Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Løntørke skal redde arbejdspladser

Ti år, hvor den danske lønudvikling skal ligge klart under den tyske, skal redde danske industriarbejdspladser

5 Kommentarer

Proppen skal sættes i for danske lønstigninger i ti år, hvis dansk erhvervsliv igen skal kunne konkurrere.

Sådan lyder meldingen fra tidligere vismænd, der på baggrund af tal fra Nationalbanken, som Berlingske har bedt fremtrædende økonomer vurdere, advarer om, at de danske lønstigninger skal ligge mindst ét procentpoint under den tyske lønudvikling hvert år i ti år, hvis de danske lønninger igen skal komme ned på nabolandenes niveau.

»Enten skal vi holde et lavere lønniveau, eller også skal vores produktivitet stige med en procent mere end udlandets. Men det er usandsynligt, fordi produktiviteten har været faldende. Så vi bliver nødt til at indstille os på en langt lavere lønudvikling, end vi har været vant til«, siger tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

Med bare en dag tilbage før valget, åbner politikere fra både rød og blå blok for, at de høje danske lønninger skal ned, hvis den massive udflagning af arbejdspladser skal stoppes.

»Det er helt fundamentalt for Danmark, at vi får forbedret danske virksomheders konkurrenceevne. Dér er løn et af de vigtige områder, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at lønudviklingen afbalanceres i forhold til nabolandene,« siger Ole Sohn, der er gruppeformand for SF.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), lægger op til et bredt samarbejde for at sikre konkurrencekraften og stoppe udflytning.

»Arbejdsmarkedets parter må tage ansvar for at holde den danske lønudvikling nede. Sker det ikke, så er vi reelt på katastrofekurs og vi vil se markante udflytninger af industriarbejdspladser inden for kort tid. Faktum er, at det danske lønniveau er for højt, og at det skal ned.«

Som Berlingske Business har dokumenteret, så flytter en række store virksomheder væk fra Danmark i disse uger. Alene i Slagelse lukker slikfabrikken Malaco og popcornfabrikken Popz inden for den næste tid og tendensen gælder hele landet.

For bare 20 år siden lå de danske industrilønninger klart under de tyske. Men i dag har de danske lønninger overhalet de tyske markant og det skal ændres, lyder det fra både rød og blå blok i Folketinget.

Se TV: Obama forsøger at sælge jobplan

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

lønnedgang

det med lønnedgang, er det rene nonsens,med de skatter og afgifter vi har,skal der sku nogle kroner på kontoen.og så kunne vi jo lade være med at købe alt det billige bras som vi desværer bliver tæbbebombet med

Skriv på debat: skal danskerne ned i løn

så er debatten samlet et sted....................

De Radikale vil beskatte produktionsvirksomheder

Så det giver kun øgede omkostninger og forringer konkurrenceevnen. Men skidt så bliver der bare flere arbejdsløse og de kan så altid få lavt lønnede job med at gøre rent og slå græs på Strandvejen.

Lønstigninger i form af skattenedsættelser.

Hvis der skal gives lønstigninger til de lavestlønnede, skal det ske i form af skattelettelser. Det mest retfærdige vil være at hæve bundgrænsen, så de, der er nederst på lønstigen får mest gavn af det.
Derudover skal der skelnes mellem decideret produktive erhverv og bureaukratiske, så man forkæler de få, der producerer noget, der kan sælges/eksporteres.

Skal der skæres, skal det ske fra toppen, og antallet af "forsørgede" skal virkelig reduceres.

Skære fra toppen i hvad?

En generel løntilbageholdenhed (om nødvendigt kickstartet med en procentuel nedgang), kombineret med en indkomstskattelettelse i bunden for alle i arbejde, vil både redde eksisterende arbejdspladser, skabe nye og desuden være retfærdigt fordelt på alle, der bidrager. Det vil reducere antallet af forsørgede og skabe sundere offentlige finanser. Det er svært for lavtlønnede at tage det seriøst, når højtlønnede argumenterer for flere topskattelettelser, fordi de ellers får for lidt ud af at gå på arbejde (host host). Der skal ikke gives skattemæssig særbehandling til 'produktive' arbejdspladser inden for fx eksporterhverv i forhold til andre jobtyper, med mindre de da er indstillet på en tilsvarende lønreduktion for at styrke konkurrenceevnen yderligere. To forskellige jobtyper med samme løn, skal være lige meget værd. Hvad ellers? Skal man fx gøre administration, pleje og undervisning til skattemæssige andenrangsjob, bare fordi der ikke produceres noget, der kan sælges i udlandet? Urimeligt! Der er da brug for alle jobtyper.




Markedet lige nu