Del : SMS
Berlingske Business

Det socialistiske eksperiment er på kanten af et økonomisk kollaps

VENEZUELA-POLITICS-COUP-ANNIVERSARY-MADURO
Præsident Nicolas Maduro er under hårdt pres fra udenlandske kreditorer og fra sit eget folk, der ikke synes indstillede på store reformer. Foto:

Venezuela, en socialistisk højborg, er truet af en statsbankerot. Senest har præsident Maduro været tvunget til at hæve benzinprisen med 6.000 procent, men det er næppe nok, lyder vurderingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

»There is no turning back«, brølede Hugo Chavez tilbage i 2003, da hans Venezuela befandt sig midt i en historisk krise, hvor oppositionen var lykkedes med at orkestrere en omfattende strejke, der dagligt holdt tusindvis af offentlig ansatte hjemme fra arbejde.

Den erklærede revolutionist, der døde i 2013, lykkedes i løbet af sine 14 år som præsident at forvandle det sydamerikanske bjergland til et af verdens sidste fuldblods-socialistiske økonomier.

VENEZUELA-ECONOMY/

Undervejs oprettede Hugo Chavez omfattende og dyre hjælpeprogrammer til landets fattige befolkning, der skulle sikre dem tag over hovedet og billig benzin. Han gik i åben konfrontation med nogle af Venezuelas vigtigste eksportaftagere - lande som Bolivia og USA, og undervejs formøblede han stadig flere af landets mange oliepenge.

Endnu værre politiserede hans landets allervigtigste og største virksomhed, det statsejede PDVSA, hvor han undervejs skiftede hundredvis af ledende medarbejdere ud med laverrangerende, der var tro mod det socialistiske parti. Resultatet er blevet et markant fald i olieproduktionen - i årene efter mere end halverede produktionen.

Konsekvenserne af alle øvelserne synes mere åbenlyse end nogensinde den dag i dag. Hans afløser, Nicolás Maduro, er mere eller mindre tvunget til at »turn back«, og det illustreres næppe bedre end det prishop på 6.000 procent, han hævede benzinpriserne med tidligere på ugen, som Guardian kunne fortælle. 

Prisen er blevet hævet fra 0,01 dollar til 0,60 dollar, eller hvad der svarer til cirka fire kroner per liter.

Venezuela befinder sig i en historisk økonomisk krise, og det fik tidligere på året Wall Street Journal til at koge tingenes tilstand ned til et spørgsmål om, hvorvidt regeringen eller økonomien vil kollapse først.

PROCTERANDGAMBLE-RESULTS/

Det sydamerikanske lands elendigheder kan gøres kort og faktuel med en række deprimerende tal fra Bloomberg, som finansmediet selv kalder for et »Rocky Horror show«:

- Inflationen menes at vokse med 200 procent om året.

- BNP skrumpede med 10 procent sidste år, mens leveomkostningerne steg med 181 procent.

- Den samlede gæld svarer til 51 procent af BNP.

- Budgetbalance er minus 12 procent af BNP.

- Det seneste år har Venezuela - som resten af verden - set et drastisk fald i oliepriserne, og landet modtager mere end 100 dollars mindre pr. eksporteret tønde olie end sammenlignet med året før.

- Knap 80 procent af landets befolkning lever i fattigdom - 45 procent af dem i ekstrem fattigdom.

Præsident Maduro har afvist at ville fremlægge nøgletal fra landets økonomi siden december 2014, men det står klart, at mens Chavez langt hen af vejen kunne finansiere de omfattende hjælpeprogrammer med hjælp fra den tårnhøje oliepris, så har prisfaldet på samme råvare efterladt Venezuela i et økonomisk morads.

I en fem timer lang TV-transmitteret tale talte præsident Maduro i sidste uge varmt for prisstigningerne på benzin i et forsøg på at gyde olie på vandene.

»Det er et nødvendigt skridt, en nødvendigt for at skabe balance i tingene. Jeg tager ansvaret for tingenes tilstand,« sagde han ifølge Reuters i talen onsdag, hvor han påpegede, at det var nødvendigt, hvis man skulle opretholde de omfattende hjælpeprogrammer til den fattige del af befolkningen.

Maduro er under stort pres fra kreditorer og internationale handelspartnere for at liberalisere dele af landets økonomi. De fleste opfattede onsdagens indgreb som »beskedent«, og den venezulanske analytiker, Luis Vicente León, sammenlignede det lige frem med at »putte trøffelsalt på en rådden bøf,« skriver The Guardian.

Allerede på fredag står Maduro og hans land over for svære strabadser, når man den 26. februar skal betale første afdrag på 2,3 milliarder dollars til udenlandske kreditorer, der ifølge Economist primært består af hedgefonde og investorer, der spekulerer i udviklingslandes gæld. Hovedpinen slutter dog ikke her, og så snart det afdrag er faldet, ventes presset at vokse for, at landet vil afdrage yderligere på resten af sin gæld til udlandet.

ARGENTINA-ELECTION/

I mellemtiden er det politiske pres internt vokset eksplosivt det seneste halve år. Ved parlamentsvalget i december tabte hans socialistiske parti for første gang flertallet i parlamentet, og dermed er Nicolas Maduros manøvrerum blevet begrænset markant i den resterende del af hans præsidentperiode, der løber frem til 2019.

Maduro samlede i januar et nyt hold af økonomer, men hidtil har de vist sig ude af stand til at rette op på katastrofen, og som Economist bemærker, hjælper det ikke på situationen, at landets finansminister, Luis Salas, kategorisk afviser basale fakta som, at inflationen stiger, når landets centralbank pumper for mange penge ud, som tilfældet er lige nu.

De kommende måneder synes med andre ord afgørende for det sydamerikanske land, som Hugo Chavez i sin tid drømte om skulle tjene som forbillede for resten af verden som en moderne, socialistisk stat. I øjeblikket tjener det mest som forbillede for det modsatte.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere