Del : SMS

Det er jul. Det er gavetid

07BUSUS-CEREMONY-HELD-FOR-A.jpg
Overskrift
Knap er årets juletræ tændt ved Capitol i Washington, før ræset med at skaffe donationer til alskens vegørenhed. Og pengene sidder løst hos dem, der har råd. Foto: Chip Somodevilla /AFP
Bylinefoto2011
Overskrift
Kristian Mouritzen. Berlingskes korrespondent i USA. Foto:

I USA er det tidspunktet, hvor man giver pengegaver til organisationer og andre. Og amerikanerne går op i det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ringer på min dør. Udenfor står en af mine naboer, u-båds admiralen fra de syv verdenshave, og kigger på mig med så venlig en mine, som nu en admiral kan mønstre, når han kigger på en totalt udisciplineret journalist.

»Jeg har den store glæde at invitere dig til vores årlige juleparty, hvor vi samler ind til de hjemløse,« siger han med den største selvfølgelighed. For det kan godt være, at admiralen i dagligdagen er mere optaget af at ligge med sin u-båds flåde under en masse favne vand ud for Murmansk i Rusland for at afvente røderussernes næste skaktræk i Europa og i Mellemøsten. Men når han er hjemme i USA, banker hans hjerte for de hjemløse i Washington D. C.

fb

Og der bliver festet igennem. Glade dage hos admiralen på femte sal, hvor han med sin texanske hustru (flygtning fra Dallas, fordi texanerne hader kvinder, der kan tænke selv, som hun siger) er en fabelagtig vært med drinks ad libitum og pindemadder. Og så lige det enorme kasserede torpedorør, der står midt på gulvet, hvor man formodes at smide en check, når man er blevet sejlende beruset. Min hustru spørger forsigtigt, om jeg tror, at 50 dollar er nok. Men jeg har luret komplottet. For på den anden væg er der en tavle, hvor der står, hvor meget man gav i snit sidste år, når man havde nydt den sidste bourbon med is. 1.000 dollar.

»Du bliver sendt ud gennem torpedorøret, hvis du smider 50 dollar derned«, sagde jeg lettere desperat, og jeg skal ikke her afsløre, hvor meget der røg den vej andet, end at beløbet oversteg de mange dollarsedler, jeg i forvejen havde givet til Frelsens Hær, viceværten, rengøringen, skraldemændene, den lokale kirke, avisbudene, håndværkerne i ejendommen og selvfølgelig Julius, der er en brav mand, der retter på vores satellit på taget, når det har regnet. Så blev det også jul hos de hjemløse, og godt for det.

Zuckerberg

Men amerikanerne er bare donations-glade mennesker. De går ikke af vejen for at give betydelige beløb her ved juletid. Og de går op i det med liv og sjæl så meget, at ens amerikanske revisor ringer og siger, at man skal huske at få kvitteringer på de beløb, man giver i godgørenhed. For man kan trække det meste fra i skat, ligesom man kan i Danmark, hvor man bare ikke er så organiseret på det her område.

Man taler ligefrem om donationsportefølje ligesom man har en aktieportefølje, og det er ikke for tidligt at forberede sig allerede i juni, når man får den første idé om, hvor stor en bonus, man får fra sit arbejde, hvis man har et sådant. Som der står i de masser af råd, aviserne er fyldte med i disse dage, så skal man planlægge sin portefølje ordentligt.

Som et eksempel skriver min lokale avis, at hvis man i år har tænkt sig at give f.eks. 6.000 dollar til velgørenhed (ja, kære læser 6.000 dollar eller lige godt 40.000 kroner), så skal man ikke bare smide pengene i den første og den bedste indsamlingsbøsse, man møder på sin vej.

pix-Tim Cook

Nej, man skal nøje sætte sig ind i, hvad man vil investere i, og hvad man forventer af modtageren. Man skal studere deres regnskaber, og man skal også ringe dem op og stille dem en række knivskarpe spørgsmål om, hvor mange af pengene, der virkelig går til det, de praler med i deres brochure. To tredjedele til langsigtet godgørenhed som f.eks. hospitaler eller forskning i specifikke sygdomme og en tredjedel til kortsigtede projekter som ofre for jordskælv og konflikter. Det er anbefalingen i år. Altså 4.000 dollar til forskning i kræft, og 2.000 dollar til de syriske flygtninge – helst i nærområderne. Så er den donationsged barberet.

»Giv fra hjertet, men brug dit hoved«, som det hedder i rådgivningsfirmaernes brochurer, og ifølge The Wall Street Journal er det i orden at give til de sultne i Afrika, hvis man føler for det, men det er godt lige at tjekke de organisationer, der ofrer store annoncer i de landsdækkende medier for at få del af de mange milliarder, der ryger ned i de godgørende industriers lommer i disse dage.

US-GOPRO-CAMERA-MAKER-GOES-PUBLIC-ON-THE-NASDAQ-EXCHANGE

Amerikanerne gav sidste år over 350 mia. dollar i donationer ved juletid, deraf ikke medregnet de enorme beløb, som Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, og andre ligestillede konstant giver til specielle livsprojekter.

Så amerikanerne er villige til at punge ud ved juletid ikke kun til de nærmeste, men også til andre formål. Og næste lørdag er der endnu en godgørende fest i ejendommen. Denne gang for enlige kvinder med børn. Og der er ikke en dag i Washington uden en velgørenhedsfest. Checkhæftet sidder løst hos dem, der har råd.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere