Del : SMS
Berlingske Business

Ung landmand: »Godt jeg ikke købte dengang«

23BUSoernhoej.jpg
Landmand Rasmus Galsgaard overvejede i 2013 at købe det 600 hektar store landbrug ved Ørnhøj i Vestjylland. I dag er han glad for, at han ikke fulgte bankens råd. Gården er stadig ikke solgt. Foto: Astrid Dalum

Rasmus Galsgaard valgte at sige nej til Nordea til at betale, hvad han kalder en overpris på 20 procent for en stor jysk mælkefarm, som han drømte om at købe og bygge op til en megavirksomhed på 760 malkekøer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rasmus Galsgaard er rigtigt glad for, at han i 2013 havde is i maven og takkede nej til Nordeas tilbud om at købe en af konkursramt mælkefarm til et stort tocifret millionbeløb.

»Jeg er ung endnu og har masser af muligheder i landbruget. Men i dag er jeg glad for, at jeg ikke købte dengang. Det ville aldrig kunne komme til at løbe rundt på de finansieringsbetingelser, som banken krævede,« siger han.

Hans drøm om at overtage en stor jysk mælkefarm blev dermed foreløbigt sat på standby. 30-årige Rasmus Galsgaard, der i dag arbejder som fodermester og driftsleder på en anden gård, lægger på ingen måde skjul på, at Nordea efter hans vurdering ville have, hvad han betegner som en overpris på storlandbruget på 600 hektar ved landsbyen Ørnhøj mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing.

»Før den tidligere ejer gik konkurs med gården i 2013, ville Nordea have mig til at overtage hele gælden i ejendommen. Det takkede jeg nej til. Efter konkursen tilbød de mig ejendommen til en pris et sted mellem 70 og 100 mio. kr. Efter min mening forlangte Nordea en overpris på 20 procent. Så det tilbud sagde jeg efter samråd med min rådgiver også nej til,« siger Rasmus Galsgaard.

Tidligere ejer konkurs med kæmpegæld

Berlingske Business kan således i dag fortælle andet afsnit om dramaet om den konkursramte kæmpegård, som er en af Nordeas rigtigt grimme sager i landbruget. Den kuldsejlede gård er ikke blevet solgt her halvandet år efter den tidligere ejers konkurs. Kurator og advokat Christian Jul Madsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert er sammen med Nordea i gang med en oprydning. Målet er at gøre ejendommen klar til salg og minimere kreditorernes tab.

Rasmus Galsgaard havde solid insiderviden om ejendommen, da han i 2012-13 gennem længere tid var i dialog med Nordea om overtagelse af farmen, der var belånt til op over skorstenen. Han kendte forholdene ud og ind på virksomheden, der en overgang var en af Danmarks største mælkefarme. Den hollandskfødte ejer, Peter Steenwijk, som Berlingske fortalte om i mandags, gik imidlertid konkurs med en kæmpegæld.

Peter Steenwijk havde opbygget en mønsterfarm og i 2006 sammen med hustruen Thea modtaget Nykredits jubilæumslegat på 40.000 kr. for at have opbygget et moderne og fremtidssikret landbrug. Men ifølge kurator Christian Jul Madsen var ejendommen siden efterhånden blevet misligholdt, og de miljømæssige forhold var ikke i orden. Nordea lukkede kassen for flere lån, selv om det var tiltrængt med investeringer.

Advokat frarådede at følge banken

Rasmus Galsgaard arbejdede på gården fra sommeren 2006 og frem til 2013. Først som fodermester og siden som driftsleder og daglig ansvarlig for ledelsen på virksomheden med en årlig omsætning på 15-20 mio. kr.

Den tidligere ejers samlede gæld til Nordea på den danske og en tysk ejendom er ifølge konkursboets kurator 200 mio. kr. Heraf udgør den samlede gæld i Ørnhøj-ejendommen 125 mio. kr.

Rasmus Galsgaards drøm havde længe været at blive ejer af den store kvæggård med marker med sandjord på opdyrket hede.

»Det er et dejligt sted ude på landet med masser af plads og udvidelsesmuligheder. Der er ingen byer i nærheden. Min første plan var at komme op på 760 malkekøer,« siger han.

Efter den tidligere ejers konkurs tilbød Nordea den unge driftsleder en finansieringsløsning, og banken foreslog gården delt op i et produktionsselskab og et ejendomsselskab. Det var to anpartsselskaber, Rasmus Galsgaard skulle stå som ejer af.

»Nordea og bankens advokater havde travlt med at forklare mig, at hvis gården blev kørt på selskabsform, ville jeg i tilfælde af konkurs aldrig komme til at hænge på gælden økonomisk. Som vestjyde forstod jeg kun det halve af, hvad de sagde. Min advokat frarådede mig heldigvis at følge bankens anbefaling,« husker han.

Rasmus Galsgaard boede under forhandlingerne med Nordea på gården og havde derfor følelser med i sagen, siger han.

»Jeg var glad for stedet og havde længe haft ansvaret for at lede en halv snes ansatte. Derfor var jeg villig til at gå langt for at få mulighed for at overtage gården. Nordea ville have en overpris på gården. Heldigvis købte jeg ikke til den pris, banken ville have,« siger Rasmus Galsgaard.

I forbindelse med salg af konkursramte landbrugsejendomme nedskriver bankerne typisk hele banklånet, mens realkreditinstitutterne normalt får deres penge hjem.

Rasmus Galsgaard råder andre til at tænke sig godt om og lade være med at købe en nødlidende ejendom, der sættes til salg, hvis de kan se, at den sælgende bank ser ud til at ville gå langt for at minimere sine tab på låneengagementer med den hidtidige ejer af landbruget.

»Hvis banken har sat et antal millioner kr. til på en ejendom og har haft store nedskrivninger, vil banken prøve at hente nogle af pengene hjem ved at tage en overpris hos en køber. I mit tilfælde kunne Nordea nok se, at de havde overbelånt ejendommen i Ørnhøj, og så ville banken nok forsøge at undgå store nedskrivninger på ejendommen. Men Nordea har måttet nedskrive hele banklånet til den tidligere ejer,« mener Rasmus Galsgaard.

Nordea har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere