Del : SMS
Berlingske Business

Cypern vil reddes af russerne

20BUSCYPRUS1.jpg
Vrede cyprioter protesterede i aftes mod EUs og IMFs redningsplan foran parlamentet i Cypers hovedstad Nicosia.

Europas redningspakke til Cypern hænger i en tynd tråd. Det kan til gengæld øge Ruslands villighed til at hjælpe, når Cyperns finansminister i dag ankommer til Moskva.

Artiklen fortsætter under annoncen

BRUXELLES/MOSKVA/BERLIN: Efter parlamentets nej til den kontroversielle redningspakke, som Eurogruppen og IMF havde tilbudt Cypern, vakler østaten videre på kanten af en statsbankerot. Nu forsøger Cypern desperat at få Rusland til at forlænge fristen på et nødlån fra 2011 og samtidig investere i en økonomisk overlevelse for landet, der spiller en nøglerolle for russisk økonomi.

Mens Cyperns finansminister Michalis Sarris drog til Moskva for at møde sin russiske kollega, fortalte Andreas Charalambous, direktør for Cyperns finansministerium, at ministeren vil forsøge at forlænge betalingsfristen på det nødlån på 2,5 milliarder euro, som Rusland gav Cypern i 2011. Cyperns håb er, at fristen kan forlænges med fem år til 2022.

»Hvis det lykkes, vil det gøre vores gældsafvikling og vores gæld mere bæredygtig,« sagde Charalambous.

Men lempelsen af lånevilkårene på lånet, der har en rente på 4,5 procent, er ikke hele formålet:

»Der er andre muligheder, som ministeren skal diskutere med Ruslands regering og vores investorer. Vores ambitioner rækker længere end forlængelsen af lånet. Vi vil se, om der er potentiel interesse for yderligere investeringer,« sagde Charalambous til nyhedsbureauet AFP.

Ud på ukendte dybder

Den cypriotiske vaklen kaster landet ud på ukendte dybder, men forbedrer til gengæld muligheden for at få Rusland til at bidrage til en redning – også med en fornyelse af nødlånet på gunstige vilkår. Det sagde Ruslands tidligere finansminister Aleksej Kudrin i går.

»Hvis det gøres ensidigt, vil Rusland være mindre imødekommende, når det gælder betingelserne for en omstrukturering,« sagde Kudrin om redningspakken.

Han opfordrer eurolandene til at forhandle en fælles redningspakke med Rusland.

Den løsning støtter ikke mindst russiske erhvervsfolk. De har med gru iagttaget, hvordan rygter om inddragelse af to procent af indestående på cypriotiske konti voksede til 9,9 procent henover weekenden. Mandag luftede EU-embedsmænd så muligheden for, at 15,6 procent af alle indeståender over en halv million euro kan blive inddraget for at skåne de mindre bankkunder.

Det lignede en regulær afstraffelse, lød reaktionen fra politikere og investorer i Rusland.

EU-lederne slog til med »cypriotisk nymarxisme« og »ekspropriering af privat ejendom«, smældede den russiske erhvervsmand Aleksandr Lebedev, aktionær i luftfartsselskabet Aeroflot og ejer af den britiske avis The Independent.

Ruslands erhvervsliv er tæt filtret sammen med Cyperns svulmende banksektor. Mange russiske virksomheder ejes gennem cypriotiske holdingselskaber, hvilket har forvandlet den lille ø til den på papiret største udenlandske investor i den russiske økonomi.

»Alle ved, at 30-40 procent af indeståendet er russisk. Det var årsagen. Man ville give Rusland et hug,« siger Konstantin Rosljakov, selvstændig bankanalytiker, til Berlingske.

Skattely for russiske penge

Cypern har i kraft af lav skat og dobbelt-beskatningsaftaler i årevis fungeret som et lovligt skattely for russiske penge. Også for den sorte af slagsen. Men broderparten tilhører nogle af Ruslands største private virksomheder – fra råstofgiganten Norilsk Nickel til ledende IT-firmaer. De foretrækker europæiske banker og holdingselskaber frem for et hjemmemarked, der er præget af korruption og kostbar usikkerhed.

Ifølge avisen New York Times spillede argumentet om de beskidte russiske penge en nøglerolle under de hektiske forhandlinger blandt eurolandene. Sat på spidsen: Skatteborgere i Tyskland og Holland skulle ikke betale for at redde russiske oligarker.

Men det er en farlig fejlslutning, argumenterer Nikita Lysitsin, økonom ved Skt. Petersborgs statsuniversitet.

»Det er et brud på alle principper om ejendomsret. Det kan undergrave EUs mulighed for nogensinde at kritisere retsløshed andre steder,« siger han.

Rusland er villig til at bidrage til en redningspakke til den kriseramte ø, vurderer han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere