Del : SMS

Budget-krise i USA afværget - for nu

USAbudget_Business
Demokraternes Harry Reid fra det amerikanske Senat fortæller pressen, at han og republikaneren John Boehner fra Repræsentanternes Hus har sikret forbundsstatens budget frem til næste år. Foto:

De amerikanske politikere har tirsdag indgået en vigtig, foreløbig aftale, der sikrer, at den amerikanske stat kan fortsætte med at optage gæld til finansiering af statens budgetter frem til og med marts næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ledere fra begge lejre i kongressen er enedes om en finansieringsaftale et ekstra halvt år ind i næste finansår, der løber fra oktober til og med september. Dermed undgår finansmarkederne en krise svarende til den i sommeren 2011, da aktierne faldt dramatisk verden over, fordi markedet frygtede, at USA måtte stoppe sine betalinger. De amerikanske politikere enedes dengang i 11. time om at forhøje gældsloftet med 2100 mia. dollar til 16.400 mia. dollar.

- Gældsloftet har været en bekymring, der har ligget og ulmet, selv om det jo primært er den europæiske statsgældskrise, der dominerer markederne for tiden. Blandt andet har det naget, at det seneste budgetforslag viste, at gælden formentlig allerede i oktober i år ville nå gældsloftet, forklarer chefanalytiker i Nordea Johnny Bo Jakobsen.

Han fortæller, at det endnu ikke er kommet frem, hvor meget politikerne er enedes om at hæve loftet for gælden. Samtidig løser aftalen, der fortsat mangler at blive vedtaget i kongressen, ikke de virkelige finans- og budgetpolitiske udfordringer, USA står over for.

Nordea venter derfor, at USA's gældsudfordringer allerede til efteråret igen vil dukke op som et tema i markedet. Det skyldes, at de amerikanske politikere står over for store dilemmaer og vigtige beslutninger.

En række midlertidige skattelettelser vedtaget under Bush-administrationen udløber ved udgangen af 2012, samtidig med, at en række besparelser på velfærdsydelser og forsvarsbudgettet automatisk får effekt, med mindre der indgås en bredere budgetaftale. I alt truer skatteforhøjelser og besparelser med ramme økonomien med 600 mia. dollar, svarende til en stramning af finanspolitikken med mere end 4 pct., vurderer Nordea.

- Det vil være nok til at sende økonomien tilbage i recession, og det er den udfordring, som skal håndteres inden 1. januar, påpeger Johnny Bo Jakobsen. Han ser ingen lette løsninger:

- Bliver politikerne på den anden side enige om at forlænge de her stimuli, inklusiv Bushs skattelettelser, så vil det betyde forhøjet gæld og risiko for, at man også kan få en statsgældskrise i USA.

Nordeas chefanalytiker spår derfor heftig politisk aktivitet i perioden efter det amerikanske præsidentvalg og frem til nytår. En løsning før valget anser Nordea ikke for sandsynlig.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere