Del : SMS
Berlingske Business

Dansk eksport til Norge giver skrantende BRIK-eventyr baghjul

 Carlsbergs administrerende direktør Cees ’t Hart.
Carlsbergs administrerende direktør Cees ’t Hart. Foto:

Norge var sidste år et større eksportmarked for Danmark end Brasilien, Rusland, Indien og Kina tilsammen. Selv Goldman Sachs, der opfandt terminologien, har valgt at nedlægge sin underskudsgivende investeringsfond for BRIK-landene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da Jim O’Neill for 15 år siden satte fire bogstaver sammen, indkapslede han en unik tidsånd og fremdrift, der blev begyndelsen på et økonomisk og storpolitisk fællesskab. Fra sit kontor hos investeringsbanken Goldman Sachs forfattede han artiklen »Building Better Global Economic BRICs«.

Økonomen O’Neill forudså en fremtid, hvor USA måtte dele den globale scene med andre. For første gang blev Brasilien, Rusland, Indien og Kina koblet sammen. Fire vidt forskellige lande. Men med en fælles interesse i at kræve mere indflydelse til klodens største udviklings- og vækstnationer. Og med økonomisk pondus til at blive taget alvorligt.

FRANCE-ECONOMY-OECD

Så rammende var forkortelsen, at de fire nationer selv tog ejerskab over den. De dannede BRIK-klubben. Og i en tid, da USA og Europa stod i krisens tegn, buldrede BRIK-landene derudad.

Sydafrika blev optaget i gruppen, og en ny BRIK-udviklingsbank så dagens lys. Så lovende var vækstkurverne, at BRIK-strategier væltede ud fra direktionsgange og regeringskontorer verden over.

I dag er virkeligheden en anden. Hvor BRIK-landene for tre år siden stod for halvdelen af den globale vækst, nærmer andelen sig i dag en tredjedel. Brasilien og Rusland er i recession, Kinas økonomiske fremdrift har fundet et mere jordnært niveau, mens udviklingen i Indien på trods af et stort potentiale kan gå begge veje.

skaldyr

Ganske sigende valgte Goldman Sachs i slutningen af sidste år at lukke bankens fond, der har investeret i Brasilien, Rusland, Indien og Kina de seneste mange år. Fondens aktiver var skrumpet til 657 mio. kroner fra 5,6 mia. kroner tilbage i 2010. Et fald på 88 pct.

I forbindelse med lukningen forklarede Goldman Sachs til de amerikanske myndigheder, at man ikke forventede »betydelig vækst i aktiverne inden for en overskuelig fremtid«. Derfor blev de resterende midler lagt sammen med andre investeringsfonde.

Så giver det stadig mening at se på BRIK som en samlet enhed, når selv Goldman Sachs, der opfandt begrebet, nu tager afstand fra det? Ifølge Klaus Meyer, professor i strategi og international handel ved China Europe International Business School i Shanghai, er svaret nej.

»Der er et enormt potentiale på vækstmarkederne, men det giver ikke mening at forsøge at være på dem alle sammen på én gang. Virksomhederne bliver nødt til at vurdere, hvor man kan gøre den største forskel, og til det er BRIK-konceptet ikke en god rettesnor,« forklarer han.

11BUSCARLSBERG-RESULTS-2013.jpg

En vurdering, der deles af Carlsbergs administrerende direktør Cees ’t Hart.

»Ethvert vækstland er helt sit eget, og det giver ingen mening at gruppere dem. Du kan ikke lægge Kina og Indien i samme kurv. Rusland og Brasilien er måske økonomisk på samme niveau for tiden, men de økonomiske udfordringer for dem er forskellige. Vi ser på konkurrencesituationen, lovgivningen, forbrugerpræferencer, medarbejderpotentiale og på, om vi har de rigtige brands til at gå ind på markedet,« siger han.

For Carlsberg har faldende salg i Rusland betydet milliardstore nedskrivninger og lukninger af bryggerier. Salget i Kina faldt sidste år også en smule, hvorimod Indien var et lyspunkt med en vækst på 42 pct. I Brasilien og resten af Latinamerika opererer Carlsberg udelukkende under eksport og licensaftaler. Cees ’t Hart forventer, at Vesteuropa og øget salg på asiatiske markeder i år vil være med til at styrke forretningen, men på det mere overordnede plan er der ikke de store forandringer i sigte.

»I forhold til markedsdynamikker i vores tre regioner ser vi ikke væsentlige ændringer i forhold til udviklingen i 2015,« siger han.

Det globale perspektiv ser da heller ikke alt for opmuntrende ud. Verdensøkonomien voksede i 2015 i det langsomste tempo siden finanskrisen. Blandt andet som en konsekvens af aftagende vækst i BRIK-landene. Og et lignende billede tegner sig for i år. Tidligere på ugen nedjusterede OECD forventningerne til den globale vækst for 2016 fra 3,3 pct. til tre pct.

»Verdensøkonomien er kommet meget usikkert fra start i 2016 med aftagende vækst i Kina og devaluering af den kinesiske valuta, svage amerikanske nøgletal, meget lav oliepris og store fald på aktiemarkederne, hvilket har øget usikkerheden om styrken af væksten i verdensøkonomien,« siger seniorchefkonsulent i Dansk Industri, Allan Sørensen.

Danske aktier tager historisk stort fald

Set med danske briller er Kina stadig det marked i BRIK-fællesskabet, der er vigtigst, og hvor eksporten bliver ved med at stige mest. For selv om væksten er faldende hjemme i Kina, er den kinesiske økonomi blevet mangedoblet over de seneste par år, så en vækst på over ti pct. i 2000 havde ikke samme værdi, som en vækst på 6,5 pct. har i dag.

Derudover har mange danske virksomheder etableret sig i Kina og producerer til det kinesiske marked, hvilket ikke fremgår af eksporttallene.

»Og så har vi mange underleverancer til store tyske og svenske koncerner, der bruger vores komponenter og halvfabrikata i deres produktion, hvorefter produktet sendes til vækstmarkeder som Kina. Så ad bagvejen kobler vi os mere på, end eksporttallene umiddelbart viser,« siger Allan Sørensen.

Ser man derimod kun på Danmarks eksport, er det de store BRIK-nationer, der bliver de små i sammenligning med langt mindre lande.

Sidste års samlede danske eksport til BRIK-landene på 73 mia. kroner var for eksempel mindre end eksporten til Norge, der var på 74 mia. kr. På listen over de lande, som aftager flest danske varer og tjenester, er det kun Kina, der er i top ti. Og når de seneste tal fra Rusland og Brasilien bliver gjort op, er det muligt, at begge lande ryger ud af top 20, hvilket i forvejen er tilfældet for Indien. I alt udgjorde dansk eksport til de fire BRIK-lande sidste år kun 6,8 pct. af Danmarks samlede eksport.

»De nære markeder aftager stadig langt størstedelen af eksporten og har størst betydning for dansk økonomi. Europa er vores største eksportmarked, og der har vi haft finanskrisen efterfulgt af gældskrisen, så væksten har været ufatteligt lav. Nu kommer den lavere vækst i Kina, Rusland med flere på et tidspunkt, hvor Europa er på vej frem. Også selv om det ikke er store vækstrater, skal vi glæde os over udviklingen i Europa,« vurderer Allan Sørensen fra DI.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere