Del : SMS SMS SMS
Business

Afrikansk økonom: Vesten er for selvfed og bør vågne op

 
SMS SMS SMS

Udviklingslandene kigger mod Kina i forsøget på at finde en økonomisk rollemodel, mens Vesten lukker sig mere og mere om sin egen tro på at vi har fundet de vise sten i form af ægte demokrati, lyder kritikken fra den internationalt anerkendte økonom, Dambisa Moyo.

Vesteuropa insisterer på, at være fødselshjælpere på den forkerte stue. Vi hiver og maser i forsøget på at få udviklingslande til at adoptere vestligt demokrati før alt andet. I stedet burde vi fokusere på at skabe vækst i de selvsamme økonomier, så skal demokratiet nok følge efter.

Sådan lyder budskabet fra den afrikanskfødte økonom, Dambisa Moyo.

Født i Zambia tog Moyo turen til USA med sine forældre og en universitetsgrad fra Harvard suppleret af en ph.d. fra Oxford har ledsaget hende ind på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. Med sig har hun budskabet om, at vesten skal udfordre sig selv og vores tyrkertro på, at den vestlige måde at gøre tingene på den eneste vej frem.

"I Vesten er vi sikre på at et frit demokrati er den eneste vej frem mod økonomisk vækst. Men faktisk er det efterhånden ganske tydeligt, at det måske endda er mere frugtbart at gå den anden vej. Se bare på Kina, hvor statsstyret økonomisk tilgang har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom", pointerer Moyo.

Hvem vil investere i et land, hvor man har indført demokrati, men hvor urolighederne hele tiden ulmer? Ingen, lyder svaret. Det er bedre at få økonomisk vækst frem under et enevælde eller en streng statslig styring, så man kan få fremelsket en middelklasse, der kan opponere mod magthaverne, end det er at hive frit demokrati ned over hovedet på en hel nation uden at få uddannet befolkningen og givet dem en vis levestandard, lyder det kontante argument.

Kina er u-landenes Justin Bieber

Kina er det idolbillede udviklingslande hænger op på væggen for tiden. Høj vækst, ikke så høj som før, men dog høj. Uddannelse til folket. Millioner af kinesere løftet ud af fattigdom på kort tid. Og en gradvis åbning overfor udefrakommende økonomiske kræfter. Alt sammen noget, der er værd at stræbe efter og som vesten ikke kan fremvise. De seneste mange år er gabet mellem rig og fattig i for eksempel USA bare vokset og vokset, vækstraterne har mildest talt været pinlige og hvad angår strukturelle kvantespring i Europa og USA, så har de nærmest været ikke eksisterende.

Men det bør ikke skræmme os, at Kina er udviklingslandenes Justin Bieber. Det bør inspirere os til at gøre det endnu bedre, til at udfordre vores egen model, til at åbne øjnene yderligere. Det bør inspirere os til at turde tænke, at måske er der andre måder at gøre tingene på.

Seneste Business TV

Topledernes Univers Se alle

Seneste nyt

Mest læste

Business Direct Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

BrandView Hvad er BrandView?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Indhold under BrandView produceres i et tæt samarbejde mellem Berlingske Medias content marketing bureau og virksomheden, der er afsender på budskabet. Læs mere om BrandView eller kontakt os direkte på moas@berlingslemedia.dk.

Seneste Premium Se alle