Del : SMS

Bernankes lange farvel

06BUSbernanke.jpg

Den snart tidligere amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, takker af med en stille bredside mod det politiske system.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er svært at sige, hvad den politiske arv bliver efter den snart afgående centralbankchef, Ben Bernanke. 1. februar er det slut. Så takker han af efter otte år på posten som USAs øverste ansvarlige for den monetære politik. Men han er selv interesseret i at få iscenesat et eftermæle, hvor eftertiden vil huske ham som manden, der forhindrede USA i at glide ned i en recession på højde med eller værre end den store depression i 1930erne.

Gennem de storstilede støtteordninger og den aktive monetære politik, han førte primært fra 2008 og frem med støtteopkøb de seneste år på op mod 85 milliarder dollar om måneden, er det også lykkedes for Bernanke at sikre sig et eftermæle som en centralbankchef, der turde noget. En person der var innovativ og offensiv og gik linen helt ud med renter i nærheden af nul.

Og hvis man spørger en række økonomer, som The Wall Street Journal har gjort det, er der ros til overs for den afgående centralbankchef. Økonomen ved Chicago University, Anil Kashyap, siger, at USA »var tæt på den store depression version 2.0«.

»Hvis ikke det havde været for hans lederskab, ville det hele se meget anderledes ud,« siger Kashyap.

Også Harvard-økonomen Kenneth Rogoff siger, at han er imponeret af den »ekstraordinære kreativitet«, som centralbanken udviste med at forhindre USA i at glide helt ud i den store økonomiske katastrofe.

Inflationsspøgelset er trukket frem

Men der er selvfølgelig også kritikere, der mener, at USA måske ville have været bedre stillet uden disse støtteordninger. Det havde ganske vist kostet meget. Men den nuværende politik er måske begyndelsen på en ny krise. Og inflationsspøgelset bliver også trukket frem, når renten begynder at gå op igen. Men som altid er økonomer uenige, og generelt må man sige, at Bernanke forlader broen med æren i behold.

Men eftermælet? Hvordan det ser ud om nogle år, hvis pessismisterne får ret, og USA glider ud i en omfattende inflation, og at det er rigtigt, at de mange støtteordninger har fostret et nyt boblemonster. Det er der ingen, der kan give et fornuftigt bud på nu.

Til gengæld kan man konstatere, at Bernanke – afdæmpet som han også er – under en af sine sidste taler i fredags var ude med riven over for Kongressen, som han mente var skyld i, at hans planer trods alt ikke lykkedes bedre, end de gjorde.

Jo, væksten i år sluttede formentlig med et godt stykke over 2,4 procent. Men det kunne ifølge Bernanke have været betydeligt bedre, hvis ikke finanspolitikken havde modvirket den monetære. Sagt med andre ord: Hvis ikke politikerne hele tiden spændte ben for Bernankes forsøg på at holde USA oven vande, var det gået meget bedre, for Kongressen har skændtes og skåret ned. Og de seneste år har politikerne ikke kunnet blive enige om nogetsomhelst, der støttede centralbankens beslutninger. Tværtimod var finanspolitikken for stram, besparelserne mange og forkerte, og der var så stor usikkerhed om budgettet, at det var svært at få væksten i gang.

Støtteopkøbene er reduceret

Sådan lyder det fra Bernanke, og økonomer siger, at det sådan set også er rigtig. Der har ikke været medvind for centralbanken i denne situation. Spørgsmålet er selvfølgelig, om den strid, der har været i Kongressen om budgettet, og som før jul trods alt endte med et budgetforlig, har været nok til at bremse væksten?

Det mener mange økonomer er rigtigt nok. Men Kongressen har til gengæld også den opgave at se fremad og prøve at se på, hvordan økonomien hænger sammen. Gode nøgletal er altid godt for en økonomi, men USA er trods alt ikke ude af krisen.

Der er fortsat et gigantisk overforbrug, som ikke er løst endnu på det amerikanske statsbudget. Det er det, der har været striden mellem Demokraterne og Republikanerne. Og det ved Bernanke også godt, men han ægrer sig selvfølgelig over, at USA ikke står stærkere, så han ville kunnet aflevere en mere ren monetær situation til sin efterfølger, Janet Yellen.

Tingene ser bedre ud, hvilket Bernanke gjorde en del ud af, da han før jul sænkede støtteopkøbene med ti milliarder dollar om måneden. Det var på grund af jobtallene, men også fordi den afgående chef helt klart ville signalere, at støtteopkøbene vil blive afviklet i takt med, at økonomien bedres.

Men i løbet af få dage glider Bernanke ud af offentlighedens lys, og alle vil kaste blikket mod Yellen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere