Del : SMS
Berlingske Business

Arktiske oliedrømme tørrer ud

arktisk
Foto:

De seneste år har Nordnorge oplevet et veritabelt økonomisk boom, bl.a. i byer som Tromsø og Hammerfest. Men nu begynder de arktiske oliedrømme at tørre ud for nordmændene. Med de lave oliepriser er det blevet urentabelt at producere fra felter i Barentshavet og Norskehavet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Norges store olie- og gasindustri er i denne tid ramt af triste beskeder om opsigelser af medarbejdere og projekter, der bliver udskudt eller helt skrinlagt. Flere eksperter advarer ligefrem om, at oliealderen i Nordnorge kan være ovre, før den rigtigt er begyndt.

De arktiske oliedrømme er begyndt at tørre ud. Tirsdag var spotprisen på en tønde Nordsø-olie stadig under 50 dollar. Trods forventninger til øgede investeringer i Afrika og Mellemøsten forudser analytikere, at efterforskning og produktion vil falde med ti til 15 procent på globalt plan.

Store internationale olieselskaber har alle i løbet af sidste år justeret deres investeringsniveauer for de kommende år rundt om i verden. Og nogen fortsætter barberingen i år. I Nordnorge kan det blandt andet ses på udsættelse af planlagt udbygning eller efterforskning, herunder prøveboringer, i Barentshavet og i den nordlige del af Norskehavet. Begge områder ligger nord for polarcirklen. Og færre investeringer i olieindustrien giver kædereaktioner hos underleverandørerne, der også må skære ned i aktiviteterne og mister børsværdi.

olie

De seneste år har Nordnorge, især de største byer Tromsø og Hammerfest, oplevet et fantastisk økonomisk boom. Begge steder har der hersket Klondike-lignende tilstande. Det er lige fra investeringer til etableringer og udvidelser af virksomheder for at være klar til åbning af nye olie- og gasfelter.

Med mellem fem og ti minusgrader i dagtimerne er der behageligt vejr i Tromsø, hvor flere end 1.400 politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, forskere og journalister fra over 30 lande i disse dage mødes til konferencen »Arctic Frontiers« for bl.a. at diskutere mulighederne for vækst og udvikling af erhvervsliv i Arktis.

I Tromsø – 1.600 kilometers flyvning fra Kastrup – er det helt tydeligt, at olieindustrien og underleverandørerne til industrien både taler om og mærker afmatningen og de hårdere tider i kølvandet på det globale kollaps i olieprisen. En nedtur på verdensplan vil koste ufatteligt mange job.

Danske Rambøll, der har kontor i byen og har mange ansatte i hele Norge, er en af de store aktører som rådgivere og ingeniører for norsk olie- og gasindustri. Firmaet har god føling med situationen.

»Infrastrukturen i Nordnorge er jo så stor og kostbar, og afstandene er så store. Kun projekter i olie- og gasindustrien, der er store og lønsomme, vil blive sat i gang,« siger Cathrine Henaug, team manager i miljøafdelingen i Rambøll Oil & Gas og deltager i konferencen.

Se grafik her: 

80 procent af norsk havområde ligger nord for Polarcirklen. Heroppe i nord mærker man da også afmatningen i offshore industrien, fordi der ikke er stor aktivitet på olie- og gassiden i Barentshavet, fastslår Cathrine Henaug.

Ifølge eksperter og olieanalytikere kræver olieprojekter i Arktis en oliepris på 120 dollar pr. tønde for at være lønsomme. Med en oliepris på omkring 50 dollar pr. tønde har flere olieanalytikere sagt, at ingen af felterne i Barentshavet er lønsomme. Selv om prisen skulle stige til 80 dollar pr. tønde, er projekterne sandsynligvis urentable.

For der er ikke behov for olien. Ressourcerne i havet i Arktis kan være værdiløse. Mange tror derfor, at fremtidens arktiske offshore – felter i Norge og andre steder i Arktis, lige fra Grønland til Canada, USA og Rusland, bliver de første, der vil blive sat på standby. Udviklings-, sikkerheds- og miljøomkostninger er simpelthen højere i arktiske havområder.

Ud af omkring 130 efterforskningsbrønde i Barentshavet er foreløbig kun Snøhvit-projektet, ejet og drevet af Statoil, der er Norges største olieselskab, nordvest for byen Hammerfest, bygget ud. Siden 2007 har der været produktion af naturgas, 190 km nordvest for byen i havet ud for Norges top. Flere olieselskaber regner i øjeblikket som gale på økonomien, før de eventuelt går i gang med nye projekter i nordnorske farvande.

Pics-olie

Med Italiens største olieselskab, ENI, som operatør og Statoil som partner er industrien klar til igangsætning af en flydende boreplatform med navnet Goliat. Det bliver det hidtil nordligste oliefelt.

Selv om italienerne i løbet af få måneder agter at gå i gang med at producere olie 85 km fra Hammerfest, har platformen brug for en oliepris på over 80 dollar pr. tønde olie for at få overskud, skriver norske medier.

Foreløbig er det planlagte tidspunkt for produktionen blevet to år forsinket. Undervejs har projektet været ramt af kaos, fordi sydkoreanske Hyundai Heavy Industries havde store problemer med at konstruere den flydende platform.

I kombination med drastiske fald i olieprisen er det et eksempel på et projekt, hvor de arktiske oliedrømme ingenlunde er så lette at få til at blive til virkelighed. Hvem ved, måske opgiver hårdt plagede ENI at bore superplatformen, så olien springer og dollarene klinger i kassen. Stiger olieprisen ikke tilstrækkeligt, kan det blive en drønende underskudsforretning.

Norge

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere