Del : SMS
Berlingske Business

Stormflodsramte danskere skal have større erstatninger

Stormflodsofre er vrede på forsikringsselskaber
Stormflodsødelæggelser i Jyllinge Foto:

Regeringen vil ændre den udskældte stormflodsordning, så berørte af stormflod får en erstatning, som følger praksis i private forsikringsordninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

De berørte af stormfloden Bodil og fremtidige storme skal have bedre mulighed for at få hjælp til at få dækket deres udgifter. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen vil nemlig ændre stormflodsordningen, så ejere af stormflodsramte boliger fremover får større erstatninger.

Ændringerne vil betyde højere erstatninger for skader på fast ejendom og bedre dækning for udgifter til udbedring af skimmelsvamp som følge af stormflod. Problemet for de ramte boligejere har hidtil været, at stormflodsramte boliger er blevet mødt med meget hårde afskrivningsregler for erstatningen for ældre bygningsdele.

Forslagene skal gælde med tilbagevirkende kraft og derved også gælde for de berørte af stormen Bodil, der raserede Danmark i december.

"Vi skal sikre, at de ramte familier får en ordentlig og redelig behandling, så de kan komme på fode igen. Det er derfor, at jeg lægger op til en ændring af stormflodsordningen. Jeg har selv set, hvor store konsekvenser stormfloden Bodil har haft for mange familier," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Regeringen meddelte allerede i sidste måned, at man ville ændre reglerne, så stormflodsordningen også kommer til at dække omkostninger til nødvendig genhusning og opmagasinering på op til 12.000 kroner om måneden. De nye regler for genhusning indgår også i det nye lovforslag.

Hidtidige regler kan ramme urimeligt hårdt

Stormflodsordningen er en offentlig ordning, der er reguleret i loven om stormflod. Taksering af skader og nedsættelse af erstatninger på grund af slid og alder sker efter regler, som er vedtaget af Stormrådet. Det er disse takseringsregler, der nu bliver lempet. 

I brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) er man enig med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i, at de nuværende offentlige regler kan ramme de berørte boligejere urimeligt hårdt.

"Ændringen betyder, at de stormflodsramte vil få meget større erstatninger, da nogle af de nuværende afskrivningstabeller i stormflodsordningen simpelthen fjernes. Det betyder, at langt flere stormflodsramte vil få nyværdierstatning uden nedsættelse på grund af slid og alder. Dette svarer til Forsikringsselskabernes almindelige praksis," siger underdirektør i F&P, Torben Weiss Garne, i en pressemeddelelse. 

Midlerne i stormflodsordningen er offentlige, og forsikringsselskabernes rolle er - mod betaling - at vurdere og opgøre skaderne efter reglerne fra Stormrådet.

"Da det er forsikringsselskaberne, der takserer stormflodsskaderne efter Stormrådets regler, så er det rigtig positivt, at reglerne kommer til at ligne den nuværende praksis i forsikringsselskaberne," siger underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension.

Det nye lovforslag vil blive fremsat hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. april 2014, men med virkning tilbage fra 6. december 2013.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere