Del : SMS
Berlingske Business

Her mister Danmark job

Nokia
Arkivfoto. Foto:

Fyringer. Nokias og Vestas’ fyringsrunder i Danmark er blandt de væsentligste de senere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

At de produktionsjob, der kan flyttes til billiglande, er flyttet, ved de fleste. Færre ved, at stadig flere vidensjob flytter efter.

Hvor første udflytningsbølge næsten udelukkende bestod af produktionsjob som tekstilindustrien i 1970erne og værfterne i 1980erne, er det nu også IT-job, ingeniørstillinger og andre højtuddannede, der må se deres job forsvinde til billigere lande.

Se billederne: Her er medarbejdere dyrest

En ting er, at de danske virksomheder bliver stadig mere globaliserede og derfor har behov for at være til stede med produktion i de lande, hvor kunderne efterspørger deres produkter. En anden ting er, at det danske lønniveau har nået et niveau, hvor det i en række brancher viser sig stadig sværere at retfærdiggøre, at virksomhederne beholder de dyre danskere på kontorerne rundt om i Danmark.

PIXTOMSBIZ


Nokia

  • Det var en regulær bombe, som den finske mobiljætte Nokia smed, da man 27. april meddelte, at Nokias danske udviklingsafdeling i Københavns Sydhavn skal lukke.

  • For bare få år siden var Nokias danske afdeling et slags flagskib i mobilkoncernen og stedet, hvor en række af de vigtigste Nokia-telefoner blev udviklet.

  • Men i takt med, at Nokia er blevet stadig mere presset af nye mobilproducenter, der i hastigt tempo har lanceret smartphones, er den danske afdeling kommet under hårdt pres; blandt andet på grund af et højt, dansk omkostningsniveau og mangel på de rigtige fremtidssikre opgaver. Et af problemerne for den danske afdeling har været, at hvor der tidligere var danske chefer placeret centralt i Nokias ledelse, er disse i dag væk, og ingen har derfor kunnet tale den danske afdelings sag, når de vigtige udviklingsprojekter skulle placeres.

  • Derfor stod Danmark blandt de første i køen, da Nokias nye topledelse i april skulle beslutte, hvor man skulle svinge sparekniven i forsøget på at få rettet op på koncernens svækkede økonomi.

  • Det koster 950 medarbejdere jobbet, når Nokia lukker i København i løbet af 2011, herunder flere end 500 højtuddannede og vellønnede danske ingeniører, hvis opgaver paradoksalt nok bliver rykker over grænsen til Nokias udviklingsafdeling i den tyske by Ulm.

  • Massefyringerne i Nokia er langtfra enestående i en dansk telebranche, som er blevet stort set udslettet de seneste år. Virksomheder som Motorola, Ericsson og RTX har sendt hundreder af ingeniører på gaden i takt med, at de har lukket udviklingsafdelinger i Danmark.

Vestas

  • Små 3.000 danske medarbejdere, primært i produktionen, blev fyret, da vindmøllefabrikken Vestas sidste efterår skar voldsomt ned på produktionskapaciteten i Danmark. Efter en lang periode, hvor Vestas havde hentet nye folk ind på fabrikkerne, blandt andet i forventning om, at efterspørgslen på møller på de europæiske markeder ville stige, måtte selskabet erkende, at Europa ikke længere er det vigtigste marked for virksomheden. Derfor besluttede man at lukke fire danske fabrikker samt fyre en række administrative medarbejdere i hovedsædet i Aarhus.

  • En medarbejdergruppe gik imidlertid fri i fyringsrunden, nemlig ingeniørerne. Vestas har gennem flere år haft svært ved at finde tilstrækkeligt med dygtige, danske ingeniører, og den danske udviklingsafdeling slap derfor for egentlige fyringsrunder trods spareturen i resten af afdelingerne.

  • Til trods for den massive fyringsrunde i Danmark voksede det samlede antal af Vestas-ansatte globalt i 2010, da vindmøllekoncernen samtidig ansatte i stor stil i blandt andet USA og Kina.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere