Del : SMS
Berlingske Business

Danske virksomheder går glip af den stigende vækst i Afrika

11BUSJesper-Bendix.jpg
Jesper Bendix er salgschef i firmaet Enkotec, der laver maskiner til fremstilling af præcissionssøm. Den hurtigstproducerende maskine kan lave 2.500 søm i minuttet.

Afrika er for alvor ved at omstille sig i en erhvervsvenlig retning, men den stigende vækst på kontinentet går uden om danske virksomheder. Dansk salgschef opfordrer erhvervslivet til bare at pakke taskerne og komme af sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Vi er kendt fra Finland til Sydafrika og fra Filippinerne til Chile, men der er et marked midtimellem, som vi ikke helt har dyrket på samme intense måde.«

Sådan siger Jesper Bendix om gruppen af afrikanske lande syd for Sahara. Han arbejder til dagligt som salgschef i selskabet Enkotec, der producerer maskiner til fremstilling af præcisionssøm via et såkaldt rotationsprincip. Et nichemarked, medgiver Jesper Bendix, og netop derfor er det væsentligt at være så bredt til stede i verden som overhovedet muligt. Også i Afrika.

»Afrika er et nyt kontinent, som åbner sig i øjeblikket. Det er der ingen tvivl om. Det har vi også mærket,« siger Jesper Bendix, som kan se et fremtidigt sømsalg tage fart i Afrika.

»Når den voksende mellemklasse i Afrika får penge mellem hænderne, så vil de også bo i nogle ordentlige huse.«

Enkotec er ikke den eneste virksomhed, der har fået øjnene op for Afrika, men det virker som om, at de fleste andre virksomheder ligger uden for Danmarks grænser. Beregninger af eksporten til Afrika udarbejdet af DI viser nemlig, at Danmark ligger langt efter en række europæiske lande, hvad angår eksport til kontinentet.

Illegal iværksætter.

»Danmark har en lille andel i forhold til dem, vi sammenligner os med. Afrika er et marked med en lang række vækst­økonomier. Der er store væksttal, der ganske vist kommer fra et lavt niveau, men der er altså et vækstpotentiale, som det er tydeligt, at danske virksomheder ikke får del i,« siger Mads Lebech, direktør i Industriens Fond.

Han overvejer lige nu, om der er brug for, at Industriens Fond understøtter en eller anden form for oplysningsarbejde, så danske virksomheder kan få Afrika mere ind under huden:

»Det er vigtigt at være klædt på. Man kan ikke bare komme med en tropehjelm og tro, at man kan overføre den danske måde at lave forretning på til Afrika.«

Hvis Industriens Fond vælger at starte informationsarbejdet, kan det meget vel ende med at blive efterspurgt. En rundspørge til DIs virksomhedspanel afslører, at 12 procent flere virksomheder forventer at starte eksport til Afrika de kommende fem år.

»Der er stadig bunker af udfordringer, og korruption er stadig et stort problem. Men generelt er der en tendens til, at det bliver bedre, og at væksten gør markedet mere interessant,« siger Thomas Bustrup, direktør i DI.

»Det er et meget stort problem i mange afrikanske lande, at de ikke er gode nok til at forarbejde deres råvarer. Det gør, at der primært inden for fødevare- og råvareforarbejdning er mulighed for, at Danmark kan gøre en god forretning – samtidig med at vi hjælper med lokal udvikling.«

Bag den stigende forventning om at dyrke mere forretning i Afrika står også, at det er blevet væsentligt lettere.

»Der er stadig lang vej for mange afrikanske lande, men retningen er meget opmuntrende,« siger Augusto Lopez-Claros, som er leder af den af­deling i Verdensbanken, der analyserer globale indikatorer.

Han fremhæver blandt andet, at det tager under tyve dage at starte en virksomhed i 26 afrikanske lande. I 2006 var det blot tilfældet i tre.

»Det viser en erkendelse i regeringerne, at den private sektor skal spille en vigtig rolle i jobskabelsen og i produktionen af varer og tjenester. Hvis sektoren skal det, så skal der være de rigtige rammevilkår,« siger han.

07BUSVelstand-2.jpg

Hvis man som dansk virksomhed får lyst til at benytte sig af de forbedrede forretningsvilkår i Afrika, så er det næste stop ifølge Jesper Bendix helt klart: Lufthavnen.

»Man skal ikke være bange for at rejse derned. Man skal bare købe en flybillet og pakke kufferten, for det viser sig, at den eneste måde at lave forretning på, er gennem personlige relationer.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere