Del : SMS
Berlingske Business

Åh-åh: Oliepriserne kan falde yderligere

olie
Oliepriserne kan fortsætte med at falde, anslår Det Internationale Energiagentur. Foto:

Prisen på olie kan fortsætte med at rasle ned, lyder advarslen fra Det Internationale Energiagentur, efter olieorganisationen OPEC atter må strække våben i bestræbelserne på at få sat prop i udvindingen hos Iran og Irak.

Artiklen fortsætter under annoncen

»When in a hole stop digging« lyder et engelsk ordsprog, der vel bedst oversættes til dansk med rådet om at lade være med at save den gren over, du selv sidder på.

Ordsproget synes relevant i det aktuelle dyk i oliepriser, der i løbet af det seneste år er blevet halveret to gange, og som de seneste uger har stabiliseret sig omkring de 30 dollarS tønden.

Gas flares from an oil production platform at the Soroush oil fi

Men det kan være en stakket frist. Ifølge erhversmediet Bloomberg advarer Det Internationale Energiagentur (IEA) nu om, at prisen for en tønde olie risikerer at falde yderligere, efter at OPEC, sammenslutningen af olieproducerende lande, tilsyneladende må strække våben i bestræbelserne på at få lande som Iran, Irak og Saudi-Arabien til at sænke produktionen af olie.

»Med et marked, der allerede er overskyllet af olie, er det meget vanskeligt at se hvordan, priserne på olie kan stige nævneværdigt,« vurderer IEA ifølge Bloomberg.

Efter at have fået løftet en stribe internationale sanktioner har Iran øget sin produktion til 2,9 millioner tønder om dagen, i Irak fylder man 4,3 millioner tønder om dagen, mens den største producent, Saudi-Arabien, i øjeblikket udvinder olie nok til at fylde 10,2 millioner tønder om dagen. Samlet set har de tre lande hævet produktionen med 200.000 tusinde tønder olie i januar. IEA estimerer, at produktionen fra OPECs 13 medlemslande en enkelt dag kravlede op på 32,63 millioner tønder olie, hvilket gennemsnitligt er 900.000 tønder mere om dagen, end den globale efterspørgsel dagligt ventes at være i 2016.

Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

Og så er vi tilbage ved det der med at undlade at save den gren over, man selv sidder på. For hvorfor fortsætter de pågældende lande med at øge produktionen på et tidspunkt, hvor verden er ved at drukne i olie?

Det er der flere forskellige årsager til, forklarer Per Sune Koustrup, olieanalytiker hos Statoil.

»Iran har travlt med at øge produktionen, efter de internationale sanktioner blev løftet tilbage i januar, og i det sydlige Irak producerer man fortsat meget på trods af urolighederne i de nordlige områder af landet. Og så ved vi, at uenighederne mellem shia- og sunnimuslimerne gør det svært for landene internt af afstemme produktionen,« fastslår analytikeren.

Dong beholder olieforretning

Den vigtigste årsag skal dog findes i USA, der udvinder stadig mere skifergas, hvilket har reduceret behovet for olie fra andre steder i verden. Den amerikanske skiferolieproduktionen er siden den toppede i foråret 2015 faldet en smule, men det fald er mere end opvejet alene af den stigende produktion fra Irak, og den amerikanske produktion er faldet langt mindre end forventet.

Og modsat den temmelig træge og omkostningstunge affære med at udvinde olie, er det en forholdsvis simpel øvelse, når der skal frackes skifergas.

»I oliebranchen har det historisk set været sådan, at det måske har taget 10 år fra, et oliefelt er fundet og til, at det producerer. Det kræver milliardinvesteringer og horisonten er typisk 25 år. I USA kan man øge produktionen af skifergasstort set fra dag til dag, og det tager ikke flere år at sætte en udvinding i gang. En produktion kan sættes i gang på helt ned til 10 dage, og når producenterne samtidig leaser udstyret, er hele industrien meget fleksibel. Det efterlader olielandene med et begrænset manøvrerum til at påvirke priserne,« siger Per Sune Koustrup.

De aktuelle udfordringer sætter en tyk streg under, at OPEC reelt synes reduceret til en hjælpeløs lærervikar, der forgæves forsøger at få ro i klassen. Per Sune Koustrup mener da også, at OPEC befinder sig i en historisk krise.

NIGERIA

»Tidligere har de haft held til holde styr på deres kartel, men deres magt er reduceret med det, der sker i USA. Om de har udspillet deres rolle er for tidligt og sige, men det er en organisation i historisk krise,« siger Per Sune Koustrup.

Foruden Iran, Irak og Saudi-Arabien tæller OPEC medlemsliste lande som Kuwait, Venezuela, Qatar og Nigeria.

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere