Del : SMS
Berlingske Business

»Vi har 1.000 varenumre, der næsten ikke tjener penge, det går jo ikke«

Harti
Carlsbergs CEO Cees't Hart. Fotograferet onsdag den 11. november i Carlsberg. Foto:

Carlsbergs nye topchef Cees ’t Hart sætter fart på oprydningen i Carlsberg og tager opgør med den tidligere topledelse om værdien af opkøb i Rusland og Kina samt udrensning af uprofitable produkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så bliver der skåret i Carlsberg. Efter fem måneder i chefstolen træder hollandske Cees ’t Hart i karakter og viser, at han mener det, når han siger, at intet er helligt i Carlsberg.

Sammen med kvartalsregnskabet, der blev offentliggjort onsdag, præsenteredes også finansieringen af den store syvårsplan, Sail 2022, som investorerne venter på fra Hart til foråret. Strategiplanen vil definere en helt ny retning og et opgør med fortiden for bryggeriet, lyder det fra topchefen.

cees

Men allerede i finansieringsplanen viser Hart, at han ser usentimentalt på den forretning, tidligere Carlsberg-direktører har bygget op over årene.

Nedskrivninger af værdien af bl.a. den kriseramte russiske forretning og nedskrivninger af bryggerier og ølmærker i dårlig forfatning i Kina på samlet ti mia. kroner skal sammen med restruktureringer frigøre kapital på 1,5-2 mia. kroner til investeringer fra 2018.

»Vi sætter bestemt mere fart på oprydningen. Jeg har lagt meget pres på organisationen for at være sikker på, at vi rammer rigtigt. Det er et vigtigt skridt i strategiprocessen, fordi det er helt afgørende, at vi ved, hvordan vi finansierer strategien. Det er derfor, vi nu tager besparelserne og over tid frigiver op mod to mia. kroner til investeringer,« siger Cees ’t Hart.

Jørn P. Jensen

Særlig den store nedskrivning af værdien af virksomheden i Rusland på ca. fem mia. kroner er opsigtvækkende, da den tidligere ledelse med Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen i spidsen gennem flere år har afvist at pille ved værdien af den russiske forretning i Carlsbergs bøger til trods for den massive russiske nedtur på ølmarkedet gennem flere år.

»Der var tidligere et håb om, at Rusland ville komme tilbage i vækstsporet. Jeg har det samme håb, men jeg tror, det tager længere tid. Vi spurgte os selv, om vi troede på, at den den russiske økonomi vender og begynder at vokse, og at myndighederne vil stoppe med at stramme lovgivningen omkring øl inden for de næste to-tre år, og der var svaret klart nej. Derfor er værdien af den russiske forretning og af Baltika ikke længere den samme,« siger Cees ’t Hart med henvisning til Ruslands største ølmærke, som Carlsberg ejer.

FILE DENMARK ECONOMY CARLSBERG

Carlsbergs sundhedstilstand

Cees ’t Hart har i sin første tid som Carlsberg-direktør holdt mange møder med de øverste 60 direktører i Carlsberg for sammen med dem at analysere sig frem til tingenes sande tilstand i Carlsberg, som målt på driftindtjening har stået stille omkring de ti mia. kroner de seneste fire-fem år. Det har skabt stor frustration blandt investorerne, som også mente, at den tidligere topledelse for ofte lovede og lovede men aldrig rigtig leverede det, de havde stillet i udsigt.

Der er blevet holdt mange møder op til beslutningen om at tage de store nedskrivninger især i Rusland og Kina.

Carlsberg trodser modgang i Rusland

»Jeg var i Shanghai for et par uger siden sammen med Top 60 i virksomheden, hvor vi gik det hele igennem, og hvor vi kiggede på, hvor kompleks forretningen er,« siger Cees ’t Hart og fortsætter:

»Vi har 1.000 varenumre, der næsten ikke tjener penge, det går jo ikke. Der har været en diskussion i Carlsberg i evigheder, uden at der er blevet gjort noget ved det, og jeg sagde til dem, at inden jul skal de komme med en plan for, hvordan vi løser det,« siger Cees ’t Hart til Berlingske Business.

Hver eneste variant af en øl eller en sodavand har sit eget varenummer, og her er der over årene kommet utallige varianter til, som ikke er taget af markedet igen på trods af, at de ikke tjener penge. Ifølge Carlsberg er der over 10.000 varenumre i bryggeriet.

FILE DENMARK ECONOMY CARLSBERG

Carlsberg som markedsledende

Som tidligere beskrevet i Berlingske Business er Harts grundfilosofi, at Carlsberg skal være nummer ét eller to på de markeder, bryggeriet er til stede på, fordi det er dér, den bedste indtjening er. Eller søge en profitabel niche. Ellers er det bedre at trække sig og lukke ned og bruge pengene på andre og mere lukrative markeder.

Denne tilgang fører til ændringerne for Carlsberg i Kina, som er verdens største ølmarked. Bag Carlsbergs nedskrivninger i Kina på samlet fire mia. kroner ligger planen om at lukke flere bryggerier i det østlige Kina og også droppe uprofitable ølmærker. Det er overraskende, fordi Carlsbergs strategi i Kina i årevis har været at udvide sin stærke tilstedeværelse i det vestlige Kina til at bygge bro til det østlige Kina, hvor konkurrencen men også indtjeningen er meget større.

carlsberg

Men det nytter bare ikke at satse på for ringe bryggerier og mærker, siger Cees ’t Hart.

»Vi fik de aktiver med, da vi købte Chongqing. Men problemet var, at de var i ringe tilstand. Det er, ligesom når du køber et dejligt hus, men garagen er elendig. Men hvis du ikke køber garagen også, så får du heller ikke huset. Nu tager vi konsekvensen og river garagen ned og afskriver de aktiver,« siger Hart.

»Disse bryggerier og varemærker er ikke stærke nok, så vi træder et skridt tilbage, samler kræfter og fokuserer igen på Vestkina for at samle styrken til at tage mere værdi i Østkina,« siger han videre.

carl

Carlsbergs hårdt prøvede investorer belønnede i går oprydningen og sendte Carlsberg-aktien 6,2 pct. op til kurs 589.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere