Del : SMS
Berlingske Business

Udskældt investeringsbank får børs-comeback

CARNEGIE-SCANDAL/
ARKIVFOTO. Foto:

Det vækker undren, at Carnegie, der er under hårde anklager i OW Bunker-sagen, er tilbage som rådgiver ved en børsnotering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investeringsbanken Carnegie er tilbage som rådgiver ved en dansk børsnotering. Banken var en af hovedaktørerne bag skandalenoteringen af OW Bunker, og valget af Carnegie skaber undren i finansielle kredse.

Carnegie har for kort tid siden fået tildelt en juniorrolle i det konsortium af banker, som skal sende tobaksvirksomheden Scandinavian Tobacco Group (STG) på fondsbørsen i København. Den opgave er den mindst prestigefyldte ved en notering og består blandt andet i at udarbejde analyserapporter og være med at sælge aktierne. Men for Carnegie er det en yderst tiltrængt fjer i hatten på et kritisk tidspunkt for banken.

niels

Carnegie er nemlig valgt kort efter bankens rolle med at børsnotere OW Bunker i 2014 blev behandlet indgående i en kuratorrapport, som blev udsendt lige før nytår. Her skrev specialkurator Søren Halling-Over-gaard blandt andet, at Carnegie kendte til den skæbnesvangre spekulationsforretning, som konkursramte OW Bunker udførte, og som virksomheden baserede en stor del af sin indtjening på.

Men Carnegie undlod – ifølge rapporten – at omtale det i børsprospektet. Det er en yderst alvorlig anklage, fordi det sandsynligvis var med til at sætte prisen på OW Bunker forkert.

Og flere kilder tæt på børsnoteringen undrer sig da også over, hvorfor Carnegie er taget med i konsortiet, da det kan vække OW Bunker-spøgelset til live i STGs børsproces.

Flere spekulerer i, at det kan have hjulpet, at Carnegies adm. direktør Claus Gregersen har et nært venskab med Henning Kruse Petersen, der er formand for C.W. Obel, en af hovedaktionærerne i STG. Kruse Petersen, der tidligere var formand for Finansiel Stabilitet, afviser.

»Er der nogen bankchefer, jeg ikke kender? Jeg har et meget bredt netværk, hvor de alle er repræsenteret, og det ville da være ret primitivt at vælge efter, hvem der er mine venner,« siger Henning Kruse.

En anden usikkerhed ved at involvere Carnegie er, at det store erstatninskrav fra investorerne mod de involverede i OW Bunker – herunder Carnegie – kan komme under forløbet med at børsnotere STG. Det kan skabe problemer, fordi kravet kommer fra mange af de samme investorer, som skal overbevise om at investere i STG.

05BUSOW-Bunker-goer-k-18235.jpg

Carnegie er tidligere blev straffet for bankens rolle i OW Bunker-sagen. I foråret blev Carnegie taget af opgaven, da Novo Nordisk sendte sit IT-selskab NNIT på børsen. Her var der angiveligt tale om en decideret fyring af banken, og i stedet blev rivalen SEB valgt til bankkonsortiet.

Sideløbende valgte en række danske investorer i begyndelsen af 2015 at straffe Carnegie for bankens rolle i sagen. Det gjorde de ved i stort omfang at fravælge Carnegie, når de handlede aktier – noget som har kostet Carnegie millioner af kroner i tabte indtægter på aktiehandel.

Claus Gregersen ønsker ikke at udtale sig og henviser til, at der er tale om et klientforhold.

cigar

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere