Del : SMS
Berlingske Business

Danskere dropper lønforsikringer

Danskere dropper lønforsikringen
Antallet af nytegnede lønforsikringer er nu på samme niveau som før krisen ifølge forsikringsselskaber.

Efterspørgslen på lønforsikringer er nu tilbage på niveauet før krisen, og udbetalingerne falder. Men forsikringsselskaberne bevarer den høje pris på forsikringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens krisen fik antallet af nytegnede lønforsikringer til at eksplodere, vælger langt færre nu at forsikre sig mod ledighed. Hos TopDanmark, der har en markedsandel på godt 20 procent, blev antallet af månedlige nytegninger fordoblet i 2009, men nu er niveauet tilbage som før krisen. Det samme oplever man hos forsikringsselskabet Genworth. Lederne har foreløbig som ét af få selskaber oplevet en stigende efterspørgsel i 2011.

»Lønforsikringer er et meget konjunktur­følsomt produkt. Da krisen for alvor satte ind i slutningen af 2008, oplevede vi en voldsom interesse. Nu kan vi mærke, at danskerne ser mere positivt på deres jobmuligheder«, siger Michael Roedinger, forsikringsmæglerchef i TopDanmark Livsforsikring.

Det var netop den stigende ledighed og dermed stigende antal udbetalinger til kunderne, der betød, at stort set samtlige forsikrings­udbydere sidste år satte prisen på forsikringspræmien op med mellem 50 og 100 procent.

Men selv om efterspørgslen daler, og ledigheden ifølge Danmarks Statisk er faldet siden januar 2010, ligger priserne med få undtagelser fortsat på det høje niveau. Selskaberne forklarer sig med, at der er en tidsforskydning på omkring seks måneder fra man bliver arbejdsløs, til man kan få pengene udbetalt.

Sådan lyder det fra Lederne, der satte prisen op med 25 pct. sidste år og på trods af færre udbetalinger ikke har ændret den siden.

»De færreste kontakter deres forsikringsselskab, når de har mistet deres arbejde, fordi de ved, at der er en karensperiode. Derfor ved vi faktisk på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange udbetalinger, der ligger fra 2010 og vi ved heller ikke, hvor længe de pågældende vil gå ledige. Så der går i hvert fald nogle måneder endnu, før vi vil begynde at se på prisen. Det vil jo heller ikke være hensigtsmæssigt at sætte prisen ned for at skulle hæve den igen,« siger Uffe Daub, salgs-og marketingdirektør i Lederne.

Tabt penge

Hos Alka, der udbyder lønforsikringer på vegne af LO-forbundene, peger direktør Søren Schock Petersen dog på, at udbetalingerne for Alkas vedkommende stadig er på det niveau, de har ligget på som følge af finanskrisen.

»Vi tjente godt på produktet, da vi lancerede det i 2004 og de følgende år, men under krisen tabte vi faktisk penge på det. Efter præmie­reguleringen sidste år er vi nu i balance igen, så foreløbig har vi ingen overvejelser om at sætte prisen ned, for ellers risikerer vi pludselig at skulle hæve den igen«, siger han.

I Forbrugerrådet forholder jurist Mads Mølgaard Bräuner sig dog skeptisk over for selskaberne.

»Normalt bør et forsikringsselskab sætte prisen ned, når risikoen falder. Der er ganske vist fortsat stor ledighed inden for visse grupper, og selskaberne skal selvfølgelig også kunne tjene på produktet. Men hvis ledig­heden falder generelt, så får selskaberne jo netop færre risiko for udbetalinger,« siger han.

I forbindelse med regeringens halvering af dagpengeperioden og afskaffelse af efterlønnen overvejede flere forsikringsselskaber, om det åbnede et nyt marked for produkter, som tillod folk at købe sig til større sikkerhed.

»Men de tanker er vi gået lidt væk fra igen. I teorien er det et rigtig godt produkt, men i praksis er det svært at sælge. Folk skal jo dermed tro på, at de ikke har fået et job, før der er gået to år,« siger Søren Schock Petersen.

Ifølge Forsikring og Pension steg antallet af lønforsikringer fra godt 70.000 i 2008 til 95.000 i 2009 ud af en arbejdsstyrke på omkring 2, 8 mio.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere