Del : SMS
Berlingske Business

Formuer hober sig op i virksomheder

Dansk Erhverv
Arkivfoto. Dansk Erhverv årsdag her Statsministeren Anders F Rasmussen Foto:

De store danske virksomheder er ved at få et problem: De har for mange penge i kassen og skal nu enten købe op og investere eller udbetale pengene ud til aktionærerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk erhvervsliv har igen kronede dage. Salget stiger, overskuddet boomer, og selv antallet af ansatte er nu i vækst, efter den dramatiske nedtur sidste år. De netop aflagte regnskaber fra årets tredje kvartal glimter faktisk af guld i en sådan grad, at de samlet set næppe nogensinde før har været er set flottere.

Det er især ved at spare stort på omkostningerne, at de store overskud er trukket i land, men salget er også vokset med 14 pct.rocent, mens resultatet efter skat er steget voldsomme 194 pct.rocent, når de første tre kvartaler i år sammenlignes med samme periode året før. Trækkes giganten A. P. Møller - Mærsk ud, er salget dog »kun« vokset med seks pct.rocent, mens overskuddet er øget med 26 pctrocent.

Det fremgår af en analyse af de regnskaber fra børsnoterede selskaber, som er afleveret indtil videre i år, uden for den finansielle sektor. Analysen er udarbejdet af Berlingske Business.

De store overskud, og et nærmest imponerende cash flow, hvor der kommer penge i kassen som aldrig før, er ved at skabe et luksusproblem for virksomhederne, nemlig hvad de skal gøre med alle de mange milliarder af kroner, som hober sig op i selskaber som FLSmidth & Co, Novozymes, Coloplast, DSV, Novo Nordisk, Carlsberg og A. P. Møller - Mærsk -- for blot at nævne nogle få. De kan enten investere i nye aktiviteter, afvikle gæld eller sende pengene retur til aktionærerne i form af udbytter eller opkøb af egne aktier. Langt mere end 100 mia. kr. lliarder kroner står klar til affyring, eftersom der alene i årets første tre kvartaler er genereret et cash flow fra driften på 78 mia. krlliarder kroner. Fortsætter den udvikling året ud, runder tallet 100 mia. kr.lliarder kroner, og dertil kommer sandsynligvis en endnu bedre indtjening næste år.

For meget giver problemer

Professor Ken Bechmann fra Copenhagen Business School siger hertil, at lidt likvid kapital i virksomhederne naturligvis er godt, mens for meget kapital let skaber problemer.

»Hvis selskaberne hober alt for mange penge opsammen, er det rimeligt, at aktionærerne får en plan for, hvad selskabet har tænkt sig at bruge dem til. Er der ikke rimelige planer, så bør pengene udbetales ud til aktionærerne. Penge inde i store virksomheder, er jo lidt døde penge, der kun giver en lav bankrente. Det er næppe derfor, at aktionærerne har investeret i selskaberne. Det er for at få et afkast, der er større end på en risikofri placering. Så hvis virksomhederne ikke kan finde noget fornuftigt at investere i, bør pengene udbetales, så aktionærerne kan investere dem andre steder, hvor muligheden for at få et højt afkast er til stede,« siger Ken Bechmann.

Finanseksperten Bjarne Jensen, der driver analysefirmaet Bjarne Jensen Consult, betegner det dog som »fornuftigt,«, at virksomhederne samler kapital sammen, efter det senere års økonomiske nedtur.

»Der kan hurtigt ske noget, som igen sætter indtjeningen under pres. Samtidig er penge på bogen det samme som at have store frihedsgrader til at købe op og investere, hvis det rette skulle vise sig,« siger Bjarne Jensen.

Ofte siges det, at virksomhederne blot kan hente penge på aktiemarkedet, hvis de får brug for det.

»Men ingen ved, om aktiemarkedet er til det, når virksomhederne har brug for penge. Så det giver god mening, at virksomhederne sparer op og konsoliderer sig mest muligt. Det er tilmed noget, som også kommer aktionærerne til gode, gavn, fordi kurserne så stiger. Har aktionærerne brug for penge, kan de jo blot sælge en aktie,« siger Bjarne Jensen.

Stor forskel på selskaber

Men Ken Bechmann mener ikke, det er god politik, hvis selskaberne bygger alt for store pengekasser op.

»Har virksomhederne for meget kapital, kan ledelsen ende med at investere i noget, som måske er mindre fornuftigt. Hvis virksomhederne er selvfinansierende, og aldrig skal bede om penge på aktiemarkedet, eller i banken, kan det føre til uheldige investeringer og skabe en usund kultur. For det er jo, når virksomhederne skal rejse ny aktiekapital, at aktionærerne for alvor har indflydelse, hvilket vi senest har set med Amagerbanken og Vestas,« siger Ken Bechmann.

Aktiechef hos ATP, Claus Wiinblad, mener, at der er himmelvid forskel fra selskab til selskab.

»Så det afhænger helt af virksomhedens situation, kapitalstruktur og mange andre forhold, om de skal investere eller ej. Men for virksomheder, som genererer mange penge, kommer der da et punkt, hvor det eneste rigtige er, at udlodde pengene til aktionærerne. Men der er ingen generel tommelfingerregel for, hvornår det bør ske,« siger Claus Wiinblad.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere