skridtet udløste en indædt kamp mellem kreditorerne, som alle forsøgte at undgå de største tab.

Investorerne var også hurtige til at konkludere, at Virgin Islands nok ville forfølge samme strategi. I december nedjusterede Standard & Poor's Global Ratings derfor territoriet med forbløffende syv trin fra BBB+ til B - langt under traditionel investment grade.

398496772.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Turistboom kan true Islands økonomi

Turister og heste

US Virgin Islands insisterer imidlertid på, at S&P og andre ratingbureauer overreagerede. Territoriet har været uretfærdigt "plettet af Puerto Ricos forestående bankerot" og har ikke selv nogen planer om at søge restrukturering af gælden, forsikrer Lonnie Soury, der er talsmand for territoriets regering.

Ud over skatteforhøjelser og budgetbesparelser forsøger den nuværende regering ifølge Soury at fremme sin turist- og hestesportsbrancher for at fremme udviklingen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen