Del : SMS
Berlingske Business

Beskyldninger fyger i italiensk bankskandale

pix-draghi
Chefen for Den Europæiske Centralbank, italienske Mario Draghi, er under beskydning i bankskandalen. Foto:

Der er gået politik i skandalen om Monte dei Paschi di Siena - hvem vidste hvad om de enorme tab i verdens ældste bank?

Artiklen fortsætter under annoncen
Indbyggerne i kriseramte Italien bliver i disse dage mødt af avisoverskrifter, der omhandler en alvorlig bankskandale i verdens ældste bank, Monte dei Paschi di Siena.

Banken, der har rødder helt tilbage i 1427, er centrum for en sag, der handler om skjulte milliardtab på risikable derivathandler, og sagen truer nu med at blive udslagsgivende for det kommende parlamentsvalg, der løber af stablen næste måned, skriver nyhedssitet CNN.

I sidste ugen krøb bankens ledelse til korset og fortalte, at den havde tabt op til 720 millioner euro (5,3 mia. kr.) på tre derivathandler i perioden 2006 til 2009. Tabene blev aldrig offentliggjort i sit fulde omfang over for hverken investorer eller de italienske finansmyndigheder.

Sagen er blevet politisk, fordi Monte dei Paschi di Siena sidste år blev nødt til at bede staten om 3,9 milliarder euro i forbindelse med stramningen af solvensreglerne for europæiske banker. Dem, der i sidste ende blåstemplede hjælpen til banken, var nemlig premierminister Mario Monti og chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi.

Sidstnævnte var endda chef for den italienske nationalbank, da de tabsgivende derivathandler fandt sted.

Mario Montis rival til posten som regeringsleder, tidligere premierminister Silvio Berlusconi, er ude med riven efter både Monti og Draghi. Berlusconis tidligere økonomiminister Giulio Tremonti kalder det "chokerende", at Draghi ikke gjorde noget ved de tabsgivende handler i Monte dei Paschi Siena, mens han var nationalbankchef.

Andre forsvarer nationalbankchefens manglende handling med, at på trods af at den vidste, at Monte dei Paschi di Siena foretog risikable investeringer, så er der ikke noget, der tyder på, at Draghis hold kendte til det reelle omfang af derivathandlerne.

Når det kommer til Berlusconi-fløjens kritik af hovedmodstanderen til det kommende valg, Mario Monti, så handler den om, at Monti-regeringen helt åbenlyst ikke fik undersøgt bankens reelle situation, inden den hældte friske hjælpepakke-milliarder i den. Monti-fløjen har sendt aben videre ved at gøre opmærksom på, at Monte dei Paschi di Sienas største aktionærer er politikere fra centrum-venstre-partiet Demokraterne - et parti der ellers stod til regeringsmagt i koalition med Mario Montis parti.

Men det var før sagen om Monte dei Paschi di Siena, skriver CNN. Den splittelse kan Berlusconis parti vinde stemmer på, hvilket gør udfaldet af det italienske parlamentsvalg endnu mere uforudsigeligt end tidligere.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere