Del : SMS
Berlingske Business

Den islandske lektie

14MAGICELAND-PROTESTS-PARLI.jpg
I 2008 demonstrerede flere tusinde mennesker i Islands hovedstad, Reykjavik, hvor de blandt andet krævede statsministerens afgang på grund af det økonomiske sammenbrud.Foto: Sigurdur J. Olafsson

I Island er op mod 30 ledende bankmedarbejdere kommet i fængsel for deres roller i finanskrisen. I Danmark er straffesagerne ifølge en ekspert forældede, og ingen er blevet stillet direkte til ansvar for finanskrisen. Nu er det for sent i langt de fleste sager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Olafur Thor Hauksson.

Navnet på islændingen vil klinge helt og aldeles ubekendt hos de fleste læsere.

Sådan var det også i Island. Men så slog den altødelæggende finanskrise bunden ud af Islands økonomi i oktober 2008.

Her blev et sprudlende opsving, legemliggjort af opkøb af udenlandske virksomheder som det danske varehus Magasin og et hav af store biler, på kort tid forvandlet til en ruin.

CLIMATE/ICELAND

Pensioner og opsparinger hos almindelige islændinge blev forvandlet til det halve i takt med, at den islandske krone tabte værdi.

Den islandske husholdning var blevet sønderflået af tre bankkrak, der ifølge Islands finansministerium tilsammen ville være det tredjestørste bankkrak i USAs historie, men som vel at mærke fandt sted på en ø med et befolkningstal svarende til Aarhus Kommunes. Og i november 2008 kulminerede vreden. Flere tusinde mennesker demonstrerede i Islands hovedstad, Reykjavik, hvor de krævede statsministerens og centralbankchefens afgang for ikke at have afværget landets økonomiske sammenbrud. Politiet måtte bruge peberspray mod demonstranterne, der forsøgte at tiltvinge sig adgang til politihovedkvarteret.

I en klejn politikreds med 6.500 borgere lidt nord for hovedstaden, Reykjavik, fulgte den i dag 52-årige anklager Olafur Thor Hauksson med i det voksende folkekrav om, at der skulle placeres et ansvar for krisen.

Kort fortalt skulle nogen i fængsel, have bøder eller i det mindste konfronteres med deres gerninger, samtidig med at de løse rygter og voldsomme anklager mod bankdirektører skulle trykprøves.

Resultatet blev, at Islands regering nedsatte en post som specialanklager, der skulle undersøge, om der lå en kriminel handling bag finanskrisen.

Ingen søgte imidlertid jobbet, der med sikkerhed ville få offentlighedens absolutte bevågenhed.

Heller ikke Olafur Thor Hauksson, der aldrig havde beskæftiget sig med økonomisk kriminalitet, gik til tasterne for at bringe sig selv i spil.

»Det var ikke mit felt, så langtfra,« siger han i dag til Berlingske.

Først i anden runde søgte han jobbet, som den eneste ansøger, efter at være blevet opfordret til at gå efter stillingen af det daværende islandske justitsministerium. Han kunne komme tilbage til sit gamle job inden for to år, lød forsikringen.

»Det ville være et dårligt signal, hvis efterforskningen ikke kunne blive til noget. Det ville være en fejl, og derfor besluttede jeg mig for at give det en chance. Det var en borgerpligt i mine øjne,« siger Olafur Thor Hauksson.

Og sådan gik det til, at en anklager, hvis største sag indtil da var et drabsforsøg, fik til opgave at retsforfølge bankdirektørerne, der havde udløst befolkningens næsten utæmmelige vrede mod den finansielle sektor og det politiske parnas. I begyndelsen bestod specialanklagerens kontor af fire ansatte foruden Olafur Thor Hauksson. Men det stod hurtigt klart, at der skulle flere hænder til for løfte de komplekse sager.

»I starten var det mest rygter og mistanker, og derfor blev det til en opgave for staten at undersøge, hvad der var sket. Det var usikkert, hvad det ville føre til. Men da vi sad med sagerne, gik det op for os, at der virkeligt var meget at komme efter,« siger han.

Tre gange måtte Olafur flytte til større kontorer for at kunne have plads til de specialister, der var hentet ind for at kaste et kritisk lys på finansverdenen.

På sit højeste beskæftigede retsopgøret efter den islandske finanskrise 110 mennesker.

Nordiske lande

Dermed synes Island flere omgange foran Danmark, når det gælder det, man kan kalde retsopgøret efter finanskrisen. En krise der ifølge den såkaldte Rangvid-rapport kostede danske banker tab på 174 milliarder kroner og samfundet et produktionstab på omkring 200 milliarder kroner.

En af de største sager efter finanskrisen var krakket i Roskilde Bank. Efter massiv mediebevågenhed og en anmeldelse fra Finanstilsynet i 2009 kom anklagemyndigheden i 2012 frem til, at der ikke var beviser nok til at rejse en straffesag mod ledelsen i den udskældte bank.

Selv om der i perioden fra august 2008 til april 2012 krakkede 12 mindre og mellemstore danske pengeinstitutter, har de fleste retssager omhandlet kursmanipulation og mandatsvig.

Og i dag er langt de fleste straffesager efter loven om finansiel virksomhed, der bestemmer, hvor grænserne for bankledelser går, forældede, vurderer juraprofessor på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted. »Det strafferetlige løb er kørt. Der vil være sket forældelse i langt de fleste sager. Det bliver ikke den her gang, at vi får den del undersøgt. Så må vi jo så krydse fingre for, at der ikke sker en krise en anden gang. Men det er nok for naivt at tro,« siger han.

Således har Danmark modsat Island aldrig fået kortlagt, hvad bankdirektører og bestyrelser må gøre, og hvad de har ansvar for ifølge loven om finansiel virksomhed, påpeger Lars Bo Langsted, der har forsket i bestyrelsesansvar og økonomisk kriminalitet.

Ifølge professoren er det særdeles vigtigt for eftertiden at vide, om der foregik ulovligheder på direktionsgangene i bankerne op til finanskrisen.

»Når jeg kører i min bil på motorvejen, kører jeg ikke over 130 km/t, fordi jeg har set andre blive straffet for det. På samme måde antager vi, at straf generelt virker adfærdsregulerende, og uden at prøve de her sager, kommer vi aldrig frem til en afgørelse af, hvad man må og ikke må,« siger han.

ICELAND-FINANCE-BANKING-CENTRAL-BANK-FILES

Sagt på godt dansk er det aldrig blevet testet fuldt ud, om der lå en strafbar lemfældighed bag bankkrakkene. Finansiel Stabilitet, der skulle rydde op under krisen, kører ganske vist seks erstatningssager blandt andet mod Roskilde Bank og Amagerbanken.

Men de tager ikke stilling til, om forholdene var strafbare, påpeger Lars Bo Langsted.

Og erstatningssagerne har næppe den tilstrækkelige forebyggende effekt, lyder det fra Jørn Astrup Hansen. Astrup var direktør i Midtbank 1988-1991 og i Føroya Banki 1993-2005, og under finanskrisen var han tilknyttet Finansiel Stabilitet.

Når han skal forholde sig til finanskrisens efterspil, har han svært ved at se, hvilken lære vi kan drage af finanskrisen.

»Hvad skulle få os til at optræde anderledes, når økonomien igen buldrer derudad, og vi har glemt, hvor galt det gik i 00erne?« spørger Jørn Astrup Hansen.

Det manglende retsopgør er næppe fremmende for tilliden til bankvæsenet, mener den tidligere bankdirektør.

»Hvis konklusionen er den, at bankdirektører, der tog meget store risici og satsede hele butikken i 00erne, ikke har forbrudt sig mod lov om finansiel virksomhed, kan vi jo risikere at se krisen genopført,« siger Jørn Astrup Hansen.

Morten Niels Jakobsen, chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der har stået for at føre sagerne efter finanskrisen, mener, at islændingene har gjort et godt stykke arbejde. Han påpeger dog, at krisens dybde var væsentligt større end herhjemme. Samtidig afviser SØIK-chefen, at man har taget for få sager op eller kun har taget mindre sager.

»Vi skal føre alle sager, der er beviser for. Men der gælder fuldstændig den samme retssikkerhed, uanset om det er fru Hansen eller bankfolk. Vi kører ikke sager som eksperimenter i et retssamfund, og det gælder også her,« siger Morten Niels Jakobsen.

Han påpeger, at en række sager er faldet blandt andet mod Roskilde Bank, da der ikke var bevis for, at der var blevet begået noget strafbart.

»Der er mange følelser på spil i forhold til banker, der har haft en stor lokal forankring – og finanskrisen i det hele taget. Men vores opgave er ikke at komme med etiske eller moralske vurderinger. Vi tager kun de sager, der kan bæres politi- og anklagefagligt,« siger SØIK-chefen.

21BUSMoscows-Central-Childr.jpg

I Island forlod Olafur Thor Hauksson jobbet som specialanklager sidste år, da posten blev nedlagt.

På syv år er 200 sager blevet oprettet, 28 efterforskninger sat i søen, 20 tiltaler blevet udformet og ti sager kom for den islandske højesteret, hvor otte faldt ud med sejr til anklagemyndigheden.

Op mod 30 ledende bankfolk er blevet idømt fængselsstraffe. Nogle af sagerne er dog stadig under anke. Blandt de mest opsigtsvækkende var sagen mod ledelsen i Kaupthing Bank, der var en af tre banker, der fik Islands økonomi til at knække sammen.

Her blev bestyrelsesformanden og tre andre ledende medarbejdere sidste år idømt årelange fængselsstraffe for deres roller i finanskrisen af den islandske højesteret.

Olafur Thor Hauksson mener, at det var vigtigt at få belyst, hvad der lå bag krisen, og om forbrydelser var involveret op til krisen.

»Mange steder i Europa er mange af disse spørgsmål ubesvarede, og det giver en usikkerhed om de finansielle institutioner,« siger han.

Han ønsker ikke at vurdere årsagen til det beskedne retsopgør i Danmark.

»Vi har et samarbejde med de nordiske anklagere. Men jeg kender ikke nok til Danmark, så jeg kan sige, hvorfor det ikke er sket. Det kræver dog rigtigt mange ressourcer, og spørgsmålet er, om de har været til stede,« siger han.

Island er i dag stort set ude af den økonomiske krise og forventer en vækst i det bruttonationale produkt på fire procent i 2015.

Læs interviewet med Islands finansminister, Bjarni Benediktsson, i Business mandag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere