Del : SMS
Berlingske Business

Vold og drab også velkendt i Ecuadors rejeindustri

Vold og drab også velkendt i Ecuadors rejeindustri
Elektrisk hegn foran rejefarm i Ecuadors magroveskove.

Berlingske Business kunne torsdag fortælle om organiseret slaveri i den thailandske fiskeindustri, der sikrer vestlige forbrugere billige kæmperejer. Men også på den anden side af Stillehavet har rejeindustrien store menneskelige konsekvenser.

Artiklen fortsætter under annoncen

De unikke dyrearter på øgruppen Galapagos er årsag til en stor del af Ecuadors berømmelse. Men økonomisk set har landet i det vestlige Sydamerika først og fremmest sine tropiske kæmperejer af takke. Den ecuadorianske rejeindustri er nemlig den største frosteksportør af den populære spise til Europa. Et faktum, der gør, at landets rejefarmere er klar til at gå meget vidt for at sikre deres indkomst. Og grænsen bliver ikke trukket ved vold.

Det skriver det danske medie DanWatch for den internationale forbrugerorganisation, ICRT.

Med stigningen i den globale efterspørgsel efter rejer i 1980'erne og 90'erne, blev store dele af de ecuadorianske mangroveskove, der ligger ud til stillehavskysten, ryddet for at gøre plads til rejefarme, men med rydningen ligger farmene nu i områder, hvor de lokale fiskere hidtil har fanget deres levebrød. Det har betydet meget ændrede vilkår for fiskerne, der i dag risikerer deres liv, hvis de kommer for tæt på farmene.

Slaveri sikrer billige rejer i vestens kølediske

Siden 1990'erne er 8-10 fiskere blevet dræbt og adskillige flere lemlæstet af rejefarmernes vagter, elektriske hegn og vagthunde. Ifølge rejeindustrien ulykker, fordi de fejlagtigt tror, at de omstrejfende lokale er pirater.

»Vi fortryder alle drabene (på fiskere og samlere .red), der har fundet sted, men vi må finde en fælles løsning, for der er tale om et reelt sikkerhedsproblem,« siger Segundo Calderon, der er præsident for rejefarmernes interesseorganisation i provisen El Oro, til mediet.

»Og 10 dræbte i 10 år, tak gud, det er et lille antal,« fortsætter han og fastslår, at pirateri udgør en langt større trussel. »Du er nødt til at spørge, hvor mange mennesker, der bliver slået ihjel af pirater, og hvor mange, der bliver slået ihjel, fordi de er det forkerte sted. Vi er nødt til at være fair.«

For de lokale er synet på industrien dog helt anderledes, og det danske medie har været i kontakt med ofre og pårørende til blandt andet tortur, skuddrab og hundedrab.

Nordisk detailkæmpe slaveri

»Jeg tør ikke gå der mere. Jeg finder andre steder at arbejde. Folk er blevet mere og mere bange for at arbejde, fordi der er så mange steder, der har vagter og hunde,« siger en af de lokale, Willian Jose Navarro, der sidste år overlevede skud i hovedet fra en af rejefarmenes vagter.

Problemerne den globale rejeindustri begrænser sig ikke kun til Ecuador. Som Berlingske Business torsdag kunne fortælle, indgår menneskehandel som en vigtig brik i den thailandske fiskeindustri, der er første led i den forsyningskæde, der leverer billige kæmperejer fra til vestlige forbrugere.

Den britiske avis The Guardian har afsløret, at gigantvirksomheden og rejseproducenten CP Foods i sin rejeproduktion benytter underleverandører, der bruger slaver som arbejdskraft. Selskabets rejer bliver ikke solgt i Danmark, men dets kyllingeprodukter er at finde i Coop og Dansk Supermarkeds dagligvarebutikker.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere