Del : SMS
Berlingske Business

Arven efter Bernanke

US-ECONOMY-BANK-RATE
Den amerikanske centralbankdirektør, Ben Bernanke. Foto:

Den nødvendige beslutning blev truffet. Et signal om at centralbanken ikke vedvarende vil fortsætte støtteopkøbene.

Artiklen fortsætter under annoncen
WASHINGTON: Det var ikke den helt store overraskelse, at den amerikanske centralbankdirektør, Ben Bernanke, på sit sidste store møde, inden han træder tilbage den 1. februar, tog de første skridt til at aftrappe en række støtteopkøb af obligationer, der har været i kraft i flere år for at understøtte økonomien..

Den amerikanske centralbank gjorde allerede for tre måneder det klart, at tiden er inde til en gradvis aftrapning af de enorme støtteopkøb til en værdi af 85 mia. dollar pr. måned. Men det har hele tiden været betingelsen, at en række økonomiske nøgletal først skulle være betydeligt bedre, end de er nu. Bernanke og centralbankens guvernører besluttede alligevel onsdag, at økonomien er så stabil og så meget i bedring, at man vover den første aftrapning - i første omgang på ti mia. dollar pr. måned, således at centralbanken fortsat opkøber for 75 mia. dollar.
 
Det store spørgsmål er, om den amerikanske økonomi er stærk nok på nuværende tidspunkt. Og der er der, økonomerne er uenige. Bernanke lægger heller ikke skjul på, at han havde håbet, at støtteopkøbene efter fem år havde sendt den amerikanske økonomi ud på et opsving på ihvertfald fire procent, og arbejdsløsheden ned i nærheden af fem procent. Ingen af de to ting er opfyldt. Arbejdsløsheden ligger stadig på over syv procent, mens væksten holder sig på 2,3 procent - og altså noget under det, man i al stilfærdighed i banken havde ventet, fordi USA ved tidligere lignende økonomiske støtteordninger har oplevet en betydelig højere vækst.

Men økonomer peger på, at tiderne er anderledes, og selv om nøgletallene ikke har artet sig helt på den måde, man havde håbet på, så var det også vigtigt for Bernanke at signalere, at tiden er ved at rinde ud for opkøbene, fordi USA trods alt er ved at komme ud af den store recession i 2009, og de amerikanske virksomheder generelt klarer sig godt. 
 
Det, der bekymret lige nu, er inflationen, som ikke er i nærheden af centralbankens tolerancegrænse på to procent. Den ligger på 1,2 procent. Men i betragtning af, at euro-zonen ligger gennemsnitligt på 0,9 procent frygter man, at det kan være svært at få et rigtig opsving, fordi forbrugerne stadig holder på pengene, og det vigtige europæiske marked stadig halter langt bagefter. Derfor har Bernanke også lovet at holde renterne i ro et "godt stykke ud i fremtiden" i håb om, at amerikanerne begynder at bruge penge igen.
 
Bernanke træder tilbage den 1. februar og overlader jobbet til den 67-årige Janet Yellen. Derfor var det også afgørende for Bernanke at lægge en plan for afviklingen af støtteopkøbene. Ikke sådan at forstå, at der er en detaljeret plan for det. Men der er arbejdspapirer i centralbanken, der sætter nogle mål for, hvornår de 85. mia. ekstra dollar bliver trykt. Støtteopkøbene blev indført kort efter, at krisen for begyndte i 2008 og blev gradvist hævet i 2010 og i 2012. På samme måde vil der ske en afvikling, efterhånden som økonomien bedrer sig.

Har de store støtteopkøb så hjulpet? Det er der tvivl om. Økonomer siger til The Wall Street Journal, at der er både en psykologisk og en ren håndgribelig effekt i beslutningen om at bruge milliarder af dollar hver eneste måned på støtteopkøb. Støtteopkøbene havde måske nok i sig selv en meget begrænset effekt på arbejdsløshed og væksten. Men man forhindrede en omfattende panik, og dertil kom, at der blev adgang til billige lån og en lav rente. Det  hjalp en række virksomheder, som også kunne få billige lån til at slippe ud af krisen. General Motors er en af de virksomheder, der er kommet på fode igen, samtidig med, at en række banker har undgået et krak. Hvis det var sket, ville der have været tale om en langt alvorlig situation, end tilfældet blev.
 
Bernanke vil ifølge flere økonomer blive husket som manden, der med disse støtteopkøb og en række andre foranstaltninger forhindrede USA i at synke ned i en langvarig depression som den i 1930erne. Det var ellers det, der var risiko for, eftersom finanskrisen og den forgående subprimekrise bar alle tegn på, at USA og verden stod over for den værste finanskrise i historien. Der er derfor ingen tvivl om, at Bernanke fik reddet USA og resten af verden ud af den situation.

Men der er mange farer, der lurer endnu, og spørgsmålet er, hvordan arven efter Bernanke bliver forvaltet. For USA har stadig masser af økonomiske problemer. Faren er langt fra drevet over. Nu forestår ikke alene afvikling af støtteprogrammerne, men også en lang række politiske beslutninger, som Bernanke ikke har indflydelse på. Et nationalt budget, der både indeholder besparelser og samtidig ikke forhindrer vækst. Og en række reformer, som er nødvnedige for, at USA for alvor kan få væksten tilbage. Deriblandt en skattereform, så der også kommer balance mellem udgifter og indtægter. USA har netop fået sit første budget siden 2009. Men der skal mere til, og det kommende år vil vise, om Kongressen og præsidenten kan gå i gang ikke alene med reformerne, men også med mere langsigtede økonomiske og politiske løsninger.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere