Del : SMS

Bilforsikring dækker ikke svindel

pix-bilforsikring
Det er formentlig de færreste af Danmarks bilejere, der er klar over, at de kan komme ubehageligt i klemme, hvis deres bil »forsvinder« – så dækker bilforsikringen nemlig ikke.

Det er formentlig de færreste af Danmarks bilejere, der er klar over, at de kan komme ubehageligt i klemme, hvis deres bil »forsvinder« – så dækker bilforsikringen nemlig ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forestil dig, at du har indleveret din bil til reparation på et autoværksted i Rødovre, Lyngby eller for den sags skyld i Firenze, hvis nu uheldet er ude midt i sommerferien.

Da du kommer for at hente bilen, er den »forsvundet«. Ærgerligt, men det dækker min bilforsikring, vil de fleste bilejere nok tænke. Men nej.

I hvert fald ikke, hvis du er offer for svindel eller bedrageri.

Den typiske kaskoforsikring dækker tyveri. Hvis en bil derimod er »forsvundet« i en svindelsag, vil det i forsikringsverdenen blive kategoriseret som »bortkomst«, og så dækker kaskoforsikringen ikke. Bortkomst er nemlig ikke det samme som tyveri. Og så hænger man selv på den.

Det er en skelnen, som de færreste forsikringskunder formentlig vil være opmærksomme på eller overhovedet vil skænke en tanke. Hvis ens bil er »forsvundet«, må den med lægmandsøjne logisk set være stjålet, da en bil jo kan ikke forsvinde op i den blå luft. Men det kan den altså godt set med forsikringsretlige øjne, for så er der tale om bortkomst, og så dækker kaskoforsikringen ikke.

Sådan er situationen også, hvis du har din bil til salg og låner den ud til en prøvetur.

»Forskellen mellem tyveri og bortkomst er, at ved tyveri har bilens ejer ikke givet samtykke til, at bilen fjernes. Bortkomst er enten bedrageri eller underslæb,« siger Claus Kolind, chef hos Codan for Motor Support i Danmark.

Som privat kan man ikke sikre sig imod bortkomst og dermed bedrageri og underslæb ved at købe en bortkomstdækning. Det findes slet ikke på hylden med forsikringsprodukter.

»Det kan man ikke, og kunderne efterspørger det heller ikke,« siger Kasper Riis, kommunikationschef i Tryg Forsikring.

01buspassat.psd

Hos Codan kan man ifølge Claus Kolind, chef hos Codan for Motor Support i Danmark, heller ikke købe bortkomstdækning på privatbiler. På erhvervspolicer er bortkomst derimod standard hos Codan, fordi det ofte ikke er ejeren, der kører bilen.

Både banker og bilfinansieringsselskaber kan også forsikre sig imod bortkomst, så de får deres tilgodehavende dækket, selv om den private forsikringskunde altså ikke er dækket.

»Bortkomst er ikke dækket på privatpolicer, men panthaveren er dækket, så hvis der er en panthaverdeklaration, får långiver pengene,« siger Claus Kolind.

Det er forsikringsselskabet, der, baseret på omstændighederne, afgør, om der er tale om bortkomst eller tyveri, men det er lidt af et gråzoneområde. Hvis man eksempelvis indleverer sin bil til reparation på et værksted, og bilen er væk, når man vil hente den, OG man ikke har dokumentation for, at den er indleveret – er det så tyveri eller bortkomst?

»I dit spørgsmål er bilen jo bortkommet, men er den også stjålet? Det er et godt spørgsmål, der ikke blot kan besvares ved et ja eller nej. Det vil afhænge af omstændighederne og specielt værkstedets og kundens forklaring. Kunden skal sandsynliggøre, at der er tale om et tyveri og dermed en dækningsberettiget skadesbegivenhed,« siger Claus Kolind.

Som forsikringskunde skal man altså selv løfte bevisbyrden for at blive dækket, hvis man er offer for svindel.

Heller ikke det AON-ejede, nystiftede forsikringsselskab Min Forsikring dækker i tilfælde af bortkomst.

Et hul i forsikringsvilkårene

»Underslæb og/eller bedrageri er ganske enkelt forhold, som man – som privat – ikke kan forsikre sig imod på det danske marked,« konstaterer Jesper Ravn, partner i Advokatfirmaet Erritzøe, der også er advokat for forsikringsselskabet Min Forsikring i en konkret sag om bortkomst, hvor køberen aldrig fik udleveret en nyerhvervet bil, og hvor forsikringen ikke dækker, fordi forhandleren har svindlet.

Både eksperter med indsigt i forsikringsverdenen og juridisk rådgiver Claus Tønnesen i brancheorganisationen Forsikring & Pension medgiver, at bilforsikringskunder uforvarende kan komme i klemme, hvis deres bil eksempelvis »forsvinder« på et autoværksted.

»Man kan godt sige, at der er et hul i forsikringsvilkårene, når man som almindelig forbruger ikke er dækket af bortkomst,« siger Claus Tønnesen.

Man bør ikke betale forud

Ifølge Claus Tønnesen »er der meget svindel«, og dermed er der også tyverisager, der bliver afvist med »bortkomst«, fordi forsikringstager ikke har handlet i god tro, men tværtimod har haft en finger med i spillet.

Men hvis man er privat bilkøber med rent mel i posen, kan man i realiteten ikke gardere sig imod at stå uden dækning, hvis uheldet er ude, og man bliver offer for svindel på eksempelvis et autoværksted.

»Der kan være brodne kar alle vegne. Svindel er meget svært at gardere sig imod. Det er klogt at se sig for, når man vælger værksted. Og når man handler bil, bør man ikke betale forud for levering,« siger Claus Tønnesen.

Hverken Codan eller Tryg har tal på, hvor mange forsikringssager, der årligt afvises med begrundelsen »bortkomst«, men ifølge begge selskaber er der tale om »meget få« sager.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere