Del : SMS
Berlingske Business

Kampen skærpes om rejseforsikringer

7777
Foto:

Nye aktører sætter prisen på rejseforsikringer under pres. Men betingelserne bør nærlæses, og et hul i dækningen kan gøre et uheld under for eksempel en skiferie til en dyr og ubehagelig oplevelse. Om et halvt år forringes den offentlige dækning under ferierejser.

Artiklen fortsætter under annoncen

En økonomisk katastrofe kan blive følgen af et uheld på de hvide skråninger på skiferien, medmindre der er styr på sundhedskort og rejseforsikring hjemmefra. Oven i smerten fra selve skaden kan der nemlig komme en regning for en eventuel operation, en hospitals­indlæggelse toppet op med en flyvetur i liggende tilstand til mange tusind kroner. Risikoen for, at en del af regningen ender hos dig selv, stiger, når Folketinget den 6. februar forventes at vedtage en lov, der med virkning pr. 1. august forringer den offentlige dækning under ferie­rejser. Og dermed bliver det endnu vigtigere at sørge for en rejseforsikring med den rigtige dækning.

Kort sagt mister det gule sundhedskort sin effekt i udlandet og overgår til at blive et nationalt dansk sundhedskort. Danskere skal derefter medbringe det blå sundhedskort, som giver ret til de samme sundhedsydelser, som landets befolkning har. Og det kan i nogle lande betyde, at man selv skal betale for lægehjælp.

01BUSJoakim-Herrestrup.jpg

Løsningen kan være en rejseforsikring, som dækker både lægehjælp og hjemtransport foruden alle de andre faktorer, der kan gå galt og blive dyre på en rejse. Den gode nyhed er, at der er en priskrig under opsejling på rejseforsikringer. Den dårlige nyhed er, at vilkår og betingelser er vidt forskellige, og at man er nødt til selv at gennem­se dem for at sikre sig den rigtige dækning.

»Tjek først og fremmest om du har en årsrejseforsikring koblet på indboforsikringen. Så giver det ikke mening at tegne en ekstra, for du får ikke dobbelt erstatning. Tjek derefter, at den har de dækninger, du skal bruge,« siger Anders Juhl, som har baggrund i forsikringsbranchen og nu arbejder som uafhængig økonomisk rådgiver under navnet Uvildigraad.

Anders Juhl vurderer, at den billigste løsning generelt er at koble en rejseforsikring på indboforsikringen – både i forhold til enkeltstående rejseforsikringer og de rejse­forsikringer, der følger med visse kreditkort.

Blandt andet dækker en årsrejseforsikring typisk hele husstanden, uanset hvem der er med på turen, så unge hjemmeboende eksempelvis også er dækkede, hvis de er på skitur med kammerater.

De koster op til ca. 1.000 kr. årligt for en husstand, og de vil efter et par årlige rejser være den bedste og billigste løsning, vurderer han.

Nye aktører er billige

Men det kan også gøres billigere hos nogle af de nye aktører på markedet. Senest har blandt andre GNFF åbnet for salg af rejse­forsikringer på nettet, og her ligger prisen for en person på en uges skiferie på godt 125 kr.

Så er der tale om en grundlæggende dækning af sygdom og hjemtransport, og Anders Juhl kan ved et gennemsyn af betingelserne i GNFFs forsikring ikke umiddelbart pege på svagheder i dækningen, som leveres af den internationale forsikringskoncern AIG.

»Jeg tvivler på, at sådant et selskab vil komme med et produkt, der efterlader folk i en virkelig dårlig situation. Og når uden­landske selskaber begynder at vise interesse for det danske marked, er det et udtryk for, at der er plads til forbedring og mere konkurrence,« siger han og peger desuden på, at det mere og mere udbredte salg af forsikringer over nettet sparer omkostninger, hvilket bør komme kunderne til gode i form af lavere priser.

I Europæiske koster en årsrejseforsikring med speciel skidækning 321 kr. inkl. speciel dækning, som også omfatter erstatning for udgifter til de dage, man ikke kan stå på ski.

»Generelt hilser vi konkurrencen velkommen, da det i sidste ende er med til at styrke de forsikringsprodukter, der udbydes til danskerne. Vi har specielt på det seneste set flere online forsikringsselskaber skyde frem,« konstaterer talsmand for Europæiske, Mark Bartram.

Han vurderer, at det stigende udbud af produkter gør det sværere og sværere for forbrugerne at finde rundt. Blandt andet peger han på, at der er forskelle i selskabernes dæknings­summer og dækninger.

Til det samlede billede hører også, at der følger en rejseforsikring med f.eks. Mastercard, hvor en forbruger så både skal tage stilling til dækningen og prisen på kreditkortet.

Et Mastercard koster mellem 0 og 800 kr. årligt afhængig af den status, kunden har i banken. Dertil kommer gebyrer og renter, og man skal også være opmærksom på, at rejsen skal være betalt med kortet, for at forsikringen dækker, ligesom den i de fleste tilfælde kun dækker, hvis kortholderen er med på turen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere