Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Brug forskning til at skabe vækst

Brug forskning til at skabe vækst - 1
Filippo Bosco har netop vundet en pris for sit arbejde med strategisk forskning.

Danske virksomheder skal være bedre til at investere i forskning. Samtidig skal forskningen i højere grad kunne anvendes i virksomhederne. På den måde skal forskning være med til at sikre arbejdspladser og vækst.

»Vi formår ikke i høj nok grad at bruge forskning til at skabe beskæftigelse og vækst,« sagde professor Birger Lindberg Møller, som talte til samlingen af forskere til Det Strategiske Forskningsråds årsdag i mandags.

Det Strategiske Forskningsråd arbejder for at få forskning ud af laboratorierne og ind i virksomhederne. Hvis virksomhederne skal kunne konkurrere på både det danske og det internationale marked, skal de være bedre til at investere i forskning. Samtidig skaber innovative ideer job og vækst i virksomhederne.

Men udfordringerne er både, at forskerne skal være bedre til at tænke i anvendelse, mens de forsker, men også at virksomhederne er villige til at investere i forskning. Samtidig er det ifølge Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd, vigtigt, at forskere arbejder på tværs af fagområder for at gøre anvendeligheden større.

Det har Filippo Bosco gjort. Han vandt ved årsdagen den ene af Det Strategiske Forskningsråds to priser. Prisen for »Strategic Research Award 2013 for outstanding interdiciplinary cooperation«.

Samarbejdet er vigtigt

Filippo Bosco forsker i nanoteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet i København. Han har sammen med et hold af forskere været med til at udvikle en håndholdt censor, Xsense, som kan opspore sprængstoffer i luften. Apparatet kan blandt andet anvendes til minerydning eller sikkerhedskontrol i lufthavnene.

Teknologien bag Xsense er baseret på det samme som læseren i en DVD-afspiller. Filippo Bosco arbejder nu på at videreudvikle teknologien, så man kan bruge de samme mekanismer som i Xsense til at spore molekyler i andre ting. For eksempel har Grundfos investeret i at udvikle en teknologi, der kan spore hormoner i vand.

Nogle virksomheder investerer i forskning ved at ansætte egne forskere i en afdeling i virksomheden. Andre gange kontakter virksomhederne forskere ved universiteterne, der forsker i det, de gerne vil have udviklet.

Men ofte er det også forskerne selv, der skal kontakte virksomhederne. Ifølge Filippo Bosco er samarbejdet med virksomhederne meget vigtigt, hvis man vil lave forskning, som kan anvendes i virksomhederne.

»Med Grundfos var det 50/50. De vidste, hvad vi havde lavet med Xsense, fordi de havde læst en artikel om det i Ingenøren i 2010. De var interesserede i, hvad vi var i gang med, og vi ville gerne samarbejde med en række virksomheder, så vi kunne målrette og anvende forskningen i praksis. Så vi havde noget at arbejde efter. Ellers er der fare for, at man ender med en masse god teknologi, som man ikke ved, hvad man skal stille op med,« siger Filippo Bosco

Skæv fordeling

DI påpeger også, at forskning er ekstremt vigtig for mange virksomheder. Virksomhederne skal fornyes, og hvis danske virksomheder skal være førende, er det vigtigt, at de investerer i forskning og udvikling, så de hele tiden kan være et skridt foran virksomhederne i andre lande.

Men ifølge Charlotte Rønhof fra DI er der en skæv fordeling af de offentlige investeringer i forskning i forhold til de områder, der er mest efterspurgt i virksomhederne. Forskningstunge virksomheder har langt større interesse i teknisk videnskab, natur- og sundhedsvidenskab end i humanistisk forskning. Hvis Danmark skal have mere ud af forskningsinvesteringerne er det ifølge Charlotte Rønhof derfor vigtigt at investere mere i de områder, hvor virksomhederne har størst interesse.

»Det handler om at finde ud af, om vi har nok af det, virksomhederne efterspørger. Når virksomhederne efterspørger mere teknologisk forskning, bør man også satse mere på det område. Jeg siger ikke, at Danmark ikke skal investere i humanistisk forskning, men balancen er skæv i dag, når formålet er at skabe vækst og arbejdspladser ud fra forskningsinvesteringerne,« siger hun.

Basal forskning også vigtig

Ifølge Charlotte Rønhof er det altid et sats, når man investerer i forskning. Hypoteserne kan sagtens vise sig at være forkerte, og i værste fald kan man ende med en forskning, som ikke blev til det produkt, som man gerne ville have ud af det. Virksomhederne skal derfor gøre op med sig selv, hvornår innovationsmulighederne er store nok til at investere i dem.

Både Det Strategiske Forskningsråd og Filippo Bosco understreger, at det ikke kun er strategisk forskning, der er vigtigt i forskningsverdenen.

»Det er enormt vigtigt, at man som forsker er bedre til at tænke i anvendelse. Men man må heller ikke glemme, at den basale forskning også er vigtig. Uden den ville meget af den anvendelige forskning aldrig blive til noget. Der er mange dygtige basale forskere. Min forskning bygger jo også på andre forskeres resultater. Det handler bare om at kunne videreudvikle den til noget, der kan anvendes i praksis. Men nogle gange stirrer forskere sig blinde på teorien og ser ikke altid mulighederne i deres egen forskning,« siger Filippo Bosco

Han har ikke selv lyst til at lave basal forskning. Han tager altid udgangspunkt i et behov. For eksempel startede de udviklingen af Xsense, fordi der var behov for en håndholdt løsning til at spore sprængstoffer i krigsramte områder. Han har det bedst med, at han kan se resultaterne af sin forskning blive anvendt i praksis.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen