Del : SMS
Berlingske Business

Dansk Erhverv og DI strides om EUs kvoter

20BUSskorsten.jpg
Skal vi fortsat bruge fossile brændstoffer, eller skal EU satse på mere grøn energiproduktion fra f.eks. vindmøller. Nu får redningsplanen for kvoterne et nyt forsøg i EU-Parlamentet. Foto: Steffen Ortmann

Mens DI bekæmper Connie Hedegaards redningsplan for CO2-kvoterne, betegner Dansk Erhverv miljøkommissærens redningsplan som »nødvendig«.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man ser det for sig. Slægtninge står omkring en døende patient, og så begynder diskussionen: Skal vi behandle eller lade livet ebbe ud? Fortalerne for behandling betoner alt det gode, patienten kunne bidrage med i live, mens modstanderne ikke tror, det nytter, og siger: »Lad os komme videre«.

Livet er også ved at ebbe ud af EUs nødlidende kvotesystem, og blandt de pårørende ser vi to store danske erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og DI, diskutere med vidt forskellige holdninger til, om kvotesystemet skal reddes – og om behandlingen vil virke.

Kvoterne skulle have gjort det attraktivt for hele Europa at investere i produkter fra grønne danske væksthåb som Grundfos, Danfoss, Vestas og andre greentech-fyrtårne. En kvotepris på omtrent 30 euro skulle have drevet den grønne omstilling. Men kvotekursen er nu så lav, at den er ligegyldig på grund af den lave industrielle aktivitet under gældskrisen kombineret med kvoteoversvømmelse på markedet.

Brutalt lobbyarbejde

Hen over kvotepatienten fyger et af de mest indædte lobbyopgør, EU-parlamentarikerne mindes at have været udsat for. Dansk erhvervsliv er blandt de vigtige pårørende til kvotesystemet, for det er dem, der skal betale for redningen, hvis EUs klimakommissær Connie Hedegaard får lov af EU-Parlamentet og Ministerrådet til at trække 900 millioner kvoter ud af markedet, så kvoteprisen kan stige, og klimamæssigt grønne frem for sorte investeringer igen kan betale sig.

sddf

Redningsplanen kaldes »backloading«, og Dansk Erhverv ser ingen vej udenom. Også selv om prisen vil stige fra minimalt til knap så minimalt.

»Backloading er nødvendigt i den situation vi står i nu,« siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

I et indlæg i Berlingske i går understregede DI-topchef Karsten Dybvad, at han ser det europæiske kvotesystem som »den helt centrale hjørnesten« i Europas indsats for at sikre en billig og effektiv grøn omstilling. Backloading ser DI dog ikke som andet end resultatløse udgifter. Ifølge DI vil backloading koste dansk erhvervsliv 300 millioner kr. og på EU-niveau 35 milliarder kr.

Berlingske påviste forleden, at DI lagde et halvt år gamle kvotepriser til grund for sine angreb og lobbyisme over for EU-parlamentarikerne. Ifølge EU-parlamentarikere førte netop den form for lobbyisme til et snævert nederlag for backloading i EU-Parlamentet i april. Udgiften for danske virksomheder er nærmere 119 millioner kr., viste Berlingskes beregninger, der er bekræftet af eksperter, der også anser meromkostningen ved backloading som minimal.

Situationens alvor

Dansk Erhverv går helt uden om debatten om de præcise omkostninger.

»Det har vi ingen holdning til. Men set ud fra situationens alvor med klimaudfordringerne så er backloading at foretrække som økonomisk fix for at få gang i ETS (det europæiske kvotesystem, red.) og det nødvendige i at få genskabt lidt tillid til systemet,« siger Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv.

Til gengæld efterlyser Dansk Erhverv en mere konstruktiv debat om, hvordan man kan drive eksempelvis det private forbrug og ikke mindst de offentlige indkøb til større grad af grøn omstilling:

»Vi har brug for, at der tænkes mere bredt, så byrden fordeles lidt, og så vi får den grønne omstilling, vi alle tilstræber efter. De industrier og virksomheder, som er underlagt kvotesystemet, har brug for at mærke opbakning fra resten af samfundet. Som støtte til kvotehandlen bør vi sætte større sejl. En vigtig ting, som endnu ikke er kommet i gang for alvor, er efterspørgsel efter klimarelaterede produkter og serviceydelser. Det er bekymrende, at vi pålægger nogle industrier CO2-kvoter, når resten af samfundet ikke arbejder målrettet med at skabe efterspørgsel efter klimavenlige produkter og infrastrukturelle løsninger. Hvorfor går staten og det offentlige ikke forrest ved store indkøb og fremmer en reel efterspørgsel med klare klimarelaterede indkøbsmålsætninger, der fremmer samarbejdet med det private erhvervsliv? De står jo klar med løsninger. Skabes der en tydelig efterspørgsel, kan det bidrage til, at virksomheder omfattet af kvotesystemet ikke føler, de står så meget alene med udfordringerne«.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere