Del : SMS
Berlingske Business

Tican indgår lynaftale med tysk storslagteri

tican
Der var jubel at spore hos slagteriarbejdere hos Tican, efter det lykkedes topchef i Tican, Ove Thejls, at lande en rammeaftale med Tysklands største slagterikoncern, Tønnies. Foto:

Det er lykkes med lynets hast Danmarks næststørste slagteriselskab, Tican, at få Tysklands største slagterikoncern til at overtage selskabet. Danish Crown får en lang næse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Knapt nok er den planlagte fusion mellem Danish Crown og Tican faldet til jorden, før det er lykkes Ove Thejls, topchef i Tican, at lande en rammeaftale med Tysklands største slagterikoncern, Tønnies.

»I Ticans ledelse og bestyrelse har vi armene i vejret. Det er fantastisk dejlig fornemmelse, at vi kan lande den her aftale på så kort tid og melde det ud i dag,« siger Ove Thejls.

tican

Han venter aftalen falder på plads, så Tønnies overtager Tican omkring årsskiftet. Dermed køber det store private tyske fødevareselskab, Danmarks næststørste slagteriselskab, som Danish Crowns ellers satsede hårdt på at opsluge i form af en fusion.

Men sådan gik det ikke. Tican med hovedsæde i Thisted i Thy kunne i mandag meddele, at tyske Tønnies køber køber alle aktier i Tican A/S af andelsselskabet Tican, der ejes af 270 svineproducenter.

Den overraskende meddelelse om Tønnies-købet af Tican kommer efter, at den store fusion mellem Danish Crown og Tican, er afblæst. Det sker, fordi Konkurrencestyrelsen har vendt tommelfingeren nedad til sammenlægningen af de to på de betingelser, Danish Crown havde fremsendt.

Danish Crown

Konkurrencemyndighederne ville ifølge Danish Crown ikke godkende de forslag omkring fusionen, som selskabet var kommet med. Og så valgte Danish Crown at kaste håndklædet i ringen.

Ove Thejls fra Tican kritiserer åbenlyst Danish Crown for ikke at formå at få fusionen kørt igennem.

»Danish Crown har svigtet, da vi i Tican havde sat vores lid til, at de kunne få kørt fusionen igennen. Det lykkedes ikke. Nu aflyser Danish Crown fusionen, og så står vi med skægget i postkassen. Vi står tilbage med problem efter den langvarige fusionsproces, som jo har tæret på vores organisation,« siger Ove Thejls.

Danish Crown får en lang næse?

»Det er dem, der har kørt forhandlingerne med Konkurrencestyrelsen og haft ansvaret for den her proces. De må tage den lange næse,« siger Ove Thejls.

25BUSFusion-Danish-Crown-og.jpg

Det var ham, der i weekenden 24.-25. oktober tog kontakt med ledelsen for Tønnies, efter at Danish Crown og Tican havde fået en opringning fra Konkurrencestyrelsen om, at den ikke ville indstille den danske fusion til Konkurrencerådet.

Da det efter et møde i onsdags med konkurrencemyndighederne stod lysende klart, at det ikke kunne blive til noget, at Danish Crown opslugte Tican, gik Ticans forhandlinger med Tønnies i gang.

Med sig havde Ove Thejls selskabets formand Jens Jørgen Henriksen. Og et par dage efter faldt rammeaftalen på plads.

Den kommende tid vil gå med, at Tønnies kigger Tican i kortene, får gennemgået selskabets regnskaber, slagteriet i Thisted samt to fabrikker i England og én i Polen.

Danish Crown

Dernæst skal Konkurrencestyrelsen og i sidste ende Konkurrencerådet tage stilling til godkendelse af Tønnies overtagelse af Tican. Men Ove Thejls venter ikke, det vil give nogen problemer.

Efter syv måneders intens sagsbehandling har Danish Crowns bestyrelse konkluderet, at det ikke har været muligt at få godkendt fusionen med Tican hos de danske konkurrencemyndigheder inden for den tidsfrist, der var sat.

Og dermed faldt ansøgningen om fusionsgodkendelse bort.

»Vi har indleveret en lang række forslag til tilsagn til Konkurrencestyrelsen. Selv om vi har rådført os med styrelsen om, hvad der skal til for at kunne gennemføre fusionen, så har tilsagnene ikke været tilstrækkelige til at opnå en godkendelse,« siger koncernchef i Danish Crown Kjeld Johannesen i en pressemeddelelse.

TICAn

Danish Crown foreslog både frasalg af produktion og en speciel ordning med salg fersk svinekød til danske detailkæder og andre kunder på det danske marked. Men det afviste konkurrencestyrelsen ifølge Kjeld Johannsen som utilstrækkeligt.

TV: Tabt fusion er kun et bump på vejen for Danish Crown

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere